Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Grundtvig havde som allerede nævnt selv næret mistanke om, at tredje del af hans artikel ville blive undertrykt. Han rettede derfor personlig henvendelse til censoren, assessor 👤Eberlin, inden afgørelsen om censur var faldet. I et brev fra 22. marts 1827 bad han assessoren om at indsende sagen til afgørelse hos Danske Kancelli (Breve 2, s. 133-135), som på sin side (i skikkelse af kancellipræsident 👤Stemann) den 29. marts meddelte 👤Eberlin, at man godkendte hans censur, men kritiserede, at han havde frigivet de første dele af artiklen uden at kende slutningen (jf. Jørgensen 1944, s. 104 f.).