↩ Endvidere skal indførelsen af religionsfrihed ifølge Grundtvig have juridiske konsekvenser for yderligere to forhold, nemlig for edsaflæggelsen i offentlige sager og for ægteskabet. Edsaflæggelsen bør løsnes fra sin binding til statsreligionen og i stedet blive et mere borgerligt (dvs. verdsligt) anliggende. Han erklærer, at “Eed-Tagelsen er den christelige Kirke aldeles fremmed, og at en christelig Eeds-Formular er den sletteste af Alle” (164), og han forestiller sig eden reduceret til noget i stil med: “saa sandt som det skal gaae mig vel, enten her eller hisset” (165).