↩ Det gaaer for Øieblikket med 📌Danmarks Forhold til 📌Norden og til 📌Engeland, omtrent som det saa tit er gaaet med en Bonde eller Skipper paa 📌Sylt, paa 📌Föhr eller et andet Sted i 📌Sønder-Jylland, som, uden at han selv vidste hvordan, trods sin ægte nordiske Art og Byrd, blev til en Halvtydsker, mens hans Broder, som foer paa “de lange Reiser,” blev en hovedrig og ►mavedrøi Engelskmand, der reent glemde Slægt og Fæderneland over al sin Travlhed (business) og alle sine Grunker (money) lige til han skulde døe, og mærkede da først, at han havde ingen Børn, og huskede da først, at han havde dog havt et Par Forældre, og havde kanskee endnu en Broder eller dog Broderbørn i 📌Danmark, som han dog helst maatte unde alt sit Guld og Sølv, da han ikke kunde føre det med sig til den anden Verden. Under disse ►sære, men ingenlunde sjeldne eller 274efter Verdens ►Løb urimelige Omstændigheder skeer det naturligviis tit, at den rige Engelskmand enten døer, førend han bliver enig med sig selv om Arvesagen, eller at hans Husholderske og en god ►Lovtrækker, med eller uden hans Skriftefaders Vidende og Villie, faaer ham til at giøre et Testament, hvorved alt hans Efterladenskab gaaer Sønderjydens Næse forbi, og anvendes dels til saakaldt gudelig og især til ►aabenbar ugudelig Brug; men det skeer dog stundom ogsaa, at de Danske Arvinger ganske rigtig bliver nævnt, og Millionærens Formue bliver vurderet, omsat, toldet og ►tiendet, drøftet og reengjort, og saaledes, indsvundet til det Halve, men immer betydelig, indsat i Rentekammeret (the ⓘ Chancery) for at vente paa, om Arvingerne vil melde sig og kan bevise deres Slægtskab, hvad tit falder vanskeligt, da den rige Engelskmands Død maaskee aldrig ►spørges til 📌Sønderjylland, eller dog først bagefter, naar enten Arven er forfalden til ►Skatkammeret eller Slægt-Registeret ikke meer lader sig ►oprede.