►Frode Fredegod.
✂
Der lød fra gamle Dage
Et Kvad i 📌Danevang,
Om Lykke uden Mage,
Det kaldtes ►Grotte-Sang,
Og det skal atter lyde
Fra ►Sællandsfar til Jyde,
For “►giemt er ikke glemt!”
✂
81
(PS7)
Og det var ►Dane-Drotten,
Kong ►Frode Fredegod,
Hans Kværn de kaldte ►Grotten,
Den aldrig stille stod,
286
(VU8)
Thi ►alt som han befaled,
►Saa ►Grotte ►gik og maled
Alt hvad ham hued bedst.
✂
To Kvinder var ►til Hove,
De ►maled, Nat og Dag,
Med Guld og grønne Skove
Til ►Frodes Velbehag,
Med Fred og Fryd og Ære,
Hvad Hiertet kan begiære,
Og Øiet tindre ved!
✂
Hver Bonde som en Greve
Da ►bygged ►under Øe,
300Da var det Lyst at leve,
Da var det tungt at døe;
Som 📌Engelands Guldpenge,
Som Blomster groer i Enge,
Var Glæden immer ny!
✂
Da Duerne var mange,
Da Høgene var faa,
Da søde Vuggesange
Ei fattedes de Smaa;
Til hver en Brud kom ►Beile,
Og Snekker saae man seile
Som Svaner i hvert Sund!
✂
Kong ►Frode lagde Ringe
Af Guld paa Alfarvei,
Og det blev ►lyst til Thinge,
At Tyve stjal dem ei,
82
(PS7)
Man standsed dem itide,
For Mad bar Ingen Kvide,
Om Natten sødt man sov!
✂
Dog Kvinderne ►til Hove,
Som ►maled Guld og ►Held,
287
(VU8)
Ei Ro fik til at sove
I Dagning eller Kveld;
De hviled kun som Giøgen
Imellem Kuk paa Bøgen,
En Sommeraften-Stund!
✂
Det var to ►Jettekvinder,
De kaldtes ►Fæn og ►Mæn,
Og for de blege Kinder
De hevned sig igien;
De sang en Nat ved Kværnen,
Da spandt de ud af Hjernen
Den gamle ►Grotte-Sang!
✂
301De sang ►alt som de vilde,
Og Kværnen fulgde med,
De ►maled Giæst og Gilde,
Og Ruus i Glædens Sted,
De ►maled Søvn til ►Frode,
Og alle ►Kæmper gode,
Saa dyb som Gravens Slum!
✂
De ►maled Orlogs-Snekker
Med Folk, som gik paa Rov;
Den gamle ►Kæmpevækker
►Paa grønne Øre sov;
Ei blot med Guld det røde,
Med Livet maatte bøde
Kong ►Frode Fredegod!
✂
83
(PS7)
Med Guldet ud at seile
Kom ►Grotte nu ►paa Stand,
For hvad ►Søhaner ►feile
At ►male ►over Strand;
De ►feiled Salt, de syntes,
Da ►Malingen begyndtes,
Der Meget skal til Nok!
✂
288
(VU8)
Dog meer end Nok de ►finge,
Det har en Fugl fortalt,
Tilbunds de alle ►ginge
Med ►Grotte, Guld og Salt,
Og efter Fugle-Drømmen
Gaaer ►Grotte i Malstrømmen,
Deraf er Søen salt!
✂
Af ►Fredegodes Dage
Og 📌Danmarks ►Lykke ►sær,
Er nu kun lidt tilbage,
Som Solens Aftenskiær,
302Som Høstens Blomst i Vangen,
Som Daadens Røst i Sangen,
Som Glædens Mindekrands!
✂
Men vaagner ►Kæmpeaanden
I Folkehjertets Favn,
Da raades Bod paa Vaanden,
Da svinder alle Savn,
Da ►Grotte, skiøndt begravet,
Staaer op som Sol af Havet,
Og ►maler Guld som før!
✂
Da tør sig ►Dansken love
En Time ►fredegod,
Med Guld og grønne Skove,
Med Sang og ►Løvemod,
84
(PS7)
Med Glæden som Guldpenge,
Som Blomsten groer i Enge,
Mangfoldig, immer ny!