Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Grundtvig forsøgte også efterfølgende at få kongen til at ophæve censuren mod ham. Det fremgår af et brev til majestæten fra 8. april 1827, hvor han bl.a. lægger sin økonomiske situation og ødelagte ære som samfundsborger til grund (Breve 2, s. 135-137). Danske Kancelli frarådede imidlertid kongen at eftergive Grundtvig censuren, bl.a. fordi stormen omkring sagen ikke havde lagt sig, men der var uenighed inden for kancelliet, hvor 👤A.S. Ørsted talte Grundtvigs sag. Kongen fulgte kancelliets indstilling, og Grundtvigs anmodning blev afslået ved en resolution den 2. maj 1827 (jf. Bøje 1984, s. 61 f., og Jørgensen 1944, s. 147).