↩ Det har derfor ligefra Begyndelsen været min eneste, men ogsaa min bestandige Anke over vort ►nærværende Ministerium, at om Det end undte os en god Krig, saa vidste Det dog ikke, hvad dertil især var nødvendigt, nemlig Frihed, Frivillighed, 326Mod og ►Lykke, men tænkde, at dertil hørde først og fremmerst en talrig og ►velafrettet Hær, lige godt om af vore egne eller af fremmede Tropper. Da vi har Krig med hele 📌Tydskland, maae vi nemlig ►vistnok prise vort Ministerium, og især den egenlige Krigs-Minister, for Bestræbelsen at giøre vor lille Hær saa talrig og saa ►velrustet som mueligt, og i en saadan Krig var det ►vistnok meget raadeligt, om ei aldeles nødvendigt, at kalde vore Nordiske ►Grander til Hjelp; men at man udelukkende synes at have ►regnet paa Tal, ►Afretning og fremmed Hjelp, og at have tigget al Verden om Hjelp, det er ikke blot under 📌Nordens Værdighed, men det røber meget liden Forstand paa hvad der kan skaffe 📌Danmark en god Krig og meget liden Tillid ►enten til Frihedens Kraft eller til 📌Danmarks Frivillighed, Mod og ►Lykke, som man dog især maa ►regne paa, naar man skal have et ►velgrundet Haab om 📌Danmarks og Danskhedens Frelse.