↩ Digtet beretter om en kvinde, som har drømt, at en stor skat ligger gemt under en bautasten. Ingen vil eller kan hjælpe hende med at fjerne stenen. Hun opsøger derfor 👤Jesus og beder om hans hjælp, da hun har hørt, at han kan få klipper til at sprænges med sine ord. Han afviser hende, da hans virke ikke er for “Nordens Hedninghunde”, men kun for Israels børn (strofe 6). Kvinden insisterer og får til sidst sin vilje, da hendes “Tro er stor” (strofe 8). I 👤Jesu navn kaster hun stenen bort, og under den finder hun en lille englepige, som tager bolig i hendes hjerte.