↩ Det er her og i afsnittet lige inden, at Grundtvig for første gang i sit forfatterskab nævner ‘sognebåndets løsning’ som forudsætning for, at der kan bringes orden i det kirkelige kaos. Udtrykket alluderer til stavnsbåndet og dets ophævelse i 1788, og sognebåndet betegner det forhold, at ethvert medlem af kirken var bundet til sit hjemsogns menighed, og at en præst ikke havde ret til (uden indhentet tilladelse) at benytte en anden sognepræsts kirke til kirkelige handlinger. Det er dette forhold, Grundtvig vil have ophævet, og i årene efter “Om Religions-Frihed” gør han i stigende grad dette krav gældende (jf. fx ►Om Daabs-Pagten fra 1832 og ►Om Sogne-Baandets Løsning og Hr. Professor Clausen fra 1834). Sognebåndets løsning indførtes dog først i 1855.