Generelt
✂ Den større historiske kontekst for “Om Religions-Frihed” er den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) og den franske menneskerettighedserklæring (1789), hvor religionsfriheden blev hævdet som en grundlæggende frihedsrettighed. I Danmark var der i henhold til ►Kongeloven af 1665 religionstvang, men efter 1800 var der et stigende ønske i kirken og i centraladministrationen om individuel tros- og samvittighedsfrihed (►Rasmussen 2009, s. 261). “Om Religions-Frihed” er et vendepunkt i Grundtvigs tænkning, fordi han her vedkendte sig arven fra 1700-tallet og indså, at den religiøse opposition, som oplysningstiden havde frembragt, hverken kunne eller burde undertrykkes (jf. ►Pontoppidan Thyssen 1983, s. 234).
✂ Grundtvig havde allerede i ►Vigtige Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige fra september 1826 plæderet for uindskrænket religionsfrihed for ‘de gammeldags troende’ inden for statskirken og krævet “en Religions-Frihed, omtrent som den Engelske, kun lidt videre udstrakt og lidt bedre ordnet” (►Grundtvig 1826b, s. 38). I “Om Religions-Frihed” udvider han dette til at omfatte frihed til udtræden af statskirken med ret til at danne selvstændige menigheder for dem, der – som han selv – ville fastholde en kristendom baseret på statskirkens bekendelsesskrifter (især den apostolske trosbekendelse og ►Den Augsburgske Bekendelse).