Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Danskeren 1

Grundtvig, N. F. S. Danskeren 1

Grundtvigs Værker

↩ 289

Danskeren.

Et Ugeblad.

1848. Onsdagen den 26de Juli. Nr. 19.

✂

Indbydelse til 📌Danmarks og dobbelt til 📌Kiøbenhavns fribaarne Ungdom.

(Anbefales alle Danske Blade til Indrykkelse!)

✂ Unge Venner og Brødre! Sønner af vor fælles Moder: gamle, ældgamle, men altid med Ungdoms-Varme elskende, derfor altid elskelige 📌Danmark! Da Talen var om ►Udskrivning iblandt eder til tvungen Tjeneste, uden Spørgsmaal om eders Hjertelag, eders Tankegang, Stilling, Sysler og Forbindelser, da gjorde jeg alt det lidet, der stod i min Magt til at afværge den Uret, den Sorg og Harme, fra eder, fra eders Forældre, Sydskende og alle ►Nærpaarørende, den Skam og Skade for hele det fribaarne, ædelmodige 📌Danmark; men jeg paastod da ogsaa først og sidst, og maatte ►nødvendig paastaae, at det behøvedes ingenlunde, da der altid mellem 📌Danmarks Fribaarne vilde findes langt flere, der, naar Fædernelandet var i Fare, frivillig ►indskrev og stillede sig til dets Værn, end man kunde være bekiendt at ►udskrive og 290at udrive af deres Kiæres Favn, bortrive fra ⓘ deres valgte Syssel.

✂ ►Vist nok paastod jeg tillige med Rette, at dette var allerede beviist ved de Mange, der frivillig havde stillet sig og var tildels blevet afviste eller bortkyste; men da Regieringen dog har kundgjort, at der behøves flere Arme til Rigets Værn, og at Den ønsker at finde dem blandt de ►Uværnepligtige, og da vi Fribaarne heller aldrig kan ønske, at en eneste meer ►udskrives af de saakaldte Værnepligtige til at kæmpe for den folkelige Frihed og Selvstændighed, hvis fødte Værger de Fribaarne er, saa indbyder jeg eder til klarlig at vise, at saalænge 📌Danmark føder fribaarne Sønner, saalænge sidder vor gamle Moder aldrig værgeløs!

✂ Desuden, maaskee har der ►alt før I see disse Linier staaet et Dommedags-Slag, hvor ►📌Nordens Løver har gjort 📌Danmarks Hjerter Ære►, men hvor ogsaa Tusinder har lukket deres Øine eller dog udtømt deres Kræfter, uden at dog Fienden, med det haarde Hjerte og med Folk som Fluer, endnu er blevet træt af at forstyrre 📌Danmarks Fred og at forhaane 📌Danmarks Banner!

✂ Derfor, til Vaaben! I Fribaarne! fribaarne Sønner af den ædle, ►høihjertede ►Dannekvinde og af 📌Nordens ædle, høimodige, seierrige ►Kæmpeaand! Til Vaaben, til Kamp og til Seier for de Udødelige, 291fra hvem vi nedstamme, med hvem vi skal leve fra Slægt til Slægt, om vi er dem værdige, for den ►Kæmpe-Aand, som har fra Arildstid hersket og straalet, og skal til Verdens Ende herske og straale i vort 📌Norden, og for det Moder-Hjerte, som giennem Aartusinder slog og, vi haabe med Rette, skal til Verdens Ende slaae varmest og høiest i 📌Danmark, deiligst Vang og Vænge, lukt med Bølgen blaa!

✂ ►Samler eder! ►stiller eder, Haand i Haand, som Fostbrødre, ja, meer end det, som Danske Brødre, ►sambaarne, som staae bi selv hvor de Svorne vilde svigte! ►Samler, ►stiller eder, saamange som kan fatte Mod til at vove Livet for 📌Danmarks Liv og Ære, Frihed og Selvstændighed, og for den “►livsalige” Danske Fred, som har været 📌Danmarks ►Lykke og 📌Nordens Vidunder, og skal, om vi har ►Sind til at kiøbe det bedste Guld dyrt, igien blive 📌Danmarks ►Lykke og ⓘ 📌Nordens Vidunder fra Slægt til Slægt! Ja, I Danske Ungersvende! saamange som kan fatte Mod og har Kraft til at rive sig løs fra hvad der binder til Hjemmet og de vanlige Sysler, ►samler og ►stiller eder selv i Række, saa Kongen, saa Venner og Fiender kan see, at er end 📌Danmarks Sønner i Sammenligning faa, og de Fribaarne endnu langt færre, saa er de ædle, frivillige ►Kæmpers Tal dog vidunderlig stort, saa det er soleklart, at 📌Danmark staaer og falder ingenlunde med Øieblikkets Luner, 292eller med noget Statsraad, eller med fremmed Hjelp, eller selv med den ønskeligste venlige Bistand, men kun med hele sin fribaarne Ungdom, og med mange tusinde Danske Ungersvende, som, skiøndt udvortes trælbaarne, dog, da de hørde Moderens Røst og Broderens Kald, følde sig frit undfangne af det samme ædle Blod, frit opflammede til det samme dristige og kiærlige ►Værgemaal for gamle 📌Danmark og for Alt hvad der i Sandhed og Kiærlighed er Dansk og intet andet!

✂ Og hvem skulde vel her gaae i Spidsen, som Fribaarenhedens Førstefødte, hvem ►uden Du, den Danske Hovedstads fribaarne Ungdom! Du bærer Adelsnavnet og ►Skjoldemærket, som Søn af ►Dannekvinden i tarvelig Dragt, der dog, under 📌Danmarks Fare, viste, at ogsaa hun var, med en Kongemoders Hjerte, Dronning født! Du gik allerede i Spidsen, ikke blot ved ►Indskrivningen og Stillingen, men ogsaa ved Fremgangen og Daaden af de Frivillige, men Du er talrig, efter vores tarvelige Regnemaade, og Du er i alle Maader Ilden næst, saa Du maa brænde først og lue klarest, lue ⓘ som en Bavn, der lyser over hele Riget og kalder hele den Danske Ungdom til Vaaben, til Kamp og Seier!

✂ Man har sagt, at af din Midte vilde man ►udskrive omtrent Firehundrede, men viis Du 📌Danmark og 📌Tydskland og hele Verden, at det behøves ikke, og det forslaaer ikke til at vise din Beredvillighed, 293dit Mod og din Kraft, hvor Faren truer, hvor Æren vinker, hvor Friheden staaer paa Spil, hvor Freden, den ►livsalige Fred, som aldrig kan kiøbes for dyrt, er ene tilfals, 📌Danmarks Fare, 📌Danmarks Ære, 📌Danmarks Frihed, 📌Danmarks Fred! Tøv ikke! og hviil ikke, før dit frivillige Mandskab udgiør i det mindste det dobbelte af Firehundrede, udgiør i det mindste en Skare af ottehundrede frivillige Ungersvende, som kan læse i hverandres aabne Aasyn, at de er at lide paa og vil staae Last og Brast med hinanden!

✂ Og naar Du da stiller dig høitidelig i Skare som den Danske Fribaarenheds Førstegrøde, da viis dig Stillingen, din ærefulde, misundelsesværdige Stilling voxen og værdig! Tag med Ærbødighed men ogsaa med Frimodighed Bladet fra Munden, og ⓘ siig det høit og lydelig til Krigs-Ministeren, at skiøndt Du har besluttet at bringe det elskede Fæderneland ethvert Friheds-Offer, som staaer i din Magt, saa var det dog kun mueligt i det Haab, at 📌Danmark ei kan eller vil tiltale eller behandle sine fribaarne, frivillige, kiærlige Sønner som Trælle, ikke vil mishandle dem efter Love, der er givne for Leietropper, og passe kun paa Udskud og Afskum, og heller ikke vil kræve anden Forpligtelse af dem end den, som deres eget frivillige Tilbud, som deres Ære og Fædernelands-Kiærlighed paalægger dem, og som giver ►aabenbar den samme 294ⓘ Sikkerhed paa de Meniges, som man har paa Førernes og Ledernes endnu langt vigtigere Standhaftighed og Troskab! Thi ligesaa vist, som de gaaer villig bort, der komme nødig til Dannebrog, ligesaa vist gaaer de, der kommer villig, kun nødig derfra.

✂ Giør Du kun dette, Du vor Danske Hovedstads fribaarne, ja ►adelsbaarne Ungdom, da er jeg vis paa, at hele 📌Danmarks fribaarne Ungdom træder med glødende Kinder i dit lysende Fodspor, og Du skal ikke blot have Æren af at gaae ►fremmerst i de Fribaarnes ►Fylking, men ogsaa høste Æren for at have banet en ny Vei til Fædernelandets Værn, aabnet et nyt Tidsrum, der skal kaldes ►Værne-Rettens og Frivillighedens ny Tidsrum i 📌Danmark, da Ingen meer, ►enten af Bønder eller Borgere, ►udskrives til Krigstjeneste, men da alle raske og modige Ungersvende ►indskrive sig selv til Landeværn, indfinde sig frivillig, naar Faren truer, og indskærper 📌Danmarks Fiender den Nordiske ►Lærdom, at selv i vore Dages Krige skal ikke Armene tælles, men Slagene veies!

✂ 295

📌Nordens Aand og 📌Danmarks ►Lykke.

1

✂ Det er en ►underlig, en hellig Stund,
Naar gammel Fader beder Sønner unge,
Fribaarne, som han selv, paa Kirkens Grund,
Gaae sjæleglade did, hvor Kugler sjunge,
Hvor, som det synes, Himlen ei har Stemme,
Hvor Fred er huusvild og hvor Død har hjemme!

2

✂ Det er en ►underlig, en hellig Stund,
Hvis Hjerte har den Gamle ►end i Livet,
Og Tro paa hvad der gløded i hans Mund,
Og Syn derfor, at ►selv er han som Sivet,
Og Haab derom, at Sønner hans vil træde
I ►Fædres Spor til Fader-Aandens Glæde!

3

✂ Det er en ►underlig, en hellig Stund,
For Graahaars-Skjalden og for Kirke-Svalen,
Som elsker Sine ret af Hjertensgrund,
Og svæver halvveis ►alt ►i Skyggedalen,
Og kan, hvis han ved Graven skal staae ene,
Ei trøstes med al Verdens Bautastene!

4

✂ Men hvad mig trøster over alle Savn,
Som Livets Lys i Kamp med Dødens Skygge,
Det med et hjemligt og et venligt Navn
Jeg kalder 📌Nordens Aand og 📌Danmarks ►Lykke,
Som mødes immer brat paa ►sære Baner,
Til godt Forlig, som ►Asers Pagt med ►Vaner!

5

✂ 296 At uforsonlige er Krig og Fred,
Derfor os Sort paa Hvidt gav Dødning-Skolen;
At det er Kamp, som Fred ►opholdes ved
Og er det bedste Storværk under Solen,
Det følde Folk fra Arildstid i 📌Norden,
Forligde dem, som Frugtbarhed og Torden!

6

✂ ►End er det ►Danskens Art og ►Danskens ►Held
At elske og opnaae det ►Fredegode,
Men ham, som alle ►Trolde slaaer ihjel,
Ham ►Dansken hilser immer vel tilmode,
Og føler dybt, det ►Jetter er og ►Trolde,
Som al Ufred paa Jord igrunden volde!

7

✂ Derfor, mens Bøgen groer ved Sund og Belt,
Og Bølgen blaa besynger 📌Nordens Skove,
Skal 📌Danmarks Skjoldmø kysse 📌Nordens Helt,
Og færdes kæk med ham paa Tro og Love,
Og ►gyldne Hjerter mellem Løver stærke
Skal være hele 📌Nordens ►Skjoldemærke!

8

✂ Og hvad hver Christen Sjæl sig fryder ved,
Er himmelsk kun hvad sig i 📌Nord ►mon speile:
Den aabne Feide og den skjulte Fred,
Med Seiers-Haabet, som kan aldrig feile,
Hvor Gylden-Hjertet er som Morgenrøden,
Og Løven stærk som Liv, der leer ad Døden!

9

✂ 297 Derfor, I Sønner af min Ungdoms Viv!
Og Sønner alle af vor fælles Moder!
►Gaaer hen og ►vover eders unge Liv,
Hinanden troe, som Syster kæk og Broder,
Som 📌Nordens ►Kæmpe-Aand og 📌Danmarks ►Lykke,
I Krig for Fredens Blomst i Bøgens Skygge!

10

✂ ►Saa kæmped jeg, vel kun med ►Aandens Sværd,
Som ei et Haar kan synlig overhugge,
Men kæmped dog i Nordisk ►Herrefærd,
►Alt længe førend I blev lagt i Vugge,
Og kæmper ►end, med Haab i Lys og Skygge,
I Pagt med 📌Nordens-Aand og 📌Danmarks ►Lykke!

11

✂ Ja 📌Nordens Aand, det var Fostbroder min,
Som trolig mig har fulgt med Nordlys-Kierte,
Og 📌Danmarks ►Lykke var mig Syster fiin,
Som dulmed alle Kvider i mit Hjerte,
Og aldrig ►Tal jeg tog paa Markens Hære,
Men ►regned kun paa Lykke, Mod og Ære!

12

✂ ►Saa var det Skik i 📌Nord fra Hedenold,
Og Christendom er ingen Krysterlære,
Den byder ►Kæmpen kun det bedste ►Skjold,
Det største ►Løvemod, den sidste Ære;
Den vil med Glands sit Seigl paa Pagten trykke
Imellem 📌Nordens Aand og 📌Danmarks ►Lykke!

13

✂ 298Ja, 📌Nordens Aand! du Lysets Engel stærk,
Du Hammer-Drot, som knuser Nid og Mørke!
Fuldfør nu klart dit store Mesterværk
Til ►Gudhjems Værn med hele 📌Nordens Styrke!
Lad ►Kæmpers Æt fra alle Øer og Dale
Nu kappes om at gjæste ►Odins Sale!

14

✂ Og 📌Danmarks ►Lykke! ►Fylgje ►faur og fiin
For Heltekuld fra 📌Gothland og fra 📌Norge!
Brug nu med Yndighed Guldnøgel din
Til alle Dørrene i ►Gladhjems Borge,
Saa de sig aabne blidt som 📌Danmarks Havne,
Umærkeliig som Danske Møers Favne!

15

✂ Og Bølge blaa! du milde Himmel-Speil,
Og Vugge bold for alle 📌Nordens Helte!
Lad ►Alfe-Snekken nu for fulde Seil,
I alle Fjorde gaae og alle Belte,
Saa hele ►Gimlerigets Aande-Skare
Sig overalt i 📌Nord maa aabenbare!

16

✂ Ja, Himmel-Lys! som I kan sees paa Jord,
Som I kan dandse paa de høie Bølger,
Kom, ►giæster, ►fryder nu hver Sjæl i 📌Nord
Med Syn af alt hvad sig i Støvet dølger,
Med Blik for alt hvad dybt er skjult i Voven,
Med Glimt af alt hvad evigt er foroven!

✂ 299

►Frode Fredegod.

1

✂ Der lød fra gamle Dage
Et Kvad i 📌Danevang,
Om Lykke uden Mage,
Det kaldtes ►Grotte-Sang,
Og det skal atter lyde
Fra ►Sællandsfar til Jyde,
For “►giemt er ikke glemt!”

2

✂ Og det var ►Dane-Drotten,
Kong ►Frode Fredegod,
Hans Kværn de kaldte ►Grotten,
Den aldrig stille stod,
Thi ►alt som han befaled,
►Saa ►Grotte ►gik og maled
Alt hvad ham hued bedst.

3

✂ To Kvinder var ►til Hove,
De ►maled, Nat og Dag,
Med Guld og grønne Skove
Til ►Frodes Velbehag,
Med Fred og Fryd og Ære,
Hvad Hiertet kan begiære,
Og Øiet tindre ved!

4

✂ Hver Bonde som en Greve
Da ►bygged ►under Øe,
300Da var det Lyst at leve,
Da var det tungt at døe;
Som 📌Engelands Guldpenge,
Som Blomster groer i Enge,
Var Glæden immer ny!

5

✂ Da Duerne var mange,
Da Høgene var faa,
Da søde Vuggesange
Ei fattedes de Smaa;
Til hver en Brud kom ►Beile,
Og Snekker saae man seile
Som Svaner i hvert Sund!

6

✂ Kong ►Frode lagde Ringe
Af Guld paa Alfarvei,
Og det blev ►lyst til Thinge,
At Tyve stjal dem ei,
Man standsed dem itide,
For Mad bar Ingen Kvide,
Om Natten sødt man sov!

7

✂ Dog Kvinderne ►til Hove,
Som ►maled Guld og ►Held,
Ei Ro fik til at sove
I Dagning eller Kveld;
De hviled kun som Giøgen
Imellem Kuk paa Bøgen,
En Sommeraften-Stund!

8

✂ Det var to ►Jettekvinder,
De kaldtes ►Fæn og ►Mæn,
Og for de blege Kinder
De hevned sig igien;
De sang en Nat ved Kværnen,
Da spandt de ud af Hjernen
Den gamle ►Grotte-Sang!

9

✂ 301De sang ►alt som de vilde,
Og Kværnen fulgde med,
De ►maled Giæst og Gilde,
Og Ruus i Glædens Sted,
De ►maled Søvn til ►Frode,
Og alle ►Kæmper gode,
Saa dyb som Gravens Slum!

10

✂ De ►maled Orlogs-Snekker
Med Folk, som gik paa Rov;
Den gamle ►Kæmpevækker
►Paa grønne Øre sov;
Ei blot med Guld det røde,
Med Livet maatte bøde
Kong ►Frode Fredegod!

11

✂ Med Guldet ud at seile
Kom ►Grotte nu ►paa Stand,
For hvad ►Søhaner ►feile
At ►male ►over Strand;
De ►feiled Salt, de syntes,
Da ►Malingen begyndtes,
Der Meget skal til Nok!

12

✂ Dog meer end Nok de ►finge,
Det har en Fugl fortalt,
Tilbunds de alle ►ginge
Med ►Grotte, Guld og Salt,
Og efter Fugle-Drømmen
Gaaer ►Grotte i Malstrømmen,
Deraf er Søen salt!

13

✂ Af ►Fredegodes Dage
Og 📌Danmarks ►Lykke ►sær,
Er nu kun lidt tilbage,
Som Solens Aftenskiær,
302Som Høstens Blomst i Vangen,
Som Daadens Røst i Sangen,
Som Glædens Mindekrands!

14

✂ Men vaagner ►Kæmpeaanden
I Folkehjertets Favn,
Da raades Bod paa Vaanden,
Da svinder alle Savn,
Da ►Grotte, skiøndt begravet,
Staaer op som Sol af Havet,
Og ►maler Guld som før!

15

✂ Da tør sig ►Dansken love
En Time ►fredegod,
Med Guld og grønne Skove,
Med Sang og ►Løvemod,
Med Glæden som Guldpenge,
Som Blomsten groer i Enge,
Mangfoldig, immer ny!

✂

►Toke Skytte eller ►Palne-Toke.

1

✂ Der var en gammel Skytte,
Han gik paa Jagt i 📌Fyen,
Og hvor han saae sit Bytte,
Der slog han ned som Lyn!

2

✂ Han havde Bjørnekræfter,
Han havde Falkeblik,
Og hvad han sigted' efter,
Han ramde paa en Prik!

3

✂ 303Han ►havde meer af Munden
End mange ►syndes om,
Det Samme dog igrunden,
Naar det til Stykket kom!

4

✂ Han sagde: “jeg tør Skyde
Et Æble af min Pog,
Saa han faaer ingen ►Lyde,
Og Æblet falder dog!”

5

✂ Han havde det bag Øre,
At Pog er Dreng og ►Kiep,
Men Kongen fik at høre
Al ►Tokes Pral og Skræp!

6

✂ Og Kongen da for Tiden,
Som havde ►Tydsken kiær,
Han havde Horn i Siden
Paa ►Tokes ►Herrefærd.

7

✂ “Har Hænder du saa visse,”
Han sagde, “tag din Søn!
Skyd Æblet af hans Isse!
Tag Roes i Skytte-Løn!”

8

✂ Det ►Toke nødig vilde,
Det var paa Liv og Død,
Han sagde: “Søn! ►stat stille!”
Han som en Mester skiød.

9

✂ Men før han Buen spændte,
Tog Pile to han ud,
Og sagde: “►end ivente
Jeg har mit bedste Skud.”

10

✂ 304Og der gik Aar som Dage,
Han drog af Landet ud,
Kom aldrig meer tilbage,
Men vented paa sit Skud.

11

✂ Paa 📌Pommerlandets Kyster
Han bygged sig en Borg,
Til Gru for hver en Kryster,
Og 📌Dannemark til Sorg!

12

✂ Til ham fra hele 📌Norden
Sig flokked ►Kæmpebørn,
Og de slog ned som Torden,
Det glæded Ulv og Ørn!

13

✂ Af 📌Jomsborgs ►Kæmper vilde,
Af ►Tokes ►Skytte-Lag,
Gik Ry ved hvert et Gilde,
Gik Lyn i hundred ►Slag!

14

✂ “Husk paa, min gamle Bue!
(Var ►Tokes Ord i Kveld)
Til Kongen hist paa Tue
Du er i gammel Giæld!”

15

✂ Og Pilen fløi fra Strængen,
Kong 👤Blaatan sank til Jord!
De Skud til ham og Drengen,
De glemmes ei i 📌Nord!