↩ Om ►Skjold, som efter Islænderne var ►Odins og efter 👤Saxo den myrdede Tyran ►Löders (►Lothers) Sön, spore vi her et ganske eget Sagn, hvorefter han i sin spæde Barndom var drevet tillands, liggende alene paa et Skib fuldt af Vaaben og andre Klenodier, og modtaget som en Guds Gave af det kongelöse Folk, der i ham opfostrede sig en Drot, som blev enevældig i 📌Norden, men efter Döden bortsendt ligesom han var kommet. Den förste Deel af dette Sagn finder man ogsaa hos 👤Ethelverd og i andre Engelske Kröniker fra Middelalderen, kun at Barnet der kaldes ►Skef, men da ►Skef ellers nævnes som 👤Noahs fjerde Sön födt i ►Arken, seer man let, Sagnet passer kun paa ►Bjovulfs-Drapens ►Skjold, der fik Tilnavnet ►Skefing, fordi han var en ►Skef den Anden, födt ombord paa Havet, men kaldtes Skjold (Værn) af Folket, der i ham saae deres Skytsaand. *👤Ethelverd (hos ►Savil S. 479) siger nemlig “►ut familiarem diligenti animo eum custodierunt” og “►familiar” er paa Engelsk en tjenstagtig Aand, som 👤Shakspear siger: “►love is a familiar.” Naar nu Tydskerne hermed sammenligne alle de Börn, der, efter Sagnet, er trukket op af Vandet, selv om det kun var af et Gadekiær, da fölge de deres Natur, og bör ikke engang standse ved 👤Moses, men naar de paa ►Creuzersk giör alle disse Sagn til hip som hap, og til en Tydsk ►Stam-Mythe,*Exempel paa begge Dele har 👤Leo i hans “►Beowulf” S. 19—34, men ved Siden ogsaa langt bedre Oplysning. da ►maa vor 499Lomme lee►, og vor Pen minde de Sprænglærde om, hvad der staaer skrevet i en gammel Bog af deres Egne, at det er “de Danske” ei de Tydske, der “boe paa Havet.” For Resten er det ►mærkeligt, at ►Skjold i ►Bjovulfs-Drape vel staaer som Stamfader til en ny Konge-Slægt i 📌Danmark, men ikke som Rigets förste Konge, thi ►de græde ei for Guld, som aldrig Guld eiede, og han slukker dog de Danskes ►Konge-Sorg, ligesom der i ►Drapen selv dunkelt peges paa en ældre Dansk Konge-Slægt (►ar-skyldingas) blandt hvilke Een hed ►Eggvela og havde ►Hermod i sin Tjeneste.*Hos ►Thorkelin S. 128 og hos ►Kemble S. 121. ►Skjolds rette Plads i ►Sagn-Rækken bliver derfor ►vist efter ►Frode Fredegod, ved hvis Död de Danskes ►Konge-Sorg og ►Konge-Savn er, saa at sige, blevet verdenshistorisk, thi skiöndt 👤Saxo melder, at ►Hjarne Skjald (►eet med ►Brage af “brægen ►ͻ: Hjerne”) raadte Bod paa begge Dele, fortier han dog ikke, at det maa forstaaes poetisk, og at den historiske Bod fandt man först i en uventet ►Frode-Sön, der kom fra 📌Rusland, og sammensmelter for mine Öine med ►Skefingen ►Skjold. Ved at faae de to faste Punkter i ►Halvdans og ►Rolvs Samtidighed med ►Hengest og ►Higelak, kan vi nemlig begynde at skielne Sagnene i 📌Danmarks Historie för Anglernes Udvandring fra dem efter den, og, næst det korte ►Stam-Sagn om Brödrene ►Dan og ►Angel, er ►Uffe, ►Hading og ►Fredegod-Sagnet vel de Eneste, vi med Sikkerhed kan regne til Fortiden, da ►Amlet-Sagnet svæver mellem Begge og afbilder ►sagtens netop Jydernes Deel i Udvandringen.