↩ 535Naar jeg nu giver 👤Ettmüllers Tydske Oversættelse ►det Lov, at den hverken giör ►Bjovulf til en ►Stykhest, skiller ►Higelak ved sin Kone, eller giver ►Sigmund Volsung ►Hermod til Paahæng, da er det ►vist nok kun en ►tarvelig Roes, men det er dog allerede et Fortrin, der giver en god ►Formodning, og Læseren vil ikke finde den skuffet; thi vel kunde Hr. 👤Ettmüller sparet sin Uleilighed med Bogstav-Rimene, der ►vist er spildt, men Oversættelsen er dog i det Hele tro og læselig*At ogsaa her ►Hengest döer ►ubetimelig, ►Hildeborg smides til ►Finn og ►Offas Dronning prakkes paa ►Higelak, er jo rigtig nok sært; thi har Hr. 👤E. virkelig ved sit eget Lys undgaaet mange af Mr. 👤Kembles Anstödsstene, hvorfor da ikke ogsaa disse?. Trættende falder det vel En af os at læse Saameget, der skal være Vers, og er det ikke, men de Tydske Læsere, formoder jeg, er ligesaa utrættelige som Forfatterne, og de mange forældede eller nybagte Ord, som standse og stöde os, er maaske ►alt den Tydske Læseverden bekiendte.