↩ I strofe tre taler sangen direkte til brudeparret: “Hil da Eder” (vers 1). Grundtvig henvender sig til 👤Bernhard som digter og 👤Lucie som hans hyrdinde eller muse. Hun fungerer dog ikke blot som en muse for digteren. Det lader sig nemlig ikke afgøre, om de efterfølgende syv vers i strofen er en beskrivelse af hende eller dem begge, siden de begge er objekt for “Eder” (vers 1).