↩ Det synes under alle omstændigheder oplagt, at Grundtvig i lyset af injuriesagen og især injuriedommen har indset det udsigtsløse i sit krav (fremsat i ►Kirkens Gienmæle) om, at ‘rationalisterne’ (dvs. 👤H.N. Clausens parti) skulle forlade statskirken, og at han derfor har måttet gentænke sin oprindelige position. Men Grundtvig kan derudover også have haft behov for at supplere sin omfattende udbyggelse af den kirkelige anskuelse i ►“Om Christendommens Sandhed” og forgængeren ►“Om den sande Christendom” med et mere principielt syn på kirken som institution. I det perspektiv supplerer “Om Religions-Frihed” altså tvillingeskrifternes fokus på kirkens indre liv med et blik på kirkens og menighedens ydre vilkår (jf. ►Begtrup 1936, bind 1, s. 82).