↩ Grundtvigs kirkepolitiske standpunkt forskød sig herefter gradvis fra at handle om frihed til at forlade statskirken til udstrakt frihed inden for statskirken, så den kunne favne selv store forskelle i dogmatik og liturgisk praksis. Parallelt hermed endte han med at betragte statskirken som en rent ‘borgerlig’ indretning, dvs. en regulerende økonomisk-juridisk ramme om de enkelte trossamfunds religiøse frihed. Dette kulminerede i ►Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet fra 1834 (se fx indledningen hertil og ►Rasmussen 2009, s. 163).