✂ Hvad end vi har skrevet,
Hvad end vi har talt,
Hvad Dansk har fordrevet,
For ►Dansken er galt!

✂

Forord.

✂ Ordene “Tydsker” og “Svensker” kiender og bruger alle vore ►Skrivere, men Ordet “Dansker” seer man aldrig, og mange kunde maaskee endog mene, det var et selvgjort Ord af min Pen, dersom det ikke ►alt for tohundrede Aar siden, ved en ganske ►besynderlig Hændelse, var ført til Bogs af 👤Shakspear i hans ►“Danske Prinds Hamlet”, og dette slaaende Beviis paa, at vore Boglærde ►sædvanlig reent “havde glemt hvad de hed” forklarer kun alt for godt den tykke Uvidenhed om og Ringeagt for alt hvad der kun er Dansk, som desværre kun alt for kiendelig hersker i vor ►Læseverden.

✂ Tænkde jeg nu, at der kunde raades Bod paa denne al 📌Danmarks Ulykke blot ved at skrive et Ugeblad ved Navn “Danskeren”, og deri, saavidt mueligt, betragte alt med Danske Øine og beskrive alt med Danske Ord, da var jeg ►vist nok en Nar, fordi min Danske Pens Skæbne i Løbet af fyrretyve Aar ellers maatte gjort mig meget klogere; men jeg ►fortvivler dog endnu ikke om, at 📌Danmark ►jo ved ►allehaande Mid2ler kan vindes for Danskheden, og et af Midlerne, om end et af de allermindste, har jeg fundet, er et virkelig Dansk Ugeblad, som i denne forvirret bevægede Tid kunde hjelpe gode ►Dannemænd til at forstaae sig selv og hinanden, og vel er det et Vovestykke for mig, paa mine gamle Dage, uden synderligt Haab om Bistand af yngre Penne, at begynde paa Sligt, men jeg er nu engang en gammel Vovehals i den Danske ►Læseverden, og tør ikke lade noget uforsøgt, som muelig kunde bidrage til Danskhedens Redning fra det store Skibbrud, der aldrig truede den ►øiensynligere end nu.

✂ Desuden, saa naar jeg seer tilbage paa de sidst forløbne Maaneder, da opdager jeg strax, at det har været mig umuligt at skrive om andet end 📌Danmark og Danskhedens Fare og Frelse, og deres mørke og lyse Udsigter for Øieblikket, medens jeg paa den anden Side slet ikke kunde overtale mig til, efter Sædvane, at udgive et saakaldt “Flyveskrift” derom, da især min ►“Lykønskning til Danmark med det Danske Dummerhoved og den Danske Høiskole” har lært mig, at det var kun “►Liggeskrifter” jeg hidtil fik udgivet om Danskheden. Om nu dette Ugeblad kan faae bedre Kaar og virkelig blive et “►Flyveblad”, det er ►vistnok et stort Spørgsmaal, men just derfor maa jeg ogsaa finde det Umagen værd at prøve, for ikke siden at høre den Bebreidelse især af mig selv: det var dog immer mueligt, og ingenlunde ►urimeligt, at netop i det ►nærværende 3Øieblik et Dansk Ord kunde finde et Dansk Sted i vor lille ►Læseverden.

✂ Det er nemlig soleklart, i det Mindste for mig, at dersom vi, midt i ►Folkelighedens Aarhundrede, som det Nittende er, endnu ikke har faaet eller vil have andet Begreb om Dansk end Utydsk, ligesom Polakkerne ved Polsk kun synes at forstaae urussisk, upreusisk og uøsterrigsk, da maa det snart gaae 📌Danmark ligesom det gik 📌Polen, thi da havde vi enten aldrig havt, eller havde dog tabt vor Berettigelse til at være et Folk og at udgjøre et Rige i virkelig, menneskelig Forstand, og dog kunde intet være urimeligere med et Folk, som det Danske, hvis lille Kongerige, under en meget farlig Beliggenhed, er blevet saa ældgammelt, at Ingen veed, i hvilket Aarhundrede, end sige da, hvad Aar det er stiftet, thi her beviser den blotte Alder, at der maa have været et meget stærkere Sammenhold i det lille Folk, med sit lille Fæderneland og sit uanseelige Modersmaal, end Nogen ►paa fri Haand skulde formode. Tidens Tand er jo ►vist nok ►bidhvas, saa det kan synes rimeligt nok, at den dog tilsidst maatte faae Bugt med det lille seilivede Danske Folk, der ►syndes at ville trodse den, ja, mange tør vel endogsaa mene, det var rimeligt nok, at det ældgamle Folk selv kunde være træt af Møie og mæt af Dage, selv finde, det var til ingen Nytte mere i denne Verden, ja, finde, at fremfor alt i disse urolige Tider var det 4bedst at ligge i sin Grav, med en kiøn Latinsk eller Tydsk Gravskrift over sig, hvori der stod med forgyldte Bogstaver, at det Danske Folk med samt sit Modersmaal var salig hensovet og skulde hvile i Fred. Dette er nu imidlertid slet ikke min, og jeg tør sige, heller ikke den Danske Tankegang, for, hvad Tiden og dens hvasse Tand angaaer, da tænker jeg: Tiden er jo selv meget ældre baade end du og 📌Danmark, saa den maa dog vel, ligesom vi, have bidt sine bedste Tænder istykker, og i alle Maader have lært at ►fare i Mag og lade skikkelige Folk leve, saalænge de kan, og Tiden i 📌Frankrig har jo desuden høitidelig afskaffet Dødsstraf for politiske Forbrydelser, saa hvis det Franske Folk, trods alle sine politiske Forbrydelser, kan beholde Livet, mister det forholdsviis uskyldige Danske Folk dog ►vist ikke nu sin Smule Liv, ►uden det skulde giøre en Ulykke paa sig selv. Hvad nu det angaaer, at giøre en Ulykke paa sig selv, da hører man vel ikke sjelden, at det skeer i 📌Danmark, men det skeer ogsaa i 📌England og 📌Frankrig, hvor man derfor dog aldrig tænker, at hele Folket kunde ►falde paa med Forsæt at giøre det Samme, og hvad mig selv angaaer, saa, skiøndt jeg ogsaa føler, jeg bliver ældre hvert Aar og har havt det surt nok i denne syndige Verden, saa finder jeg dog ikke mindste Lyst til at tage mig selv af Dage, allermindst i disse bevægede Tider, da jeg meget mere kommer min Børnelærdom ihu, at ►i rørte Vande 5er godt at fiske►, og glæder mig derover baade paa egne Vegne, og paa 📌Danmarks, som jo er et gammelt Fiskerleie, der stod sig godt, mens Sildene vrimlede saaledes i 📌Øresund, at man, som gamle 👤Saxo skriver, kunde slaae dem med Aarerne og tage dem med Hænderne. Vel falder det mig ind, at for tolvhundrede Aar siden, eller ►saa ved et Pas, skal der have været en ældgammel Konge i 📌Danmark ved Navn ►Harald Hildetan, som, da han havde mistet sine Hildetænder (Huggetænder), blev kied ad Livet, og opæggede derfor selv med ►Flid sin Frænde Kong ►Ring paa ►hin Side 📌Sundet til at møde sig paa 📌Braavalle-Hede, hvor han da ogsaa faldt, efter at have været forsynlig nok til selv at lade sin Gravskrift riste med Runer i en Klippe; men dels agter man jo nu det Hele baade om ham og alle vore ældgamle ►Danekonger for idel ⓘ ÆventyrÆventyr] Rettelsesliste, Æventyre A, og Runeskriften paa 📌Runemo for lutter Narre-Streger, og dels saa varsler netop dette i mine Øine høist ►mærkværdige Danske Oldsagn en ganske anden Vei. For det Første var det nemlig i alt Fald ikke Lyst til Døden, der, efter Sagnet, drev ►Harald Hildetan til 📌Braavalle-Heden, men ►heller Frygt for Døden i sin værste, ►kiedeligste Skikkelse, som “Straa-Døden” ogsaa i mine Øine er, saa han tænkde kun, som det Danske Ordsprog lyder: ►ligesaagodt springe i det, som krybe i det, og dernæst anmærker de Gamle selv, at det var udentvivl kun hvad man kalder Folke6snak, at det store ►Braavalle-Slag, hvori alle det gamle 📌Nordens ►Kæmper mødtes og de Fleste faldt, skulde havt saa urimelig en Grund, da man dog selv høit oppe i 📌Norge havde hørt, det var, som sædvanlig, en ►Falske-Blakke, ved Navn ►Brun, der havde sat Splid mellem Kongerne paa begge Sider ad 📌Øresund, saa de foer i Harnisk for at ødelægge hinanden, og at den samme ►Falske-Blakke baade kiørde for ►Harald Hildetan til Valpladsen og slog ham ihjel under Kampen, da han ►saae sit Ram. See, det er der Rimelighed i, og naar de Gamle lægger til, at den ►Falske-Blakke var udentvivl ►Odin selv, som fra Arildstid havde været de Danskes Skytsaand, men var nu blevet kied ad dem, ligesom ►Stærkodder, da er jeg vel for ►godevenne med gamle ►Odin til at tage det bogstavelig, men da ►Stærkodder ►Odinsfostre, vor gamle ►Staabi, virkelig, efter Alles Sigende, var paa den anden Side i ►Braavalle-Slaget, saa tør jeg ikke nægte, der ►jo, paa Aandens Sprog, var noget deri, saa at med deres gamle Kong ►Hildetan opgav det gammeldanske Folk ogsaa paa en Maade Aanden, uden at det dog nær saa meget var Aandens, som det var Dødens Skyld.

✂ Men hvor ganske anderledes staaer ikke Sagerne i 📌Danmark nu, saa hverken vilde det Danske Folk, om det end var nok saa bange for at døe Straadød, udæske sin gamle ►Grande, ikke heller skal nu saa let 7nogen ►Falske-Blakke sætte Splid imellem dem, da de har fundet paa selv at gjæste hinanden, og blive hver Gang enigere om, at 📌Nordens ►Grander, baade for gammelt Slægtskabs Skyld og til deres eget Bedste, herefter ►nødvendig maa, som gode Fostbrødre, staae Last og Brast med hverandre. Og spørger man mig, hvor al den Kjærlighed nu saa hovedkulds er kommet fra, da svarer jeg kækt: naturligviis er den kommet igjen med ►Odin, som fra Arildstid ingenlunde blot var 📌Danmarks men hele 📌Nordens Skytsaand, eller har man kanskee midt i 📌Danmark endnu ikke hørt, hvor det ligefra dette Aarhundredes Begyndelse har runget baade i Skov og Fjeld af Skjaldekvad i 📌Nordens gamle Aand, saa at døde eller hendøde Folkene i 📌Norden, da de billedlig eller paa Billedsproget opgav deres Aand, saa maae de dog vel ogsaa paa Billedsproget leve op igjen, naar Aanden kommer over dem, med mindre de skulde være blevet saa forhærdede Dødbidere, at de ikke fandt hele Folke-Livet saameget som et Aandedræt værdt. Vel kan det nu let synes, som at saa forhærdede Dødbidere var netop det Danske Folk blevet, thi ingensteds i 📌Norden har Skjaldekvadet i den gamle Aand ►enten runget saa høit eller saa uophørlig fra Anden April 1801 til midt i Marts 1848, og dog hersker der vel ingensteds i 📌Norden endnu saa tyk Uvidenhed om ►Asamaalet og giver sig saa grov en Ringeagt tilkiende for det, som midt i 📌Danmark, 8i den saakaldte Danske ►Læseverden; men jeg har dog altid i den Anledning baade tænkt og sagt: ►Skinnet bedrager, og ingensteds meer end i 📌Danmark, hvor mange Munde baade smiler fornemt ad ►Asamaalet og snakker tosset om det, medens Hjerterne dog hoppe dem i Livet, naar de hører det. Og nu faaer vi det da at see, om det Danske Folk virkelig har mere Lyst til at døe og begraves end til at leve og see gode Dage, for nu er det ganske vist og bliver daglig klarere, at det Danske Folk ►hverken kan leve længere af Brød alene, eller af alt det Suul med, der voxer paa al Markens Svin, men at nu maa der Aand, Folke-Aand til, og tænker man endnu, den ►lader sig forskrive enten fra 📌Frankrig eller fra 📌Tydskland, da vil man dog snart nødes til at lære, det er kun Vinden, ikke Aanden, der blæser eens over alle Lande, saa enten maa der være en Dansk Aand, med en egen Lyd og Kraft, Ild og Farve, Glands og ►Sving og Vingeslag, over det Danske Folk og i det Danske Tungemaal, eller der er slet ingen Aand, slet ingen aandelig Kraft til at holde sammen, til at staae fast mod det Fremmede og Fiendtlige, til at bevise sin Indfødsret paa Guds grønne Jord, og til at glæde sig med hinanden over det ældgamle Fællesskab paa Mark og Hede og paa Bølgen blaa, over fælles Bedste, fælles Kamp og Seier, fælles Dansk, udødeligt Minde.

✂ 9Ja, det er klart og bliver nu en af Dagene soleklart, nu har det Danske Folk almindelig Valg-Ret, ja, ikke blot Valg-Ret men Valg-Tvang, thi vi har, trods al muelig Frihed, dog kun to store Herrer at vælge imellem, det er Livet og Døden, Folke-Livet og Folke-Døden, begge To i deres allerkiendeligste velbehagelige Skikkelse, som Dansk og Tydsk, Grunddansk og ►Høitydsk, og Valget giælder til Verdens Ende, saa nu vil, nu skal, nu maa det vise sig, om det er sandt, hvad de mange Munde har sagt og de mange Penne skrevet, at det Danske Folk, for at have Fred, vil meget heller døe paa Tydsk end leve paa Dansk, eller jeg har Ret, som endnu baade siger og skriver, hvad jeg længe var saa godt som ene om at sige og skrive, at naar galt skulde være, naar der var ingen anden Redning, vilde mit Folk dog heller døe i en Fart paa Dansk end leve længe paa Tydsk og faae ►den sene Død at lade Giæs træde sig ihjel.

✂ Ja, om saa end alle andre Folk paa ►Jordens Kreds kunde slaae deres Pjalter sammen og blive rige deraf, saa kan det Danske og Tydske Folk det dog i Evighed aldrig. Det Tydske Folk har nemlig altid været som ►Pharaos magre Kiør, der aldrig blev federe af Alt hvad de slugde, saa en langt federe Mundfuld end det lille 📌Danmark vilde aldrig være at kiende paa det store 📌Tydskland, og for ►Dansken at holde halvt med ►Tydsken, det var ►aabenbar ►som at give sig 10i Ulvs Mund, hvoraf der hverken heelt eller halvt slippes ud igien►. Eller har man virkelig glemt, kan man nogensinde glemme i 📌Danmark, at det Tydske “►der Teufel hole” klinger langt anderledes end “skynd dig Ole!” anderledes høit og bydende, haardt som ⓘ FlintFlint] Rettelsesliste, Fiint A og stærkt som Brændeviin! Eller veed man ikke, hvormed Tydskerne ved 📌Weichselen aabenlyst sætter Mod i deres Brødre ved 📌Elben og ved 📌Eideren; veed man ikke, det er ►med den rene Regning, at da Tydskerne i firehundrede Aar har været vore Skolemestere og Dydsmønstre, saa at al vor saakaldte “Intelligens” er Tydsk, det jo da kan aldrig feile, at naar vi skal holde Raad med Tydskerne, maae vi lade dem ►raade, og snakke dem med den grundige Videnskabelighed, det “►gewaltige” Sprog og den uhyre store Literatur efter Munden!

✂ Eller, da det Danske Folk rigtignok for Øieblikket er saa uvidende i Tankelov-Kyndigheden (Logiken), at alt dette neppe rører dem; er de da ogsaa blevet saa hjerteløse, at de ikke mere finde Forskjel som paa Nat og Dag imellem hvad man nu kalder “Staten” og hvad der fra Arildstid hedder “📌Danmarks Rige?” Føler man slet ikke med mig, at ►Konst-Ordet Stat er saa bælgmørkt, at man deri hverken kan skielne Dansk fra Tydsk eller Ven fra Fjende, er saa koldt som Iis og saa tungt som ►Bolt og Jern, mens Fædernelands-Navnet, 📌Danmarks Rige, var saa lyst for utallige 11►Slægters Øine som Bøgen i Mai, var saa varmt selv for haarde ►Kæmpers Hjerte, som et Moderskiød, og var saa let at bære, at det vel i to Aartusinder gav Træsko-Folket Vinger, naar det gjaldt om at vove Livet, især mod Tydskerne, for Fædernelandet?

✂ Ja, det er jo dog vist og soleklart, at der er ikke og har aldrig været ►uden et eneste 📌Danmarks Rige paa Jorden, saa om det veed vi godt, hvor det ligger, hvad det er, og hvad det vil sige, om vi der kan enes og forstaae hinanden og ►raade selv for det lidt vi har, eller om de Fremmede ►tydsker op imellem os, saa vi ikke forstaaer andet end hvad der forstaaer ⓘ sig selvsig selv] GV, sig, selv A, at vi enten skal lade dem ►raade for os og for alt hvad vi har, eller vi skal ►stimes og ►djævles med dem baade tidlig og silde, hvad vi Danske umulig kan længe holde ud. Og det er ligesaa vist, om det end ikke her er nær saa vitterligt, at “Stat” det kalder man alt det, der staaer til det falder under een Pidsk og med samme Snit, ►enten det saa staaer i 📌Europa, 📌Asien, 📌Afrika eller 📌Amerika, og ►enten det er Jøder og ►Tyrker, eller Danskere og Tydskere, der er smækket sammen, og at endelig en Stat, bestaaende af 📌Danmark og 📌Schleswig-Holstein, ikke engang kunde faae et Fælles-Navn, som Danske Tunger kunde udtale, end sige da faae en Fædernelands-Historie, som ikke hver Dansk maatte blegne og ►synke i Jorden ved at høre eller læse!

✂ Nu altsaa er det snart afgjort, om det Danske 12Folk, som staaer og falder med 📌Danmarks Rige, vil leve eller døe, leve i sin Moders Skiød eller døe i Slesvig-Holstenernes Arme, og jeg troer endnu, at alle Danskere, ligesom jeg, vil ikke blot foretrække Livet, men selv Døden i 📌Danmarks, vor Moders Skiød, for Alt hvad der kan findes i 📌Slesvig-Holsteens Favn, man ►kalde det saa Død eller Liv, og byde os, med al Verdens Guld, alle 📌Tydsklands Bøger i Tilgift! Denne min Tro grunder sig naturligviis, som al virkelig Tro, paa en ►vidunderlig men klar Anskuelse og paa en dunkel men dyb Følelse, nemlig paa Anskuelsen af Folke-Livet som et sammenhængende Heelt, og paa Følelsen af min ►hjertelige Eenhed med Folket, selv i den ►Slægt, der hidtil ikke fattede Folke-Aanden og derfor ei heller kunde reise sig i Aandens Kraft til ægte Dansk Bedrift. Af Troen udspringer Haabet, og naar derfor kun det Danske Folk, saa at sige eenstemmig, vægrer sig ved at opoffre 📌Danmarks Rige for 📌Slesvig-Holsten, for hele 📌Tydskland, ja, for hele Verden, da skal intet andet bringe mit Danske Haab til at ►glippe, hvor urimelig stort og æventyrligt dette Haab end midt ►paa Marken synes de Fleste.

---

✂ 13 1 (PS7)

►Asamaalet.

1

✂ Tirsdag og Onsdag,
Torsdag og Fredag,
De holder sammen,
De svigter ei,
Snakker med Gammen
Om ►Tyr og om ►Frey,
Om ►Odin og ►Thor,
Iaar som ifjor,
Endnu som i ►Asamaals-Tiden!

2

✂ 📌Danmark og 📌England,
📌Norge og 📌Gothland
►End har tilbage
►Saa ►under Laag
►Asernes Dage
Og Billed-Sprog,
Og Skatten er stor,
Thi Guldet i 📌Nord
I Munden har ►Asernes Dage!

3

✂ 2 (PS7) Det dog beklage
►Asernes Dage,
At kun ►forblummet
De er i Ry,
At den forstummed,
►Høisangen i Sky
Om ►Asernes Graad,
Om Raad og om Daad
Af ►Odin og alle hans Frænder!

4

✂ ►Afgude-Vrimlen,
►Steenstøtte-Himlen,
Fik paa vor Slette
►Løn som forskyldt,
Men med Urette
Dog ►Asernes Tylt,
14Med Aand og med Ord,
Sank døde til Jord,
For de var Sangfugle i 📌Norden!

5

✂ Pennen har ►jordet
Mundharpe-Ordet,
►Tegned med ►Stave
Dog uden Svig:
Værdt at opgrave
Er ►Asernes Lig,
Og Liv kan det faae,
Naar blæse derpaa
Vil Skjalden, mens han er ►i Aande!

6

✂ Pennen tildækker,
Tungen opvækker,
Som en ►Vaulunder
Og som en ►Thor,
3 (PS7) Oldtids Vidunder,
►Høisangen i 📌Nord,
Og Viismanden ►Kvaser
Om ►Vaner og ►Aser
Da giver al Verden Besked!

7

✂ Derfor, I Unge!
►Bærer paa Tunge,
►Fører paa Tale
Oldtidens Sang!
►Bygger ►Høisale
Til ►Aser af Klang!
Med Kraft da udspringer,
Med Glands sig udsvinger
Af Hallen den Nordiske Aand!

8

✂ Kraft er hans ►Kiende,
Lys vil han tænde,
15Gammen ham følger,
Daad er hans Fjed,
Sorgen han dølger,
Og værner om Fred,
Og, rigtig fortolket,
Han Livet hos Folket
Som Fuglen i Lunden gjør frit

9

✂ I ►Jubelaaret,
Nu har I Kaaret;
Er I af Blodet:
►Asernes Blod,
Har ►end I Modet:
Mand-Løvernes Mod;
Da brat det sig klarer,
At aldrig Barbarer
Var ►Aser paa Aandernes ►Maal

10

✂ 4 (PS7) Ved ►Baldersbaalet
Skal ►Asamaalet
Lysne paa Tungen,
Kiærmindeblaat,
Prise ►Skjoldungen
Som 📌Dannemarks Drot,
I Takten ►og falde
Med 📌Dannemarks Skjalde,
Til Dandsen paa Bølgerne blaa!

11

✂ Dandsen udover
Rullende Vover,
Brusende Bølger:
📌Dannemarks Lyst,
Bølgende følger
Vor Havfrue-Røst,
Og ►vist, efter Vane,
Sin Væddeløbs-Bane
Har ►Sleipner paa Havet endnu!

12

✂ 16Frem, ei tilbage,
►Asernes Dage
Gaae giennem alle
Uger og Aar,
Taktfast som Skjalde,
Fra Tidernes Vaar;
Thi kan det ei feile,
Jo klart sig maa speile
I ►Asamaal Tidernes ►Løb!

13

✂ Tirsdag med Ære
Navnet maa bære,
Onsdag sig rimer
Kun med hans Kløgt,
5 (PS7) Som har hos ►Mimer
►Raads-Kilden opsøgt,
Og Torsdag derefter
Maa ►tee sine Kræfter,
Til Fredag med Glands slutter Fred!

14

✂ ►Høder og ►Balder
Høstens Guldalder
Op fra det Dunkle
Bringer da frem,
Øinene funkle
Som Sole paa dem,
Saa herlig optage
De ►Asernes Dage
Til Evigheds-Sole med Syn!

✂ 110 (US9)

Den Danske, den Tydske og den Franske Sag.

1.

✂ Saadanne gamle Bogorme som jeg og mine Lige, vi veed jo rigtignok ►sædvanlig mindst af hvad der foregaaer nærmest omkring os, men dog har jeg lagt Mærke til, at der i 📌Kiøbenhavn, ligesom ogsaa i andre store ►Stæder: 📌Kiel og 📌Hamborg, 📌Leipzig og 📌Paris, er kommet Røre iblandt Folk, saa de ikke blot, naar de mødes, spørge ivrig i Munden paa hinanden: hvad Nyt? hvad Nyt med Posten idag? men at Mangfoldige af dem ogsaa har Noget paa Hjertet, eller i Hovedet, eller ►bag Øret, eller dog i Lommen, som de, med det Gode eller med det Onde, ved at lokke eller true, smigre eller skamme ud, ved at regne en heel Hob Navne op, eller ved at ►trumfe et Par store Stikkere ud, vil have hverandre til at gaae ind paa, til at tale høit for, eller i det mindste til at giøre dem den Tjeneste at underskrive. Man mærker ogsaa snart, at Alt løber ud paa en af tre Sager, som man vel giver mange, helst fremmede Navne, 18saasom Nationalitet, Humanitet, Socialisme, Republik o. s. v. men som dog, naar det kommer til Stykket, er enten den Danske, den Tydske eller den Franske Sag, kun at der ikke sjelden er lidt af hver, kiørt underlig forvirret sammen, som det maa skee, naar man helst bruger fremmede Ord, altid ubestemte, og tit misforstaaede Ord, til at udtrykke mere eller mindre fremmede altsaa uklare Tanker. Det Sidste er egenlig den store Ulykke i disse Dage, thi derfor har man meget ondt ved at blive forstaaet, selv naar man paa bredt Dansk siger sin Mening reent ud, og saaledes gik det mig forleden, da jeg ogsaa engang var kommet i “📌Casino,” og sagde naturligviis, som jeg altid har sagt, at jeg er 111 (US9) meget kongeligsindet og at jeg holder med de Danske, saalænge der er et heelt Sidebeen i dem, for gik man ikke saa hen og sagde, at jeg holdt med Slesvig-Holstenerne og at jeg vilde have en Republik. See, det er jo hvad man kalder en fortvivlet Sag, men jeg troer dog, at ►ihvormange Sprog man end i 📌Kiøbenhavn ►sædvanlig kiører sammen fra Barnsbeen, saa ►gaaer dog Naturen over Optugtelsen, saa Dansk er dog hvad man kan meest af, derfor vil jeg ikke fortvivle om at blive forstaaet, ja, ikke engang opgive Haabet om at faae en god Slump Underskrifter paa min Petition, ►Adresse, eller hvad man, paa ►Pluddervælsk, vil kalde min venlige Bøn og Begiæring til hele det Danske Folk, som ►kortelig og, 19jeg mener, tillige meget tydelig, lyder saaledes: lad os dog endelig allesammen, hvad vi saa end ellers kan have paa Hjertet eller i Hovedet, eller bag Øret eller i Lommen, nøies med at være hvad vi er, at giøre hvad vi kan, og at tage hvad vi kan faae! eller, om dette er formeget forlangt paa een Gang, saa lad os dog, hvad vi saa end ellers vil være, endelig først være Danske, og hvormange levende og døde Sprog vi end agter at lære, saa dog først lære at tale og at læse det Danske, og hvormeget vi end ellers har Lyst til at forstaae, dog først lære at forstaae os selv og hinanden, og at hvad vi end ellers ønsker at erhverve eller bevare, vi dog endelig først seer til at beholde det lillebitte 📌Danmark, fra 📌Øresund til 📌Vesterhav, og fra 📌Skagen til 📌Kongeaaen, som vi dog, paa en Maade, har det endnu, heelt og holdent, kvit og frit, til evig Arv og Eie for os selv og vore Børn, saa ogsaa de kan have det ældgamle 📌Danmark til deres Fæderneland!

✂ Dette mit Danske Haab midt i 📌Kiøbenhavn kan nu vel, baade i 📌Casino og i 📌Hippodromen, og maaskee selv i Haandværkerdannelsesforeningen, findes meget æventyrligt, men dels har vi Danske Landsbybørn lært af vore ►Fædre, at 📌Kiøbenhavn er dog ikke 📌Danmark, saaledes nemlig som 📌Paris, desværre for de Franske, er 📌Frankrig, og dels har dog Kiøbenhavnerne ogsaa den Lighed med de gamle Athenienser, at naar man 20siger noget Træffende, med et mildt Ansigt, saa klapper de dog, istedetfor at knytte Næver, og hvad kan dog ved denne Leilighed mere træffende siger til Kiøbenhavnerne, end:

✂ I skulde ikke nys saameget talt det Franske,
Saa havde I kanskee nu bedre vidst det Danske.

✂ 112 (US9) Jeg finder det derfor slet ikke umuligt, at naar man blot kunde faae Kiøbenhavnerne til at give sig lidt Stunder til baade at høre og at læse lidt ordenlig Dansk, da vilde de, som for det meste er ganske ►letnemme, snart fatte den folkelige Børnelærdom, at en Hovedstad uden Rige er ligesaavel tilovers som et Hoved uden Krop og en Konge uden Folk, og at om 📌Kiøbenhavn ►lærde aldrig saa godt Fransk eller Parisisk, baade med Haand og Mund, saa blev 📌Kiøbenhavn dog aldrig Hovedstaden i 📌Frankerig, som den kun er i 📌Danmark, og at dersom 📌Danmarks Rige skal bestaae ret længe og findes værdt at være Hovedstad i, saa maa Kiøbenhavnerne ganske anderledes end hidindtil tage sig af den Danske Sag i alle Maader, og istedetfor at ►rympe Næse ad hvad man kalder Bonde-Plathed og ►Borgestue-Vittigheder, smukt tage dem lidt i Forsvar mod de meget pæne Folk, som jeg kalder de snærpede, og som altid er heel eller halv fremmede for 📌Danmark. Kiøbenhavnerne skulde nemlig dog betænke, at de fleste Folk i 📌Danmark hverken kan eller lærer nogensinde ret at 21tale andet end plat eller bredt Dansk, eller at forstaae og gotte sig med andre Vittigheder end dem, der for de meget forfinede Øren altid vil synes at falde lidt i eller dog at grændse lidt til det Plumpe, men at det dog var meget ønskeligere, om Menigmand hos os fik deres Munde i Gang paa Dansk, med lidt platte Ordsprog og lidt plumpe Vittigheder, end at de skulde faae deres endnu plumpere og dertil ►knytte Næver i Gang paa Fransk, for at arbeide paa Hovedstadens folkelige Oplysning og Forbedring! Ja, det troer jeg virkelig, Kiøbenhavnerne baade uden meget Hovedbrud kunde lære at forstaae, og uden al Selv-Fornægtelse bringes til at bifalde, om de end ikke havde, hvad dog Mange af dem har, lidt poetisk Sands og Smag for det Friske og Fyndige, det Levende og Spillende, der ikke mindre findes i det ægte Danske, taget ligeud af Folkemunde, end i hvilketsomhelst andet levende Sprog (for at lade de Døde med Fred) som man vil nævne. Og skulde nu endelig Kiøbenhavnerne ikke være ligesaa dannede, som ►Guldsmed-Svendene i 📌Ephesus, der, da de fandt, det var til deres egen Skade, om Folk i 📌Asien tabde Troen paa det ►himmelfaldne Tempel, som de gjorde smukke Billeder af, raabde sig selv i hele to Timer hæse paa, at stor var de Ephesers Gudinde►, eller skulde min saakaldte Nordiske Overtro eller mine saakaldte Danske Drømmerier virkelig 22være haardere at fordøie, saa Kiøbenhavnerne slet ikke kunde 113 (US9) stemme i med, at ►Brage-Dronningen ►Idunna, som faldt ned fra ►Ygdrasil og lovsynges over hele 📌Norden, hun har sikkert hjemme i 📌Danmark, og det ventelig i Nærheden af 📌Kiøbenhavn, siden hendes gamle ►Fruerbur hedd enten 📌Brøndshøi eller 📌Brøndby.

✂ Er det nu ikke engang urimeligt, at Kiøbenhavnerne paa en Maade og i en vis Grad kan vindes for den Danske Sag, som den vigtigste, om de end fra ►Smagens Side skulde hælde mere til den Tydske eller Franske, da maa det vel dog kaldes ►høistrimeligt og hardtad ganske vist, at Folk i Smaakiøbstæderne og paa Landet, som slet ikke kan andet end Dansk, eller gider dog aldrig lært ►enten Tydsk eller Fransk, som man skal bruge Ordbog til, og som har ondt ved at begribe, at man i 📌Kiøbenhavn ikke finder hele 📌Danmark stor nok til at ►svinge sig i, da enhver hos dem nøies med en lille Plet af 📌Danmark, og mangen En kan dog hvad de kalder “►slaae stort paa” leve som en Herremand og herske som en lille Konge i sin Kreds; er det ikke ►høistrimeligt og hardtad ganske vist, at alle disse Folk, der ikke blot udgiør Mængden, men i flere Henseender, blandt andet først og sidst i Næverne, udgiør Kiernen af hele Folket, let kunde vindes for den Danske Sag, og vilde vindes, naar blot Kiøbenhavnerne fandt det Umagen værdt at underrette sig selv og at oplyse dem derom! Man troer dog vel ikke i 📌Kiøbenhavn, eller skulde idet mindste dog nødig troe det, 23at hele Folket i 📌Danmark, derudenfor, som ikke i det mindste har studeret eller dog “►gjort Kommers” i 📌Kiøbenhavn, er rene Fæ, som man aldrig skal ændse, før de bliver ►uvane, da man nødes til det og har kun Ulykke baade af deres Mængde og af deres Styrke!

✂ Men hvad er saa vel den Danske Sag, andet end Spørgsmaalet om, enten 📌Slesvig, som ogsaa kaldes “Dansk 📌Holsteen”, skal regnes til Kongeriget 📌Danmark, eller til Hertugdømmet 📌Holsteen, eller til ingen af Delene, eller til dem Begge, hvad jo ikke engang Kiøbenhavnerne ret kan blive kloge paa eller enes om, saa at ville ►klare den Sag for hele Folket og faae dem til at sætte sig ind i den, var dog vel altfor urimeligt! Eller er maaskee det hele den Danske Sag, om vi skal ►erkiende 📌Slesvig-Holsteen for en uafhængig Stat, eller fremdeles paastaae og, om behøves, eftertrykkelig stræbe at bevise, at den Stat, langt fra at være uafhængig, er ikke engang til ►uden ►i Maanen, eller i Slesvig-Holstenernes egen Indbildning?

✂ 114 (US9) Det Sidste troer ►vist de fleste Kiøbenhavnere, og det er intet Under, da det jo netop var ved Slesvig-Holstenernes aabne ►Feidebrev mod 📌Danmark og alt Dansk, at Kiøbenhavnerne mærkede, der virkelig var en Dansk Sag, som ogsaa de paa en Maade hørde til og blev nødt til at tage sig lidt af. Svævede derfor den Danske Sag ei i mere ►øiensynlig Fare end Krigen med Slesvig-Holstenerne, da vilde jeg 24allermindst i dette Øieblik, da vi alle maa gjøre fælles Sag mod fælles Fiende, gaae irette med Kiøbenhavnerne om deres Opfattelse af den Danske Sag, men vi maa dog endelig huske, hvad vi daglig læser om i Aviserne, at Tydskerne er nu allesammen paa Benene, og at 📌Danmark er mod 📌Tydskland, som, efter 👤Holberg, “Tid mod Evighed” og “liden Landsby mod en stor og mægtig Stad,” saa nu giælder det at holde Ørene stive og Tungen lige i Munden, naar vi i en Ruf vil have det Slesvigske Spørgsmaal afgjort, og blot for at komme i en saadan ordenlig ►Kæmpe-Stilling midt i det Slesvigske Spørgsmaal, maae vi ►nødvendig vide, hvor vi staaer og føle, vi har Noget i Ryggen. Derfor maa dog Kiøbenhavnerne endelig besinde sig paa, at ligesom den Tydske Sag ►aabenbar er hele 📌Tydskland og Tydskheden, og den Franske Sag hele 📌Frankrig og Franskheden, saaledes er den Danske Sag hele 📌Danmark og Danskheden, saa naar vi nu vil giøre vor ►Paastand paa 📌Slesvig giældende, ikke blot mod det Slesvig-Holsteenske Ridderskab og de Slesvig-Holsteenske Advokater, men mod hele 📌Tydskland, med eller uden det 📌Tydske Forbund, der nu giør lidet eller intet til Sagen, da maae vi baade have den Tro, at 📌Danmark og Danskheden er Noget i sig selv, og have fattet den Beslutning, at det ►være nu saa lidt og synes i Tydskernes Øine saa usselt og foragteligt som det kan, saa vil vi dog være det bekiendt og kæmpe for det til sidste 25Blodsdraabe. 📌Slesvig har ikke blot, ligesom 📌Holsteen, en Tidlang tilhørt Kongen af 📌Danmark, og 📌Slesvig har ikke blot engang været indlemmet i 📌Danmark, ligesom 📌Elsaß i 📌Tydskland og 📌Belgien i 📌Frankrig, og 📌Slesvig har ikke blot endnu halvveis en Dansk, ligesom 📌Elsaß en Tydsk og 📌Belgien en Fransk Befolkning; men de Slesvigske Danskere har begyndt at vaagne op i den Følelse, at Dansk er deres Modersmaal, og at Modersmaalet er noget langt dybere, stærkere og elskeligere end Tydskerne troer, og vi, som i Kongeriget er vaagnede i den samme Følelse, vi føle os derved uopløselig knyttede til de Slesvigske Danskere, og jeg, for 115 (US9) min Part, er, som Historiker, overbeviist om, at ligesaalidt som de Slesvigske Danskere uden vor Hjælp kan “blive ved at tale Dansk” og have Gavn og Glæde deraf, ligesaalidt kan vi uden de Slesvigske Danskeres Hjælp fortsætte og fuldende den Danske Udvikling, som skal bevise, at der ikke blot haandgribelig og politisk, men ogsaa aandelig og folkelig, har været og er et 📌Danmarks Rige til. Det er da ►nødvendig min Mening, at netop nu, i Nødens Tid, da man kiender Venner, skal vi staae Last og Brast med de Slesvigske Danskere, som vil staae Last og Brast med os; men for at det skal have noget at betyde, maae vi dog baade troe, at hvad der vil hjelpe de Slesvigske Danskere, er noget i sig selv, og føle, at 📌Danmark og 26Danskheden er værd at stride og at lide for. Naar vi altsaa skal kæmpe i og om 📌Slesvig, da maae vi huske, vi kæmper paa og om 📌Danmarks Grændser, men kæmper for 📌Danmarks Rige, som dog vel maa være til, for at have Grændser, og maa aldrig sætte saa høi Priis selv paa den naturligste og hardtad uundværlige Grændse, som paa sig selv, som paa det 📌Danmarks Rige, der ogsaa med lidt snevrere Grændser ikke blot har hutlet sig igjennem, men beholdt Kraft og faaet Lykke til at udvide sine alt for snevre Grændser. 📌Slesvig er nemlig, hvad vi end siger og gjør, blevet et ►Tvistens Æble mellem 📌Tydskland og 📌Danmark, og om vi skal vinde Seier, maa Tiden vise, men var 📌Danmarks Rige, uden 📌Slesvig, slet ingen Ting, da var den Danske Sag ►aabenbar allerede afgjort og allerede tabt, thi hvad der ikke engang til Nød kan staae paa sine egne Been, lader nok være enten at skyde Andre omkuld eller at tage enten lidt eller meget med en Trumf, og var desuden 📌Danmark og Danskhed, uden 📌Slesvig, aandelig og folkelig talt, slet ingen Ting, da blev jo 📌Slesvig, ved at indlemmes deri, enten til ingen Ting, eller det maatte være Tydskheden i 📌Slesvig, der gjorde baade det og 📌Danmark til Noget, altsaa være Tydskheden, der, ved en fortvivlet Selv-Modsigelse i eet Aandedræt, gjorde Danskheden, aandelig og folkelig talt, til noget Ikketydsk.

✂ Saaledes finder jeg mig ►nødt til at tænke og slutte, men det nytter naturligviis ikke, at jeg ene gamle Mand og Bogorm tænker og slutter ►saa, og nytter ikke at Slutningen er uigjendrivelig, naar dog de fleste Danskere i Kongeriget og især Kiøbenhavnerne, lee kun ad det, som noget Pæredansk eller poetisk Sværmeri, ja, vel endog høilig laster det, som et halvt Forræderi mod den Danske Sag, der, efter deres Formening, 116 (US9) lever og døer, staaer og falder med det Slesvigske Spørgsmaal, saa at naar det ikke i en Ruf kan besvares til 📌Danmarks Fordeel, da er den Danske Sag død og magtesløs, men at kan det 27blot paa en Maade, enten med Næverne, ligegodt om Danske, Franske eller Engelske Næver, eller ved Mægling, ligegodt om Svensk, Russisk eller Tyrkisk Mægling, komme til at staae paa Landkortet og i alle offenlige ►Brevskaber, at 📌Danmark gaaer til 📌Eideren; see, da er den Danske Sag afgjort, eller behøver dog kun fremdeles at understøttes lidt ved Høiskolen i 📌Rødding, hvor de Danske Slesvigere kan lære at kiende og elske deres Danske Byrd og Blod, Modersmaal og Fæderneland og være stolte deraf, skjøndt man i Kongeriget 📌Danmark selv, og især i det 📌Danske Riges Hovedstad, 📌Kiøbenhavn, saavidt muligt, glemmer og ringeagter det Altsammen!

✂ Saaledes slutter Fortvivlelsen hos mig, som jeg kalder min Engelske Fortvivlelse, idag som igaar, men dertil svarer mit Danske Haab, der er ligesaa seilivet og lidt stærkere, med følgende Spørgsmaal: Hvem kan vide det, om Kiøbenhavnerne vil tænke ligesaadan imorgen, som de tænkde igaar! Hvem kan vide, om ikke den store Rystelse af Alt hvad der ikke stod paa sikker og folkelig Grund, kan have frembragt eller dog lettet et ligesaa stort Omsving i Kjøbenhavnernes Hoved som i deres Tanker om Ministerium og Oppositionen? Hvem kan vide det, om de ikke nu er blevet tilgængelige for den lille Oplysning, at det er i det Hele, ligesom det var i Statsraadet, at skal den Danske Sag vindes, da maa man begynde med at skille den skarpt fra enhver anden Sag, og især fra den Tydske, som skal overvindes, og man maa troe, at den Danske Sag er i sig selv saa god og dyrebar, at den er alle de Opoffrelser værd, den kræver, for at vindes? Overgaaer det da virkelig Kiøbenhavnernes Fatteevne, at nuomstunder, da alle Folkefærd vaagne og kræve hver Sit, og da de opfarende Tydskere haardnakket paastaaer, at 📌Slesvig er igrunden deres, fordi 📌Danmark og Danskhed er kun et Blændværk, er igrunden, aandelig og folkelig talt, slet ingen Ting, at nu nytter det os slet ikke 28at klamres med Tydskerne ►enten om 📌Sønder-Jylland eller om 📌Nørre-Jylland, eller om nogen Verdens Ting, dersom vi selv troer og bekjender, at Tydskerne har igrunden Ret, 📌Danmark og Danskhed er igrunden ikke værd at nævne? Eller har Kiøbenhavnerne virkelig en saadan ►Kulsviertro paa deres Intelligens og Talegaver, at de 117 (US9) skal kunne sætte Mod i det Danske Folk til at vove Alt for ingen folkelig eller aandelig Ting, de skal vinde de Danske Slesvigere, saa de bliver stolte af at være ingen Ting med os, og fnysende over, at man kalder dem med det ypperste, intelligenteste Folke-Navn: Tydskere, og vil indlemme dem i det mægtige og ►glimrende 📌Tydske Forbund! Eller skulde Kiøbenhavnerne virkelig være saa letsindige og lattermilde, at de ikke selv i denne store Omsvings-Time, som de selv paa daarligt Dansk kalde “alvorsfuld”, kunde andet end lee ad den Paastand, at nu, da det ikke længer er Fyrster og ►staaende Hære, men gjærende Kræfter, brusende Bølger og ►flyvende Hære, Folk og Aander, Slægter og Tungemaal, som kæmpe om Seiren, om Æren og Prisen, nu kan 📌Danmarks Folk og Rige umulig forsvare sig eller bestaae, hvis man ikke engang i Rigets Hovedstad vil aflægge den selvmorderske Ringeagt for Alt hvad der kun er Dansk, følgelig Alt hvad der, naturlig og historisk, ene og alene udgjør Danskheden og gjør den kjendelig fra alt Andet under Solen!

✂ Saaledes spørger Haabet, og jeg kan dog aldrig troe, det er Kiøbenhavnernes Alvor, at jeg, som Historiker, paa deres Vegne skal svare: nytter altsammen intet, det 📌Danske Riges Hovedstad vil blive ved at fjase med den Danske Sag og foragte hvad der er Sjælen og Kiernen i den, blive ved at modsige og gjendrive sig selv, ligegodt og ligeslet, paa Tydsk og Dansk, og dog ligefuldt vente at vinde hvad den kalder den Danske Sag, saa Riget beholder sin yderste Grændse og 📌Kjøbenhavn sin Plads og sin Rang mellem 📌Europas smukke, voxende, velhavende, muntre og dannede 29Hovedstæder! Nei dog, 📌Kjøbenhavn har selv en Historie, som lover og spaaer noget ganske andet, lover og spaaer, at den i Nødens Tid vil gjøre 📌Danmark Ære og gjøre det Danske Navn endnu engang berømt i Verden, ved at give hele 📌Danmark et godt Exempel paa Oplysning i den Danske Sag, paa Høiagtelse og paa Opoffrelse for den. Ja, jeg veed nok, at min Tro paa historiske Forvarsler forsaavidt er poetisk, at var jeg ikke Skjald, da havde jeg den neppe, men gjaldt det kun om gode Grunde, da har jeg saamange af dem, at jeg turde forsvare den Tro for al Verdens Bogorme, og hvilket historisk Forvarsel skulde da være mere opmuntrende end det blandt os uforglemmelige, der udspringer af den Danske Hovedstads Stilling og Heltegjerning ⓘ forfor] GV, før A henved tohundrede Aar siden (1658-60) under den haardeste af vore Svenske Krige. Dengang var nemlig ikke 118 (US9) blot 📌Slesvig, men saa godt som hele 📌Danmark borte, paa den Danske Hovedstad nær, og den var saa slet befæstet, at man siger, at dersom 👤Karl Gustav var blevet ved sit første Forsæt at seile herover ligefra 📌Kiel og lande paa 📌Toldboden, eller han siden havde skyndt sig lidt mere fra 📌Valdby-Bakke, da kunde han taget 📌Kjøbenhavn ►som en Svedske, men dog besluttede den Danske Hovedstad at ►staae for Stød og holde ud, og den havde, som vi veed, Lykken med sig, frelste Riget og gav det en ny Forfatning, som den syntes, bedst sikkrede Rigets Styrke og Bestandighed i Fremtiden.

✂ Jeg veed det meget godt, at Kjøbenhavnerne i 👤Frederik den Syvendes Dage er meget forskjellige fra Kjøbenhavnerne i 👤Frederik den Tredies, men deraf følger dog vel ikke, at de skulde være mindre Danske og mindre oplyste, men begge Dele maatte de dog være, for ikke med Iver at tage sig af den Danske Sag nu, da den ►aabenbar langt klarere trænger til dem, kan ikke vindes, uden deres ►kraftige Bistand, men kan heller ikke tabes uden at drage 📌Danmarks 30Hovedstad i Undergangen med sig. Forrige Gang var nemlig Danskheden ikke nær i saa ►øiensynlig Fare, som nu, thi der var dog kun Spørgsmaal mellem Dansk og Svensk, som man i vore oplyste Dage kan see, er neppe engang saa stor som imellem ►Høitydsk og Plattydsk, saa det var egenlig kun det 📌Danske Riges Ære og Hovedstadens Velfærd og Anseelse, der stod paa Spil, og maatte tabes, hvis den Svenske Konge seirede og gjorde, som han agtede, og som havde været rimeligt nok, 📌Gothenborg til hele 📌Nordens Hovedstad. Nu derimod er Spørgsmaalet ikke blot om 📌det Danske Riges Ære og om Hovedstadens Velfærd og Anseelse, men tillige om Danskhedens ►Tilværelse, thi nu staaer Striden mellem Dansk og Tydsk, som umulig kan sammensmelte, om de saa ti Gange slugde hinanden, nu staaer Striden ikke blot, som det hedder i ►►Holger Danskes Vise►, under 📌Nørre-Jylland, hvor Slesvig-Holstenerne vil have Lov til at slæbe af med de Danske Slesvigere midt ind i det Tydske Forbund, men Striden staaer over hele 📌Danmark, den staaer midt i det 📌Danske Riges Hovedstad, og allevegne vil Tydskheden underkue og fortydske Danskheden, paastaaer at have Ret og synes virkelig at have Magt dertil allevegne, ligesom i 📌Slesvig, i det mindste siden 👤Christian den Førstes Tid, som ventelig ikke engang paa 📌Danmarks Throne ►lærde Dansk, og maatte da ►sagtens ønske, at Tydsk og Dansk skulde evig blive “►ungedeelt tosamen.” See, det er den største 119 (US9) og farligste Strid, der kan staae i vort lille Rige, og det er soleklart, at seirer ikke snart ►Dansken og Danskheden over ►Tydsken og Tydskheden i alle Maader, fremfor alt til 📌Kongeaaen, da kan al Verdens Stormagter, om de end vilde, ikke frelse 📌Danmarks Rige, men maa lade briste hvad ei kan bære, saa det i det allermindste rives itu, eller gaaer midt over, og hver Stridsmand tager sin Part: Slesvig-Holstenerne tager baade 📌Nørre-Jylland og 📌Sønder-Jylland og 31Svenskerne tager 📌Sælland med saamange af de andre Øer, som muligt, og lader naturligviis den Danske Hovedstad følge det 📌Danske Rige i Graven.

✂ Var det dog nu saa urimeligt, om det 📌Danske Riges Hovedstad gjennem 400 Aar, om 📌Kjøbenhavn, skulde det end tilfældigviis være efter min Ringheds Raad, paa Danskhedens Vegne afkastede det Tydske Aag, og hjalp, baade med Raad og Daad, hele 📌Danmark til at gjøre det Samme, til at blæse ad det Tydske Sprog, den Tydske Lærdom, den Tydske Historie, Poesi og Philosophi, i Sammenligning med alt det tilsvarende Danske og med alt det Nordiske, som vi Danske dog nok har en anderledes ►Systerlod i, end de plattydske Slesvig-Holstenere har i al den ►Høitydske Herlighed, som de alene ►brammer af, saa det har ingen Nød, at det Slesvig-Holsteenske Modersmaal eller den Slesvig-Holstenske Lærdom, Historie, Poesi og Philosophi skulde slaae de Danske af ►Marken. Kan eller vil eller tør nu 📌Kjøbenhavn, det 📌Danske Riges gamle Hovedstad, ikke engang det, da vilde jeg ikke engang have 📌Kjøbenhavn til at underskrive min Petition eller ►Adresse, paa Dansk: min venlige og indstændige Bøn og Begjæring til det Danske Folk, først og fremmerst at være bekjendt for sig selv og al Verden hvad de er af Byrd og Blod; først og fremmerst lære at kjende hvad de i Fædernelandet og Modersmaalet selv har, og lære at bruge det godt, og da, naar de ikke baade har store Sjæle-Evner og megen Videlyst og gode Stunder, da at nøies med det, der ingenlunde er saa lidt, som det seer ud til! Nei, jeg har altid vogtet mig for at raade andre til hvad jeg ikke selv vilde eller turde gjøre, og jeg har altid været en stor Hader af det tomme ►Skin og kiender intet tommere end Underskrifter i Tusindtal paa hvad Faa eller Ingen af Underskriverne vil reise sig ret op for, og her, hvor det gjælder om at reise Hovedet paa den gjennem Aarhundreder ei blot undertrykte men ►for32trampede► Danskhed, her var det jo uhyre latterligt at anbefale den enten til de 120 (US9) Danske i 📌Slesvig eller til hele det Danske Folk, og dog ►aabenbar sætte sin Ære i at kunne tale og skrive eller dog læse Tydsk, og gjøre sig en ►Samvittighedssag af, at Ens Børn, ja, selv Pigebørnene, allerede i Barndommen ►lærde at læse eller dog at stave Tydsk, medens man hverken selv gad kjendt eller have sine Børn gjort bekjendte med andet eller mere Dansk, end man behøver for at kunne snakke med Tjeneste-Folkene, og for at kunne lære først Tydsk, saa Fransk og, om muligt, en Mundfuld af alle mulige Sprog, baade levende og døde, under Solen og under Jorden. Selv har jeg ►vist nok baade læst mere Tydsk og lært en Mundfuld af flere Sprog end de fleste dannede Kjøbenhavnere, men jeg har dog ►alt i 40 Aar talt saa lidt og saa slet Tydsk, som muligt, jeg har dog lært mine Børn Dansk fremfor Alt, og saameget og saa godt Dansk som jeg kunde, og altid undskyldt min megen Tydske Læsning med, at man maa kjende det ►Kram, naar man skal bekæmpe det, og givet den gyldige Grund for alt mit Sprogfuskeri, at, som Verdens-Historiker var det mig nødvendigt, og mit Danske Modersmaal og Fæderneland har jeg altid prist og ophøiet over alle andre, og saaledes maa det ►aabenbar blive med os alle, som virkelig vil stride for den Danske Sag.

---

✂

✂ Rettelser.

✂ Side 5, Linie 16-17: Æventyre, læs: Æventyr.

✂ - 10, - 5, Fiint, læs: Flint.

✂ 13 (PS7) 99 (US9) 263 (VU8)

►Jubelaaret 1848.

(Svanesang først i Februar).

1

✂ Nytaars-Morgen, som jeg vented paa,
Dag og Nat i Vintre mange,
Som i Aanden tit jeg gløde saae,
Hilsed glad i Morgensange!
Rinder lønlig nu du op i 📌Nord!
Kommer saa at kaste Glands paa Jord
Dagens Dronning under Sørgefloret?

2

✂ Sørge-Floret! ak, det er saa tæt,
Som en Tordensky det ruger!
Skal det ►klares, skal det flagre let,
Efter Kvidens stille Uger?
Mon ►guldkammet Morgenhane ►goel,
Saa kun Skyggen over ►Kongestol
►End for os tilhyller Nytaars-Solen?

3

✂ Skal det giælde, til vor Trøst bestaae,
Varslet for al Verdens Øie?
34Kom med 👤Fredrik atter Skyer blaa
Over 📌Danmark i det Høie?
Skal den Soel, som glimted kun engang,
Paa den korte Dag med Natten lang,
Nu forgylde 📌Danmarks Skov og Vange?

4

✂ Er det ikke Sorgens store Aar,
Mørkt i Blik og sort i Minder,
Som giør graat selv Ungdoms gule Haar,
Bleger alle Rosenkinder!
14 (PS7) Vækker ei Døds-Aaret trindt om Land
Sorgen over 👤Fjerde Christian,
Kviden over 👤Valdemar den Anden *👤Christian den Fjerde døde 1648 og 👤Valdemar Seir 1241.!

5

✂ 100 (US9) 264 (VU8) 👤Christian! vor sidste ►Kæmpedrot
Med et Lykke-Smiil tilbage!
📌Danmarks Afmagt, 📌Danmarks Skam og Spot,
Voxde jo fra dine Dage;
Storme 📌Danmarks Skove sønderbrød,
Flaaden ►kantred i sin Moders Skiød,
Daners Sprog blev ►jordet hos de Døde!

6

✂ 👤Valdemar! med visnet Seierskrands,
Sex Gang hundred Aar tilbage,
35Gik fra Lunden du i Dødningdands,
Endte 📌Danmarks Sommerdage;
📌Nordens Aand, med ►Odins-Issen graa,
Siden aldrig man paa Thronen saae,
Som hans Gravsted nu kun Bølgen blaaner!

7

✂ 📌Nordens Aand! Du ►Jetter overvandt
Meer med Tungen end med ►Staalet;
Ak! dit store Timeglas udrandt
Da til Sorg for Modersmaalet:
Hjertesorg for 📌Nordens ►Folkevang,
Smeltende, som Hjertesukkets Klang,
I vort 📌Norden giennem Folkesangen!

8

✂ Folkesang fra Hjertedybets Væld!
Ogsaa du i Lund forstummer,
Og gienlyder kun endnu i Fjeld
Sørgelig, som Bjørnen brummer;
15 (PS7) Falske Toner, som fra Luften kom,
Som med Veir og Vinde ►skiftes om,
Løfte sig i Sky med Triller tomme!

9

✂ Og fra 📌Syden, hvor sit Banesaar
Aanden fik med sine Helte,
Stiger derfra ikke sort iaar
Skyen over Sund og Belte!
36Truer ikke meer end Jern og Staal
Misteltenen 📌Danmarks Tungemaal,
Til en Graad, som den ved ►Baldersbaalet!

10

✂ 101 (US9) 265 (VU8) Folkefrihed er det Danske Guld,
Vores Guld og grønne Skove,
Den var ►Tydsken aldrig tro og huld,
Hvad saa end han vilde love:
Folkefrihed paa et fremmed Sprog!
Folkefrihed under fremmed Aag!
Maa det Danske Blod ei derved koge!

11

✂ Under Kamp med ►Tydsken gamle ►Dan
Stifted 📌Danmarks Kongerige,
Hævdet har sig vore ►Fædres Land
Kun mod Tydsk i haarde Krige,
📌Slesvig, som idag og som igaar,
Var igiennem tvende Tusindaar
►Tvistens Æble, rødt af blodig Taare!

12

✂ Sank vi nu med det i 📌Tydsklands Favn,
Blødelig i Bærsærks-Arme,
Ei opgav vi kun vort Danske Navn,
Med den gamle Strid og Harme;
Med vort Navn i Mindets Hovedbog,
Vi opgav vor Frihed og vort Sprog,
For at fange Fisk som 📌Tydsklands Maage!

13

✂ 37 16 (PS7) Sørge-Floret! ak, hvor det er tæt!
Som en Tordensky det ruger;
Skal det ►klares, skal det flagre let,
Efter Kvidens stille Uger?
Det er Knuden, som kun hid og did
Dreier, ikke løser ►Mandevid,
Det er Tale mørk om ►Nytaarstiden.

14

✂ Nordlys! I som under Vintersky
Sælsomt ►glimred for vort Øie,
Boltred eder om hvert ►Nyaarsny,
Straalekrandsed Kæmpehøie!
►Skinner frem nu over Lyng og Lund,
I den mørke Nyaars-Morgenstund!
►Bryder Skyen over Belt og Sunde!

15

✂ 102 (US9) 266 (VU8) Stærke Nordlys! hvad er eders Værd!
Ingen troer hvad I bebude,
Alle tænke, at trods eders Skiær,
📌Danmarks Ild og Lys er ude,
Tænke før, alt Liv er kun et Spil,
Ingen Aand og ingen Gud er til,
End at ei det nu gaaer 📌Danmark ilde!

16

✂ Aandens Nordlys, som med Morgenskiær
Kasted Glands paa Mark og Enge,
Boltred eder alleryndigst her,
38Over deiligst Vang og Vænge!
I har Værd kun som I ►end har Magt,
Kun naar 📌Danmarks Hjerte slaaer i Takt
Med Lys-Tonen, baade høit og sagte!

17

✂ Skin da, Nordlys, som i Øie mit
Funkled over 📌Danevange,
Boltred sig saa glødende og frit
Over 📌Nord i Morgensange,
17 (PS7) Spaaed 📌Danmark mageløse Kaar,
I sit ►fredegode ►Gyldenaar,
Da selv Graad er skiøn som ►Freias Taare!

18

✂ Dæk med Morgenglands den sorte Sky!
►Klar mit Folks det dunkle Øie!
Lad det sees, hvad under Solen ny
Seile skal vor Sø den høie!
Synge vil jeg alt som jeg det seer,
Synge vil jeg, som jeg troer, det skeer,
Skulde end jeg aldrig synge mere.

19

✂ 📌Christjansborg! hvi lysner du saa brat,
Som engang i ►Fædres Dage,
Da med Gru man i en Vinternat
Hørde dine Luer brage?
Hvad har reist sig i din Riddersal,
39Krandset om af klare Nordlys! Tal!
Bryd din Taushed dog med Røst fra Svalen!

20

✂ 103 (US9) 267 (VU8) Konge-Svale! du paa 📌Christiansborg
Raaber høit med Folkemunden:
📌Danmark! trods din dybe Aftensorg,
Glæden gryer i Morgenstunden;
Længe, længe ►leve han,
👤Frederik, vor ►Frodes ►Eftermand,
Lyst i Kuld som ►Fredegod den Anden!

21

✂ Længe leve vor Kong 👤Frederik,
►Purpurklædt i ►Jubelaaret!
Gamle 📌Danmark! ►klar dit mørke Blik!
Her er Bod for Banesaaret;
Stammen har i firehundred Aar
Deelt med 📌Danmark tarvelige Kaar,
Nu sin gyldne Frugt har Stammen baaret!

22

✂ 18 (PS7) Længe leve 📌Nordens ►Kæmpeaand,
Nys af Bølgen blaa opdukket!
Gud ham løfted med sin Høirehaand,
Rørt dertil ved Havfru-Sukket!
Himlen kun i sex Gang hundred Aar
Rundt med alle sine Stjerner gaaer;
Derfor nu først dages ►Jubelaaret.

23

✂ 40Længe ►leve 📌Danmarks Havfru fiin,
Som med ►Odin fører Tale,
Hvor hun yndig skiænker Miød og Viin,
I de dunkle Bølgesale!
Der paa Strømmen lægges aldrig Iis!
Altid ►hævde hun sin gamle Priis,
►Mindesangens ►taarefaure ►Dise!

24

✂ ►Længe leve ►Folke-Stemmen fri!
Folkets Røst er ►Konge-Loven.
►Længe leve Kongens Ord deri,
►Saa med Gienlyd svarer Skoven!
268 (VU8) ►Længe leve 📌Nordens Tungemaal,
Rundt som Bøge-Løvet, spidst som Naal,
►Bidhvast, naar det giælder, dog som ►Staalet!

25

✂ 104 (US9) ►Længe leve i det gamle 📌Soer
Skolen ny med Folk paa Færde,
Som i Danske ►Valdemarers Spor
Ønsked 👤Christian den Fjerde,
Fostre Kuld paa Kuld ved 👤Axels Grav,
Som i 👤Axels Spor paa Land og Hav
Hænge 📌Dannevirkes Ledd ►ilave!

26

✂ Længe ►brænde, efter Folkeret,
Konge-Lyset, som den Vise
Pusted op med sidste Aandedræt,
Til i Graven ham at prise,
19 (PS7) Til at skinne over Kongeraad,
Til at skinne over Folkedaad,
Til at ►klare Folkelivets Gaade!

27

✂ See, da breder sig Oplysning mild,
Efter Solens Viis om Vaaren!
See, da brænder som en sagte Ild
Fyrighed i Folke-Aaren!
Alt hvad Mund og Haand fik Evne til.
41Springer ud omkap i Væddespil,
Viisdom øses op af ►Mimers Kilde!

28

✂ See, hvor 📌Nordens ►Grande-Riger tre
Giøre eet med løse Hænder,
Dele med hinanden Vel og Vee,
Har kun Folk og ingen Stænder,
Har, som Bier, kun mod Fiender Braad,
Kun til Storværk, ei til Glimmer Raad,
Mod de Fremmede kun Hær og Flaade!

29

✂ 269 (VU8) See, hvor Storkene gjør Rede trygt,
Som paa Fjeldet, ►saa paa Sletten!
See, hvor Blomsterne sig flokke tykt,
Hvor ei giælder ►Næveretten!
Hør, hvor alle Fugle synge godt,
For der lyttes selv til Kvidder smaat,
Og i Lunden sig forlyste Drotter!

30

✂ 105 (US9) Lænker alle falde af ►paa Stand,
Hvormed Haand vil Aander binde,
De for Aanden er som Reb af Sand,
Gaae ham senest dog af Minde!
►Kæmpeloven byder: Haand mod Haand!
►Gjallarhornet lyder: Aand mod Aand!
Lyder ►saa, mens ►Heimdal er ►i Aande.

31

✂ 20 (PS7) Med det samme briste alle Baand,
Som ►forholde hvad vi savne!
Røre frit sig baade Fod og Haand,
Naar de skade ei, men gavne!
Loven lyder ►saa i 📌Nordens Aand:
Kun til Tyv og Skielm er Bast og Baand,
For fribaaren værst er Fængsels Vaande!

32

✂ Krig skal føres kun mod vilde Dyr,
Og i Kamp for Fædrelandet,
Loven holde skal paa Landet Styr,
42Hæren er til Krig og intet andet,
Leg med Krudt er Leg med Liv og Ild,
Trældom giør ei diærv, ei Lærdom snild,
►Borgeleie freder Lastens Kilder!

33

✂ Hunde, som man drive maa i Skov,
Jage, gaaer det høit, en Hare,
Værnepligtens ene rette Lov
Det er Fædrelandets Fare;
270 (VU8) Himlen ►raader dog for ►Held paa Jord,
►Kæmper fattes ei, hvor Kraften boer,
Æren ►steiler under Friheds Spore!

34

✂ See, hvor Skibe under alle Flag
Strømme ind og ud af Sundet,
Losse, lade, baade Nat og Dag,
Hvor ►Frihavnen de har fundet!
Hør, hvor de paa alle Tungemaal
Raabe Hurra til vort 📌Danmarks Skaal,
Som vil Alt undtagen Ufred taale!

35

✂ 106 (US9) See, hvor under Eg og Bøg i Skov
Skarerne sig yndig leire,
Medens, efter egen ►Kæmpelov,
Ungdom lærer let at seire!
21 (PS7) Hør, hvor, baade gammeldags og ny,
Folkesangen stiger høit i Sky,
Som fra Landet, ►saa fra Konge-Byen!

36

✂ See engang den lille ►Ædelsteen
►Freias Datter med Sølvbue!
Hun har lært at spinde Guld paa Teen,
Som den bedste 📌Hellas-Frue;
Som en Turteldue for sin Ven,
►Valborgs Vise hun dog kvæder ►end,
Paa sit Modersmaal til Verdens Ende!

37

✂ 43See i Værksted, see paa Mark og Bro,
See i alle Læse-Stuer!
Meer end Tyve før giør nu kun To,
For de giør hvad bedst dem huer!
De giør eet, som hver ►til sit faaer Ram,
De giør kun det Hele Spot og Skam,
Som vil alle fuske paa det Samme!

38

✂ Hør i ►Folkeraad og Vennelag,
Hvor de ►skifte Ord med Snilde,
271 (VU8) Hver om Sit, som om den klare Sag:
Drikken klar af ►Mimers Kilde,
Alle fyndig om den Danske Arv,
Modersmaalets Krav og Rigets ►Tarv,
Folkets Liv og Lyst, som Bøge-Marven!

39

✂ See i 📌Nordens Skole, lys og høi,
📌Nordens Aand sig aabenbare,
Reise Hallen med de mange Fløi
For det Dybe og det Klare,
For al ►Vidskab, der er som et Hav:
►Midgaards-Ormens Seng og Mangens Grav,
Veien dog til ►Hesperiders Have!

40

✂ 22 (PS7) 107 (US9) Hør de Lærde selv, og ingen Bog,
Tale om, hvad Livet baader!
Hør, hvorlunde de paa 📌Nordens Sprog
Løse kan og binde Gaader,
Maale Tidens ►Løb og Lynets Fart,
Mindes, Enden giør kun Alting klart,
Vise, Alting har sin Grund i Arten.

41

✂ Hør, hvor jævnt de Christne tale kan,
Med vor Danske Moders Tunge,
Om det Høieste i Guds Forstand,
Om hvad helst Serapher sjunge,
Om, hvad skee og om hvad skinne skal,
44Naar ei meer paa Aar der ►tages Tal,
Solen sees ei meer, og Stjerner falde!

42

✂ Hør, hvor sødt de, med vor Moders Røst,
Kan om Kjærligheden kvæde,
Om den dybe Fred, den store Trøst,
Og den stille Hjertensglæde;
Hvor de bede fromt med ►favre Ord
For det lille, milde Folk i Nord,
Snarest ligt Guds eget Folk, det Store!

43

✂ 272 (VU8) Det var Synet mit i mange Aar,
Fra mit stille Læse-Kammer,
Det var Synet mit paany igaar,
Under klare Nordlys-Flammer;
Var et Blændværk kun det Nordlys-Skin?
Nei dog, ei foer 📌Nordens Aand med Vind,
Ei gik alle Tiders Lys iblinde!

44

✂ Daler Solen klar og rosenrød,
Under Fugle-Aftensangen,
Alle spaae sig deraf Morgen sød,
Naar de kiende Himmelgangen,
23 (PS7) Tidens Soel i hver en Himmelegn,
Stiger deilig under samme Tegn,
Hvor i Hav den yndig saaes at ►segne.

45

✂ 108 (US9) Og hvor saaes dog under Himmeltag
En saa yndig Aftenrøde,
Som i 📌Danmarks gamle Vennelag,
Under Drotter senest døde!
Skjalde-Sangen ved den grønne Strand
Over 👤Frederik og 👤Christian,
Hørde Mage vel man trindt om Lande!

46

✂ Sang vel ►saa sig noget Folk i Grav!
Svæved ►saa med Jubel-Røster
Dags-Herolder over noget Hav,
45Hvor ei klart det blev i Øster,
Hvor der ei stod Morgen-Guld ►i Støb,
Laae en Morgenrøde klar i Svøb,
Til at straale over ►Verdens-Løbet!

47

✂ Nei, gik Jord og Himmel ikke feil,
Med hvert Stjernelys paa ►Bue,
Og er i det Forbigangnes Speil
Fremtids Varsel ►end at skue,
273 (VU8) Da er 👤Frederiks og 👤Christjans ►Baar
Vintergække, som bebude Vaar,
Sørgetiden Dør til ►Jubelaaret!

48

✂ Tit vi fik den værste Vinterdag
Med den varme Steen i Vandet,
Tit ►og Nat, et Øieblik før Dag,
Ruged mørkest over Landet,
Immer dog i tvende Tusindaar
📌Dannemark fik atter Dag og Vaar,
Immer dog til Guld blev ►Freias Taare!

49

✂ 24 (PS7) Er da nu ►end Sørgefloret tæt,
Skjuler Alt for Hverdags-Øiet,
Tiden snart dog kræve vil sin Ret,
Da forsvinder ►Sørgetøiet,
Da vi see, at 📌Nord har gode Kaar,
Sorgen smelter da som Iis i Vaar,
Klokken kimer da for ►Jubelaaret!

50

✂ 109 (US9) 📌Danmark! kom da, med dig selv, ihu
Kun din gamle Lykke-Stjerne!
Hav kun ei for Bølgegangen Gru
I din Sø og i din Hjerne!
Om end ►Tydsken teer sig nok saa Spansk,
Bliver du kun ved at tale Dansk,
📌Tydskland ei med dig sig skal “►forganske.”

---

✂ 46 24 (PS7)

Den Danske Løvinde.

1

✂ 📌Danmarks Løve! ryst din Manke!
Rynk dit høie Bryn!
Reis dig op som ►Kæmper ranke,
Og udslyng dit Lyn!
Brøl, saa alle 📌Nordens Løver
Høre kan, du Hjelp behøver,
►Anguls-Løven, halv begravet,
►Springe over Havet!

2

✂ 25 (PS7) See ►Lindormen, hvor han skrider
Frem med Brask og Bram!
Yngel hans fra alle Sider
Ægger, følger ham!
See, med Ild og Edderstrømme
Op de vil ►paa Marken ►rømme!
📌Danmarks Løve! tab ei Modet!
Kæmp til Hjerteblodet!

3

✂ Kiærlig, som en ►Dannekvinde,
Øm og blid som hun,
Svarer 📌Dannemarks Løvinde:
Lille er jeg kun,
Uden Manke, mat, blødmundet,
Alderstegen, senebundet,
Kun til Harm og Sorg og Smerte
Jeg har Løvehjerte.

4

✂ Heel forraadt, jeg, halv forvandlet,
Kaldt den “Danske Ko,”
Døer, udmalket og mishandlet,
Let, mens Græs ►mon groe,
Blev min Løve-Afkom fremmed:
En i ►Dalekarle-Hjemmet,
En i 📌Jylland, Fader-Magen,
En i 📌Trøndelagen!

5

✂ 47Bundet er med Runer ►ramme
Baade de og jeg;
De, som Tyrekalve tamme,
Brumme, brøle ei;
Baandet ei for ►Staal kan briste,
Kun med Læmpe og med ►Liste
Løser det fra begge Ender
Fine Jomfruhænder.

6

✂ 26 (PS7) Findes dog endnu i Lunden
Skjoldmø, Haand ved Haand,
Stiger ►end fra Harpebunden
Modersmaalets Aand,
Briste skal som Traad og ►Tvinde
►Tryllebaand, som Løver binde,
Baade jeg og Sønner mine
Løses da af Pine.

7

✂ Naar da 📌Nordens Løver hæve
Sig med Brøl i Sky,
Da skal ei for Ørne bæve
Skovens Due bly,
Da skal paa ►►Lindorme-Vrimlen►
Regne Lyn, som Ild fra Himlen,
Seier-Skriget, som en Torden,
Dundre over 📌Norden!

8

✂ Tidlig da i Vaar udspringe
Skal den Danske Bøg,
Lærken sig som Ørnen svinge
Dristig over Høg;
Maale sig med Markens Hvede
Skal den hvide Rug paa Hede!
Over Lyng, hvor Bækken rinder,
Voxe skal Kiærminder!

9

✂ 48I, som slaae Guldharpens Strænge,
Skjalde ►under Øe!
Skal i deiligst Vang og Vænge
Løvers Æt uddøe!
Pigebørn af ►Dannekvinder!
►Ingen løser hvad I binder,
I, som løse kan med Læmpe,
Kom og lad os kæmpe!

10

✂ 27 (PS7) Løser I med Skjoldmø-Blodet,
Og den søde Mund,
Runebaand af ►Løve-Modet
I den grønne Lund!
Løser op med List og Læmpe,
Mens i Takt vi Tonen dæmpe,
Spille kun paa Strænge klingre
Som med Pigefingre!

11

✂ Lad os i Livtonen kappes
Dog endnu engang,
Saa ►Lindormen løveklappes
Trindt i 📌Danevang!
Skulde da end Strængen briste,
Blev den Daad da end vor sidste,
Sødt med Sang for Suk opgivet
Blev dog ►Kæmpelivet!

✂ 29 (PS7) 274 (VU8)

Dansk Svanesang.

✂ Mel. Moders Navn har en himmelsk Lyd.

1

✂ 📌Dannemark er det gamle Navn
Paa Landet ved Belt og Sunde,
►Faure Skjoldmøers Fødestavn,
Mens Fuglene sang i Lunde;
Fuglen synger ►end ved Belt,
Mon ei meer for nogen Helt
Af vor ►Skjoldmø-Stamme!

2

✂ Vreden Tydsker fra Arildstid
I ►Sønder var 📌Danmarks Plage,
Tit man saae dog i ►Uffe-Strid
Den stærkeste var ►den Spage,
Har ei ►Vermund Sønner fleer!
Synger ►Skrep nu aldrig meer
►►Holger Danskes Vise►!

3

✂ 📌Dannevirke og 👤Dannebod
Er hellige Danske Minder,
50Rødmer ikke af Skjoldmøblod
Nu længer de Danske Kinder!
►Tydsken træder under Fod
📌Dannevirke, 👤Dannebod,
Hvor er ►Dannemanden?

4

✂ Bøge-Skoven er kun til Baal,
Naar Fuglen ei meer kan sjunge,
Fædreland uden Modersmaal
Er Hjerte ►foruden Tunge,
30 (PS7) Det er Tydsker-Sangen prud:
📌Danmarks Tunge rev jeg ud,
Stumt er 📌Danmarks Hjerte!

5

✂ 275 (VU8) Fædreland er et helligt Ord,
Hvor Hjertet endnu har Stemme,
Giør Vidunder i Syd og Nord
Hvor Manddom endnu har hjemme;
Skal det ►spørges over Strand:
Magtesløst er Fædreland
Paa den Danske Tunge!

6

✂ 📌Dannevirke og Dannebrog
De smelte i Munden sammen,
Glemmes de ►over det Tydske Sprog,
Begravet er ►Skjoldmø-Stammen,
51Da har ingen ►Dannemand
Meer paa Jord et Fædreland,
Da er 📌Danmark øde.

7

✂ 📌Danmark synger sin Svanesang,
Som Fuglen naar Dagen ►hælder,
Fløite-Fuglen, som ►slaaer i Vang,
Naar mildt det i Skoven ►kvælder.
Tonen er vemodig sød:
Moder din er stædt i Nød,
Kom dog, ►Holger Danske!

---

✂

Den Danske, den Tydske og den Franske Sag.

II.

✂ Det er ikke ret mange Aar siden, da jeg fik et trykt ►Omgangs-Brev ligefra 📌Leipzig, stilet til mig, som en af “📌Tydsklands berømte Boglærde (►nahmhaften Gelehrten), angaaende et ►Høitydsk Storværk, naturligviis af “Sort paa Hvidt”, hvortil man ikke tvivlede om, at jo ogsaa min høitagtede Pen vilde levere et Bidrag, der var det store “Fædreland” værdigt! Dette kunde jeg ►vistnok, efter min Pens Forhold til ►Tydsken, med en god Samvittighed lee ad, som jeg ogsaa gjorde, men naar jeg siden tænkde paa, hvad der 52dog ►alt maatte være gaaet i Forveien, før det blev mueligt at tiltale navnkundige Danske Forfattere som Tydskere, der altsaa, naar de skrev Dansk, kun legede lidt med ►Landskabs-Mundarten, til Morskab for Almuen, da var jeg tit nær ved at græde, og nær ved at fortvivle om 📌Danmarks Udfrielse fra det Tydske Overherredømme, fordi saa dybt kunde Danskheden umuelig være sunket i Tydskernes Øine, naar den ikke selv havde kastet sig i Støvet, og 👤Demosthenes har jo meget rigtig sagt, at ►hvor Trællen er, der kommer Herren af sig selv.

✂ Da jeg nu imidlertid hverken kan eller vil opgive mit gode og lyse Haab om 📌Danmark og Danskheden, som herefter ►aabenbar maae staae eller falde med hinanden, saa vil jeg stræbe, det klareste jeg kan, at stille Danskerne den Tydske Sag for Øie, saavidt den kan vedkomme os alle, for at de kan see, det er gammeldansk at spase med den, og det er historisk oplyst, at den er ikke nær saa farlig, som den seer ud, naar vi blot paa vore egne Enemærker har Mod til at trodse den.

✂ I sig selv er den gammeltydske Sag saa bælgmørk, at Romerne, der dog trængde ►lige op til 📌Elben, har, saavidt vi kan skiønne, ikke engang hørt Tydskerne nævne, ja selv den Franske Keiser 👤Karl den Store, med hvem Tydskerne begynder deres Historie, stødte hverken ved 📌Rhinen, ved 📌Donau eller ved 53📌Elben ►enten paa Tydske Konger eller Keisere, men kun paa Baierske, Frisiske og Sachsiske Fyrster, som han fandt meget lettere at bringe til Fornuft end den urimelige Danske Konge, for hvem han ikke selv i 📌Aachen troede sig ganske sikker. See, denne 👤Karlmagnus-Tid, maae vi huske, var ved Aar 800, saa for tusind Aar siden, da 📌Tydskland kun var en keiserlig Fransk Provinds, da lignede Kongeriget 📌Danmark en ►Holger Danske, fast i Sadlen, som selv Keiseren over 📌Frankrig, 📌Italien og 📌Tydskland fandt det voveligt at pirre ved, og forligdes derfor heller med om 📌Eideren til Grændse.

✂ De Tydske Historieskrivere fra iaar, for ifjor havde de endnu ingen, jeg mener dem i den nyere Tid, for de har ingen fra den Gamle, de regner det naturligviis for ingen Ting, at der var et Dansk Kongerige længe førend der blev et Tydsk, og at den stormægtige Keiser, som traadte alle deres Fyrster paa Nakken, maatte nødes til at tinge op med vore Konger, men deraf følger jo dog vel ikke, at vi ogsaa skal regne det for ingen Ting, saa jeg tør paastaae, det er allerede store Ting, at selv Tydskerne maae tilstaae, at i 👤Karl den Stores Tid, da de først ved at falde begyndte at blive navnkundige, da var der allerede et Dansk Kongerige, som Keiseren maatte lade staae i det mindste til 📌Eideren.

✂ 54Hvad nu enten vore egne Historieskrivere fra Middelalderen, med 👤Saxo i Spidsen, eller de Islandske med 👤Snorro paa Toppen, har skrevet op om det gamle 📌Danmarks berømte ►Skjoldunger, med al deres ►Livsalighed, Magt og Herlighed, mange hundrede Aar før 👤Karl den Store blev født, det kan vi giemme til en anden Gang, kun med den Anmærkning, at selv den ►ramtydske 👤Dahlmann, som kiender noget til det, tør ikke nægte, der er immer Noget i det.

✂ Derimod hverken kan eller vil jeg, for Tydskernes Skyld, nægte mine Danske Læsere den Fornøielse at see, hvad der staaer i vor gamle ►Rimkrønike fra Middelalderen, om Maaden, hvorpaa Kongeriget 📌Danmark i den graa Oldtid først blev til; thi vel er den historiske Hjemmel ved saa ældgamle Spørgsmaal ikke den bedste, men Læserne vil strax finde, der er en Natur-Sandhed i Sagnet, som ingen anden Hjemmel behøver.

✂ Gamle Fader ►Humle, ►Sællandsfarenes Høvding, indføres nemlig saaledes talende:

✂ Saa kom de Tydske i 📌Jylland ind,
At skiænde og brænde ►lagde de paa Vinn,
De søndre Jyder, dem sloge de paa,
De havde saa tænkt deres Land at faae;
Thi sendte de (Sønder-Jyderne) Bud da til min Søn,
Fordi han var en ►Kæmpe kiøn,
55Han foer med dem de Tydske imod
Og slog dem alle der ned for Fod.

✂ Desaarsag, hedder det saa videre, enedes baade Jyder og Øboer om at tage ►Humlesønnen til Konge, og, efter hans Navn, som var ►Dan, at kalde hele Kongeriget 📌Danmark; og denne gamle Tro, at Kongeriget 📌Danmark, som vi veed, for tusinde Aar siden gik til 📌Eideren og trodsede Tydskernes Overmand, det var ►alt mange Aarhundreder før stiftet paa Trods mod Tydskerne, den Tro kan end ikke Tydskerne finde urimelig, og vi, som nu kaldes til Hjelp af de Slesvigske Danskere, hvis Land de Tydske saa længe og nys saa vist har “tænkt at faae”, vi behøver nu blot at slaae de Tydske ned for Fod, saa har vi Troen i Hænderne.

✂ Det er altsaa den gammeldanske Tro, at 📌Eideren er 📌Danmarks naturlige Sydgrændse, men at den baade er sat og maa immer hævdes paa Trods mod Tydskerne, som ►idetmindste vil have 📌Sønder-Jylland, og det er en historisk Kiendsgierning, at indtil 👤Karl den Stores Tid holdt vi Stand, skiøndt de gamle Tydskere ►vist var nok saa ►ramme som de Nye, saa naar vi ikke er ►vanslægtet meer end Tydskerne, kan vi vel ogsaa nu holde dem Stangen.

✂ At det imidlertid holdt haardt nok, fra den Sachsiske 👤Henrik Fuglefænger til den Svabiske 👤Frederik Rødskiægs Tid, altsaa fra Begyndelsen af 56det Tiende til Slutningen af det Tolvte Aarhundrede, det beviser allerbedst det berømte “📌Dannevirke” der i disse tre Aarhundreder fyldte sine ►Stærkodder-Dage, thi det gaaer allevegne som i 📌Sparta, at saalænge Mænd staae som Mure, da bruger man ingen andre, og i denne Tid falder da vel ogsaa Oprettelsen af Hertugdømmet 📌Slesvig, der allerede under 👤Valdemar den Stores Fader 👤Knud Lavard, havde et meget tydsk Snit, og lovede da ingenlunde den sikkre Grændsevagt, hvortil det ►aabenbar skulde sigte.

✂ Vel var endnu 👤Valdemar Seier en dygtig Krigsmand og havde i sin Ungdom Lykken med sig, saa han indtog baade 📌Holsteen, med samt 📌Hamborg og 📌Lybek, og andre tydske Lande, men allerede i hans Dage gik det dog ►Krebsgang, saa han faldt selv i tydsk Fangenskab og tabde siden Slaget ved 📌Bornhøved, hvorpaa den Schaumborgske Grev 👤Adolph opkastede sig til Greve i 📌Holsteen, og da nu 📌Slesvig tillige efter 👤Valdemar Seiers Død (1241) blev et særskilt Hertugdom, som ved de Holsteenske Grevers Hjelp immer stræbde at giøre sig uafhængigt, saa tegnede det kun til daarlige Tider for Kongeriget 📌Danmark. Naar man nu desuden veed, at Midten af det trettende Aarhundrede, ligesaavel 👤Snorro Sturlesøns som 👤Valdemar Seiers Dødstid, er Slutningen af den ægte Nordiske Udviklings-Tid (650-1250), som i den Angelsachsiske og Islandske Literatur har sat 57sig varige Mindesmærker, da forundrer man sig ikke over, at Kongeriget 📌Danmark ►alt i Midten af det fjortende Aarhundrede var paa Randen af sin Undergang og reddedes, for menneskelige Øine, kun ved 👤Niels Ebbesøns Vovestykke, da han slog 📌Holsteens 👤kullede Greve, men vel maa man forundre sig over, at Kongeriget 📌Danmark ikke blot er til endnu, men betragter med Rette Slesvig-Holstenerne som Oprørere, det vel endnu staaer i 📌Danmarks Magt at tugte.

✂ Paa en Maade kan da det lille 📌Danmark ikke andet end prise sin Lykke, selv i sin ►nærværende meget farlige Stilling, men turde vi ikke haabe at kunne afkaste det aandelige Aag, som Tydskerne har lagt paa os, og at faae den store Steen bortvæltet, som nedtrykker Hjertet og stopper Munden paa det Danske Folk, da maatte vi sige, det var dog kun en tynd Lykke, kun af det Slags Held, som igrunden fører Ulykken med sig; thi at baade Hertugdømmet 📌Slesvig og Grevskabet 📌Holsteen i Midten af det femtende Aarhundrede paa en Maade blev forbundet med Kongeriget 📌Danmark, synes vi hidindtil kun at have havt Ulykker af.

✂ At nemlig Kong 👤Christian den Første af Oldenborg, for at blive Greve i 📌Holsteen, lovede Ridderskabet, at 📌Slesvig skulde kobles sammen med det, har ikke blot givet Slesvig-Holstenerne men hele 📌Tydskland et velkomment Paaskud til at ►giøre os det 58gammeldanske Hertugdom stridigt►, og ►Oldenborger-Stammen har desuden i de firehundrede Aar, den besad 📌Danmarks Throne, viist saamegen Forkiærlighed for ►Tydsken og indviklet sig saa dybt i 📌Tydsklands Anliggender, at det ►nødvendig maatte svide baade til 📌Danmark og Danskheden paa mange Maader.

✂ Desuagtet er det dog kun ►Overfladelighed, naar man udleder al 📌Danmarks Pine og Danskhedens Dødsfare fra den Oldenborgske ►Stammes Tydskhed og Forbindelsen med 📌Holsteen, thi hvad vilde vi Danskere med Tydske Konger, eller hvor kunde vi glemme, at ►med Koen følger Halen! Desuden saa begynder jo vor Tydske Kongerække ikke med 👤Christian af Oldenborg, men med 👤Erik af Pommern, og netop i hans Dage blev det vitterligt, at end ikke Kongen af alle tre Nordiske Riger kunde længere faae Bugt med Slesvig-Holstenerne, som havde Hansestæderne 📌Hamborg og 📌Lybek i Ryggen, saa uden den Oldenborgske ►Stamme og den tvetydige Slesvig-Holsteenske Forbindelse, vilde der ►rimeligviis ei meer været noget Kongerige 📌Danmark til. Ulykken maa derfor udledes deraf, at den Nordiske Folke-Aand var hendøet endnu før vor indfødte ►Kongestamme uddøde med 👤Valdemar Atterdag og Dronning 👤Margrethe, og at det Danske Folke-Hjerte, uden Folke-Aandens kraftige Bistand, var alt for svagt til at modstaae den Tydske Paatrængenhed, 59hvoraf det altid har været og altid vil blive bestormet.

✂ Ja, gid det ikke maa forarge “de Skiønne,” hvis de, som jeg ønsker, kaster et mildt Øie i mit Ugeblad, men jeg kan virkelig ikke forklare mig Danskhedens urimelige Føielighed mod Tydskhedens uforskammede Krav, ►uden under den Forudsætning, at Danskheden ligner en kvindelig Skiønhed af Kiød og Blod, som med alle sine gode Dyder forbinder den kvindelige Skiønheds tit meget slemme Lyde, at ville behage de tit meget slemme Mandfolk, som føre det store Ord i Verden og ►klapper paa Sværdet mod hvem der tør mukke, skiøndt netop disse stormægtige Personer tit ikke kan behages uden overdreven Føielighed.

✂ Det er mig nemlig klart, at Tydskheden ligner en saadan styg, ►magerslagen, suurmulet, opfarende og trættekiær, men sei, stærk, stortalende, skarp og bidende Krigsmand, og vel er hvad den i 📌Jylland nærmest støder paa, heller ikke blødsødent; thi Jydskheden ligner i alle Maader den Bondemand, der længe red til 📌Kolding og kiøbde Viin og Hvedebrød til Franskmanden af “den store Armee,” men bukkede saa dog tilsidst begge Ender sammen paa ham og puttede ham ned i ►Hakkelsetønden, da han blev for grov; men just derfor siger jeg, at Danskhedens Undertrykkelse er langt mere dens egen overdrevne Eftergivenhed end Tydskhedens Overmagt at tilskrive. I 📌Slesvig eller 60📌Sønder-Jylland seer man saaledes strax, at sine historiske Erobringer i 📌Norden skulde Tydskheden nødig rose sig af, da den, trods sit Tyranni i hele sex Aarhundrede, hverken heelt eller halvt har kunnet fortydske Hertugdømmet, men ventelig kun beholdt de Tydskere, den fulgdes med derind, og vundet de Veirhaner, der altid er som Vinden blæser; men i 📌Kiøbenhavn, og i det Hele paa 📌Øerne, hvor Danskheden, saavelsom vort bløde, søde Modersmaal, egenlig har hjemme, der seer man ogsaa let, at Tydskhedens romantiske ►Udvandringer har været os til langt mere Ulykke end alle dens historiske ►Krigstog.

✂ Det vilde her føre meget for vidt, af 📌Tydsklands egen Historie at vise, at Tydskheden i sin Kraft altid, ligesom 👤Goethe, mest har lignet en Roman-Helt eller vandrende Ridder paa Æventyr, hvis hele Levnetsløb er et saa indviklet Sammenvæv af Drøm og Virkelighed (►Dichtung und Wahrheit), at den, ligesom 👤Goethe, ei selv kan skille dem ad; men at Tydskheden meget tidligt har giæstet os i denne for Alt hvad der ligner det smukke Kiøn, altsaa for Danskheden, farligste Skikkelse, det seer vi godt paa 👤Saxos Beskrivelse af Kongernes Gaard i 📌Leire, hvor ►Stærkodder snart traf en sachsisk Prinds, snart en Spillemand og snart en Guldsmed, i meget betænkeligt Forhold snart til Dronningen, snart til Prindsessen og altid til Danskheden. Saalænge ►Gothe-Kæmpen og 61►Gothe-Skjalden ►Stærkodder levede og var paa de Danskes Side, havde det vel ikke saa stor Nød, thi som der staaer i ►Riimkrøniken:

✂ Tydske ►maatte (gad) han ingenlunde see,
Han ►drev (►holdt) dem baade for Spot og Spee;

✂ og endnu om Dronning 👤Thyra Dannebod har man den gode Fortælling, at hun tilgavns narrede sin Tydske Tilbeder, 👤Henrik Fuglefænger, i det hun byggede 📌Dannevirke op for de Penge, han vilde bestukket hende med; men ligesom vi før anmærkede, at 📌Dannevirkes Opbyggelse var selv et Beviis paa den Danske Grændsevagts Svækkelse, saaledes er ogsaa 👤Thyra Dannebod giennem mange Aarhundreder den Sidste paa vor ►Dronning-Stol, i hvem Danskheden speiler sig. Endnu længe førend vi med vore Tydske Konger fik den lange Række af endnu langt tydskere Dronninger, maatte den deilige Danskhed da søges lavere end paa Thronen, hvortil den dog er født og baaren, og man behøver ikke engang at kiende ►Tovelilles Vise, for at vide, det er allerfarligst ved sin Skiønhed at vække Dronningens Misundelse, og dog selv ingen Dronning at være!

✂ Læseren og fremfor alt Læserinden, om jeg har en, vil herved ►sagtens tænke, at jeg enten i min poetiske Ruus, eller af Skielmeri, driver Lignelsen af Danskheden ved en kvindelig Skiønhed saavidt, at den halter paa begge Been; men dog kan jeg forsikkre dem 62begge, og især hende, at jeg baade er saa ædru, som om jeg nys var traadt ind i Afholdenheds-Foreningen, og tillige er jeg, om end altid lidt skielmsk, dog ved denne Leilighed meget alvorlig, skiøndt jeg maa drive Lignelsen endnu videre og sige reent ud, at Danskheden i de sidste trehundrede Aar, for mine Øine, ligner en vel igrunden altid ung og hardtad mageløs elskværdig Skiønhed, men som dog, for at behage en umaadelig styg, opblæst, gnaven og arrig Tydsk Skolemester, ikke alene har sminket sig op, og maiet sig ud med al Verdens Flitterstads, men har, hvad der er det allerværste, ►tvertimod sit eget Hjertes Drift, givet sine uskyldige Børn, baade Piger og Drenge, i den forbistrede Skolemesters Vold, som ►vistnok selv bilder sig ind, han kan, som han har sagt, “►sætte Hoved paa dem,” men kan, som han har viist, dog kun “►pine dem Sjælen ud af Livet.”

✂ Ja, det er mit ramme Alvor, saa ramt, at jeg tit har været nær ved at græde, naar jeg saae en Flok blaaøiede, gullokkede Danske Piger og Drenge, fulde af Liv og Munterhed, og tænkde paa: om nogle faa Aar er ogsaa alle disse, eller dog vist alle Drengebørnene, forgaaede eller forgjorte i den Tydske Skole, som er den samme bittre Død for Danskheden, ligefra sit mindste ►Lukaf ved Siden ad Kostalden i vore gamle Steenkasser, indtil den store Sal paa vor ►ny Studigaard.

✂ Ja, jeg maa idelig gientage det, fordi mine Læsere hidtil bestandig glemme det, og mine Læserinder tage det for Spas: jeg er selv fra Barnsbeen og, saa at sige, af Modersliv, ikke blot halvveis, men næsten heel og holden en Bog-Orm, og skiøndt jeg vel ogsaa er et Beviis paa, at ►næsten slaaer ingen Mand af Hesten, saa er jeg dog et endnu langt gyldigere Vidne om, hvilken Pestilens den Tydske Skole er for Danskheden, da jeg, som dog, forholdsviis, er gaaet glat igiennem den, og havde de bedste Udsigter til at glimre i den, ikke engang jeg kan paa nogen muelig Maade forlige 63mig med den, men maa ►bestride den med alle Vaaben, blot fordi jeg har en lille, lyslevende Dansk Blodsdraabe i mig, som jeg ikke for al Verden vil miste, og som dog isner, saasnart jeg sætter Foden ind i den forbistrede Tydske Skole, hvis aandløse Sjæl er et Bogstav-Væsen, og hvis hjerteløse Maal, naar det opnaaedes, vilde være en Fandens Boglærdom og ►boglig Konst, der trodsede Aanden, foragtede Hjertet, og gav hele Menneskelivet, som den formastelig paatog sig at omskabe, et ulægeligt Banesaar! Hvorvidt Tydskere kan giennemgaae denne sorte Skole, uden at ►Fanden, som ►Ordet gaaer, tager meer end hver Trettende,► det bliver deres egen Sag, men de har, i alt Fald, anderledes Drift og Hoved til det end vi, og har derfor baaret sig langt fornuftigere ad med deres egne Børn end med vores, enten fordi det altid kun var Tydske ►Vindmagere, der tog sig af vores Opdragelse, eller fordi de var kloge nok til at see, vi duede slet ikke til den Tydske Lærdom og Videnskabelighed, men de var ogsaa selvkloge nok til at slutte, at vi duede, aandelig talt, til slet ingen Ting, saa Verden tabde intet ved, at vi nøiedes med et tomt ►Skin af den Tydske Viisdom, som var os for ►høi.

✂ Dog, jeg er i saamange Aar blevet misforstaaet, naar jeg talde og skrev om Uforligeligheden mellem Dansk og Tydsk, at vil jeg tænke nu at blive forstaaet, maa jeg beflitte mig paa den største Tydelighed, som Danskheden, uden paa Tydsk at skiæres op, tillader, og skiøndt Misforstaaelsen ►vistnok har mange Grunde, er dog nok en af de vigtigste den, at naar jeg talde om Grunddansk og ►Høitydsk, da tænkde man kun paa Sønderjydsk og Plattydsk, som i det mindste i Munden kun altfor let løbe sammen, skiøndt det igrunden klæder dem meget bedre, naar de slaaes end naar de kysses. Modsætningen mellem Grunddansk og ►Høitydsk er derimod ligesaa klar, som den er dyb, thi den er som mellem et Dronning-Hjerte, der ►iløn vil styre Hovedet, og et Skolemester-Hoved, 64der ►aabenbar mishandler Hjertet, eller skulde det i vore oplyste Tider ikke være indlysende baade af Folke-Historierne, af Literaturerne og af den daglige Erfaring, at Tydskheden med et meget haardt og stridbart Hjerte har baade sin Styrke og sin Hede i Hovedet, medens Danskheden med et meget vittigt, men ogsaa meget skiørt Hoved, har hele sin Styrke og Varme i Hjertet, saa den Danske Efterligning af Tydskheden maa, aandelig talt, enten blive en vittig Spas eller det meest usammenhængende Daarskab, og ►hiertelig talt, et grueligt Selvmord, ganske af samme Slags, som det, 📌Danmarks Rige maatte begaaet ved at forbinde sig i en halvtydsk og kun paa Papiret halvdansk Heelstat med 📌Slesvig-Holsteen.

✂ Vil derfor det Danske Dronning-Hjerte ikke blot under daglig Krænkelse friste en kort og kummerlig Tilværelse i Fædernelandet, men atter bestige sin blomstrende Throne, godvillig adlydt i “deiligst Vang og Vænge” og paa “Bølgen blaa,” og lovsunget som en Gudinde af alle 📌Nordens Skjalde, da maa det engang for alle, det ►koste hvad det vil, sende det tydske Skolemester-Hoved et kort og koldt Skilsmisse-Brev, og dermed lade det fare samme Vei, som hele det ►Slesvig-Holsteenske Cancelli, og takke Gud til, at de begge To, af den usleste og blindeste Egenkiærlighed, gjorde sig saa splittergale, at man med et halvt Øie kunde see, det var kun Fjas med al deres “►Gemüthlichkeit,” men ramme Alvor med deres grændseløse Foragt for det dunkle, men grunddybe, ømme og troskyldige “Kvinde-Hjerte” som om det kun var en Kiød-Klump, eller dog kun et sandseligt, aandløst Spilleværk, der, naar det ikke vil lystre Spillemands-Haanden, uden al Barmhjertighed skal sønderknuses!

✂

Tydskernes falske Rygter om Dronningen og de Danske.

✂ En meget god Ven ►ad mig, en ►grundærlig ►Dannemand, som boer paa Landet, men har før kiendt 📌Kiøbenhavn paa en Prik, baade med dens Lys og Skygge, sendte mig nylig et meget alvorligt Brev, hvoraf jeg saae, han ►var blevet vild i, hvad han skulde tænke om det 📌Danske Riges Hovedstad, hvorfra han, mellem saamange andre, dels meget overdrevne og dels rædsom forvirrede Rygter, ogsaa havde hørt det Rygte, at Dronning 👤Caroline Amalie skulde være almindelig forhadt og udsat for alskens ►Ulæmpe. Dette finder ►Dannemanden med Rette gyseligt at tænke paa, men at han ikke finder det ganske utroligt, men tænker, man burde dog itide skamme Kiøbenhavnerne dygtig ud, blot fordi et saadant vanskabt og vanærende Rygte kunde fødes og taales og trives midt imellem dem, deraf seer jeg, han er ►blevet vild i det, men deraf seer jeg ogsaa, at det vil være min Pligt, saavel mod Kiøbenhavnerne, som mod Dronningen og 📌Danmark, at tage Bladet fra 66Munden om et Rygte, som jeg under andre Omstændigheder vilde finde det en Skam for det Danske Navn blot at nævne, og som jeg derfor hidtil kun har betragtet og affærdiget med den dybeste Foragt.

✂ Ja, nu vil jeg tage Bladet fra Munden og sige det høit: dette Rygte er et af de Grundfalske, som vi endnu i 📌Kiøbenhavn kun har alt for mange aabenbare og hemmelige Tydskere og især Tydskerinder til at udsprede, for, om mueligt, at giøre Danskheden mistænkt hos vor elskelige Dronning, og for at giøre den Danskeste Dronning, vi har havt siden Dronning 👤Margrethe, mistænkt hos os, og endelig for at giøre os Danske, om mueligt, endnu mere forhadte og foragtede i 📌Tydskland, som ikke blot et hovedløst, men ogsaa et hjerteløst Folk, af hvem man ikke kunde vente andet end den grusomste ►Ubillighed og den sorteste Utaknemmelighed.

✂ Vi Danskere er af Naturen til daglig Brug meget for godtroende, og derfor varede det noget, inden det faldt mig ind, at det vanskabte og vanvittige Rygte var af Tydsk ►Fabrik, da mig ►syndes, Tydskerne imellem os dog vel, indtil videre, maatte holde sig i Skindet, og selv da man offenlig gjorde opmærksom paa de mange falske Rygter, der umuelig kunde være af Dansk, maatte ►nødvendig være af Tydsk Oprindelse, saa nølede jeg dog med at skrive Rygtet om vort Had til den Elskværdigste af moderlige ►Dannekvinder paa Tydskernes Regning, der uden 67det var baade stor og slem nok, og jeg tænkde heller, det maatte vel være kommet med en eller anden ►Extrapost fra Helvede.

✂ Den første Anledning til, at der gik et Lys op for mig, var da, at forleden Dag kom der en ubekiendt Dame op til mig, bestak mig strax med en Gave til de Fattige, og rykkede saa i dybeste Anonymitet frem med sit Ærinde, og med et aabent Brev til mig fra en fornem Dame, med et ►Høitydsk Motto om Mennesker som Løver og Tigre, og hun gav mig ikke engang Brevet, men læste det kun op for mig, som det er Skik hos Diplomaterne, og Omkvædet, baade mundtlig og skriftlig, var den sorte Utaknemmelighed og det djævelske Had, hvormed man i 📌Kiøbenhavn giengiældte Dronningens himmelske Kiærlighed og utallige Velgierninger, og ►Manelsen udgik til mig om dog endelig at formilde de Danske Tigre, eller, da det ►sagtens var umuligt, at bede de liberale Folkeledere at dæmpe Mængdens Raseri, saa det dog ikke skulde gaae til Yderligheder !

✂ Jeg har, som man vel veed, Ord for at være galant imod Damerne, og jeg hørde virkelig taalmodig paa det Altsammen, og var troskyldig nok til at tænke, det var maaskee dog ret godt meent, skiøndt det var umaadelig pjattet baade tænkt og sagt og gjort, saa jeg nøiedes med at forsikkre Damen, at baade hun og den anden Dame var meget falsk underrettet, da Dron68ningen var ikke blot meget sikker, men meget elsket iblandt os, og at jeg altsaa umulig enten kunde bede Liberale eller Conservative om at tale en Sag, der talde for sig selv til alle Danske, ja, til alle menneskelige Hjerter. Tilsidst kunde jeg dog ikke bare mig for at lægge til: jeg veed det nok, der er og har længe været en “►Clique” i Byen, snarere for høit oppe end for lavt nede, som selv taler ilde om den Ophøiede og skylder Byen for det. Saasnart jeg imidlertid kom til at betænke mig paa dette og meget andet, da kunde jeg umulig tvivle derom, og nu maa jeg ikke længer tie med det, at det er Tydskerne, har altid været Tydskerne og deres Eftersnakkere og Eftersnakkerinder, som har bagtalt de Danske for Dronningen og Dronningen for de Danske, saa her viser det sig vel allerklarest, at al vor Fortræd er Tydsk, og at det bliver aldrig godt i 📌Danmark, før alle Tydskerne giør os hvad de kalder den uslukkelige Skam og den ubodelige Skade at forlade os, hvortil de nu har den ønskeligste Leilighed og den meest paatrængende Tilskyndelse, da ikke blot vi trænger til at blive skilt ved dem, men 📌Schleswig-Holstein og hele det store Tydske Fædreland ►vist trænger høilig til flere Folk, siden de endelig vil have en Slump Danskere med, og da der endelig dog vel for Tydskere maa være ganske anderledes “sort og rødt gyldne” Udsigter, baade til Storværk og Stortalenhed, baade til Rigdom, Magt og Ære, i det store, 69lange, brede, bjergfulde, englevise og sprænglærde, fromme og dydige 📌Tydskland, end i det lille, snevre, jævne, i alle ►Høitydskernes Øine platte, ►flaue, dorske og derhos gruelig lastefulde, barbariske, umenneskelige 📌Danmark. Skal det være Ædelmodighed, der driver Tydskerne til endnu længer at tage sig af vor Opdragelse, da er det hvad en af deres ►praktiske Philosopher har kaldt en Dyd, der ved Overdrivelse bliver til en Last, og det saameget mere, som de nu ►aabenbar kun faaer Skam til Takke, da vi nu er alle enige om at skrive alle de falske Rygter, hvormed man daglig stræber, snart at ængste, snart at ophidse og altid at beskæmme det 📌Danske Riges Hovedstad, paa deres, paa vore slemme Tydske Giæsters Regning, som er blevet rasende over, at vi Danske ikke længer vil lade dem ►raade for Alting i Huset!

✂ Jeg veed det jo nok, at alle vore Tydske Giæster, med een Mund og med fnysende Vrede, vil nægte, at det falske Rygte om vort Had til Dronningen og om Dronningens Usikkerhed i vor Midte, er kommet fra dem, og de vil paastaae, derfor at kunne paa staaende Fod af “den rene Fornuft” fremlægge det allergrundigste, uigiendriveligste Beviis, da Rygtet jo netop angiver Dronningens gruelige Kiærlighed til sine ►Nærpaarørende for Grunden til vort brændende Had, hvad jo dog umulig kunde falde Tydskerne ind.

✂ Hertil maa jeg imidlertid svare, at forsaavidt jeg 70kiender den Tydske Tankegang om “Kiærlighed til Næsten,” da gaaer det efter den meget godt an at lade det skorte med Kiærligheden paa de Nærmeste, naar man kun paa den anden Side udstrækker den til de Allerfjerneste, selv til dem, man aldrig har hørt tale om og er sikker nok paa aldrig at møde i denne Verden; men at saameget kiender jeg til det Danske Hjerte, at det gruer for dem, der ikke engang elsker deres eget Kiød og Blod, Brødre og Søstre for Gud og al Verden, saa at vor hiertelige Dronning, der ikke med søde Ord og smukke Talemaader, men i “►Gierning og Sandhed” har beviist, Hun elsker alle dem, Hun kan giøre Barmhjertighed imod, at Hun naturligviis inderlig elsker sine egne Brødre og betragter hele deres Færd i det mildeste Lys, som aabenbare Kiendsgierninger tillade at see den i, det kan kun en haardhjertet Tydsker, aldrig i Evighed vi blødhjertede Danskere laste, end sige harme os over, saa den Løgn er ►aabenbar af fremmed Oprindelse.

✂ Fremdeles maa jeg, som ingen Tydsker er, og kan derfor allermindst faae isinde at opvarte Danskere med “rene Fornuftgrunde”, hvor Talen er om Kiendsgierninger, ved denne Leilighed oplyse, at det falske Rygte om de Danskes Had til den kiærlige Dronning, det er ingenlunde nyt, det er allerede gammelt, og er kun blevet opfrisket og opsminket i denne ►velbeleilige Tid, da ikke blot Danskerne men ogsaa Tydskerne, ikke blot de 71store Bedrifter men ogsaa de falske Rygter har deres ►Jubelaar; det Rygte er netop lige saa gammelt som de Kiendsgierninger, hvormed Dronningen, efter sin Thronbestigelse, soleklart har beviist sin Kiærlighed til Danskheden, og sin moderlige Omhu for at opelske, udvikle og ►klare den netop der, hvor den stod allermeest Fare for at uddøe og ►vidste slet ikke af sig selv at sige.

✂ Ja, siden Dronning 👤Caroline Amalie ikke blot gik udelukkende i Danske Kirker, og mest hvor den ultradanske ►Vartoupræst førde Ordet, ikke blot lod sig 📌Nordens Myther og 📌Nordens Historie foredrage i en snever Kreds af ham, der giør alt Nordisk til Dansk og løfter alt Dansk til Skyerne, og hader altsaa Tydskerne, ikke blot gjorde alt det, men oprettede paa egen Bekostning, og pleiede med mageløs kiærlig Omhu, en Asyl-Skole under den samme danskgale ►Vartoupræsts Bestyrelse, en Skole, hvor Alting var pæredansk fra Top til Taa, hvor de fattigste Danske Børn ►lærde med Lyst at kiende deres Folk og Fæderneland og Modersmaal saa godt som ingen af de rigeste, en Skole, som daglig gjenlød og endnu gjenlyder af Danske ►Kæmpeviser og Folkesange, Danske Ordsprog og Fortællinger, som ellers var stumme, netop fra den Tid udspredtes med Flid det falske Rygte, at Dronningen var ilde lidt af Folket, af det Danske Folk, især i Hovedstaden, som 72var Skuepladsen for Hendes mageløse Folkelighed og Opoffrelse for Folket!

✂ Hvor, spørger jeg nu alle kloge Folk, undtagen Tydskerne, hvor skulde nu saa urimelig falsk et Rygte komme fra, ikke først i 1848 men allerede i 1840 og siden Aar for Aar, hvorfra, ►uden fra Tydskerne midt iblandt os, som aldrig har kunnet taale at lugte Dansk, som helst aldeles oversaae og foragtede det, men som, naar de tilfældigviis blev lidt bekiendt med den Danske Maade at tænke, at tale, at synge og at virke paa, maatte hade den af Hjertensgrund, fordi den ikke blot er utydsk, men i alle Henseender modtydsk, og maa ►nødvendig være det, da det Danske Kongerige og Danskheden kun i Aartusinder har bestaaet og ene kan bestaae paa Trods mod den ►Høitydske Grundsætning, at 📌Danmark hører naturlig til 📌Tydskland, og at Danskhed er ikke andet end en udartet og vanartet Plattydskhed, som skal gaae i sin Moder igien eller udryddes af Jorden!

✂ Og hermed vil vi da lade det grundfalske Rygte fare, lade det fare med Tydskerne til 📌Schleswig-Holstein og til ►Høi-Tydskland, hvor det har hjemme, og hvor det har Rum nok til at svinge sig i, og hvor det altid vil finde aabne Øren, som det soleklareste Beviis paa, hvilke Dyr i menneskelig Skikkelse, til Hverdagsbrug Fæ, og naar vi kommer hvad vi kalder ►i Aande, da Rovdyr: Løver, Tigre og ►Ba73silisker► vi Danskere er. Ja, dermed vil vi lade det grundfalske Rygte om vort Had til Dronningen fare, og saa fordobble vor Kiærlighed til Hende, Datteren af 📌Danmarks Kronprindsesse, 👤Lovise Auguste den Elskede, Enkedronningen efter Kong 👤Christian den Høimodige, hvis trofaste Ægtefælle, tro til Døden, Hun var i en heel ►Menneske-Alder; Folke-Moderen, som søgde den Moderglæde, Hun ei fandt paa Borgen, i vore Hytter, i Midten af de Fattiges Børn i Tusindtal, som jublede, naar de saae Hendes milde Ansigt, som vilde hulke naar de saae Hendes Kummer, og som vil synge Hendes Viser og velsigne Hendes Navn for deres Børn, saa Viserne skal lyde og Navnet skinne fra Slægt til Slægt, endog over Dronning 👤Dagmars, ved Siden ad 👤Dannebods! Ja, det skal være den Danske Gjendrivelse af det Tydske Rygte om vort Had til Dronningen og om Hendes Usikkerhed iblandt os, og ligesom alle vi Danske Skjalde har kappedes om at besynge Hendes ►Livsalighed, der ogsaa uden Throne var Hjerternes Dronning, saaledes skal 📌Danmarks Skjalde i Fremtiden ofte kvæde sødt vemodig om det ved Kiærlighed sønderrevne, men dog ogsaa med Kiærlighed vederkvægede og trøstede, og endelig af den dybe udødelige Kiærlighed lægte og ►forklarede Danske Dronning-Hjerte, der giennem Aartusinder slog varmt i “deiligst Vang og Vænge, lukt med Bølgen blaa” og slog sjelden ømmere, slog 74aldrig vissere i noget Bryst end i Dronning 👤Caroline Amalies!!

---