↩ I Henseende til ►Halvdans-Sönnerne er ►Bjovulfs-Drapens Skjald for saavidt enig med 👤Saxo, at ►Hrodgar og ►Halga ►aabenbar svare til ►Roe og ►Helge, og at ►Roe blev berömt af det ny Konge-Sæde, han grundede, men medens 👤Saxo fölger ►Helge, holder ►Drape-Skjalden sig til ►Roe, og röber kun ved ►Kiendingen “►Bravkarl,” at det skal være ►Helge ►ufortalt.*►Halga til er nemlig vores: ►Helge Bravkarl. Nu er det vel ►saa, at vi ingenlunde kan lægge historisk Vægt paa alt det Deilige, Skjalden fortæller baade om ►Hrodgar og hans Dronning ved ►Bjovulfs Besög i ►Hjorte-Borgen, da Æventyret med ►Troldene aabenbar bestaaes paa hele ►Gothefolkets Vegne, og ►Hrodgar altsaa kun er Vært paa alle ►Skjoldungers Vegne, men deels har den betænksomme Skjald dog vist havt sine gyldige Grunde til at give ►Hrodgar Æren, og deels har ►Hjorte-Borgen, med Dronning ►Væltove (►Wealhđeow) og hendes Sönner, med Prindsesse ►Freyvor (►Freaware), Prinds ►Rolv (►Hrođulf), Konge-Vennen ►Æsger, ►Irmenlavs Broder, den skeelöiede Drost ►Hunferd Eglavsön, og den höviske ►Vulfgar ►Vendelbo, saa eiendommeligt et Præg, at man slet ikke kan tvivle om, der ►jo i det Syvende Aarhundrede har gaaet ►mærkelige Sagn om Kong ►Roe paa ►Hjorteborg eller ►Hertegaard, som i det Tolvte var traadt tilbage for de langt större om ►Rolv i 📌Leire. Her at gaae ind paa alt det Enkelte vilde före for vidt, men det dunkle Sagn om Prindsesse ►Freyvor dvæler jeg saameget ►heller ved, som det siden sidst har faaet ad503skillige Oplysninger, der lade os skimte hele Sammenhængen. Den förste Oplysning gav et lille Digt af ►Exeter-Bogen, som jeg kalder ►Vidsids-Maal,* Dette Digt, först daarlig trykt (under Navn af “►The Traveller's Song”) hos ►Conybeare 1826, siden ret godt hos ►Kemble bagved ►Bjovulf 1835, er af ⓘ samme Slags som ►Nornagests ►Saga, saa Skjalden lader en ►Vidsid (ligesom ►vidförull) opregne alle de berömte Navne, han kiender, og det er löierligt nok, at lærde Mænd kan tage det for en virkelig Reise-Beskrivelse, skiöndt Reisen fra ►Ermanrik til et godt Stykke forbi ►Rolv vilde ikke være stort kortere end ►Nornegests fra ►Volsungerne til 👤Olav Tryggesen. hvor blandt mange andre Konger og Fyrster ogsaa ►Hrodulf og ►Hrodgar nævnes med det Skudsmaal, at af alle Frænder holdt de længst Fred med hinanden, efterat have fordrevet Vikingerne, böiet ►Ingels Odd og nedsablet ►Maglebarderne (►heaðobeardna þrym) paa ►Herthegaard (►æt Heorote), thi heraf saae man klart, at det virkelig var ►Roes Datter, som skulde havt ►Maglebardernes Prinds. Man sluttede nu ogsaa deraf, at han hed ►Ingel, og det saameget sikkrere, som dette Navn ogsaa findes i ►Drapen, men derved kom man paa Vildspor, thi deels nævnes denne ►Ingel som et levende Menneske efterat ►Maglebardernes Prinds er död, *See hos ►Kbl. v. 4113 og 4124. og deels faaer man to Fædre til ham, baade ►Frode og ►Vittergild. *Sammesteds v. 4046 og 4098. Hvad enten det derfor har været ►Vidsids Mening eller ikke, kan jeg dog see, der aldrig bliver Mening i det Hele, med mindre man tager det saaledes, at ►Freyvor var först lovet til ►Frodes ►lystige Sön (vist nok ►Ingel), men 504siden ►blev ►Roe af andre Tanker,*V. 4037 hos ►Kbl. seer nu i ►Skindbogen saaledes ud ... ►fað þæs geworden, og da w er ►Rimstaven, har der vist staaet “►wafað” af ►wafian (det Engelske ►to wave), at vakle eller tilsidesætte, og skiöndt jeg ikke tör tage mig paa at helbrede hele den værkbrudne Linie, kan jeg dog see, der maa have staaet om ►Skjoldung-Vennen, at han gjorde en Streg i Regningen, og fandt det klogt med det Pigebarn at standse en Krig. og vilde til godt Forlig giftet hende med ►Maglebardernes her ubenævnte Prinds, hvis Fader ►Viltergild var faldet i et Slag mod de Danske. Dette Fornuft-Giftermaal forpurrede imidlertid den gamle ►Maglebard, der fik saa ondt i Öinene af at see Prindsen gaae over Gulvet med den Danske Prindsesse, at han ►holdt for dem, og opæggede Ungersvenden med bidende Ord, til han foer i Harnisk og fik sin Död. Ventelig vilde nu den forsmaaede ►Ingel ikke bide paa Krogen, men ►böd heller ►Roe Spidsen,*Ved v. 4123 siger nemlig ►Rimstaven os, der er i det mindste een Linie borte, saa man maa tale forsigtig. som ►Vidsid melder, ►Rolv og ►Roe dog fik böiet; og hermed passer det godt nok, at ►Bjovulf saae ►Freyvor ►gaae for Borde i sin Faders ►Skænke-Stue. Gift maa ►Ingel imidlertid dog nok være blevet, thi den ►Agner Ingelsön der skulde været gift med ►Rolvs Syster ►Rude, men blev paa sin Bryllupsdag ►usaattes med ►Bjarke og faldt smilende for hans Sværd, ligner ham op ad Dage, og det er morsomt saaledes at see ►Bjovulfs-Drapen fortsat hos 👤Saxo.*👤Saxo hos ►Steph. S. 30 og 36. ►Dansken I. 102 og 126.