↩ Det intuitive kan også ramme plet. Ser vi fx på Grundtvigs udredning af ►Væltoves navn, er moderne sprogforskere enige med ham. Side 506 skriver han: “Ligesom nemlig Navnet ► Wealh-þeow ligefrem betyder en Vælsk eller fremmed Slavinde [...]”, se også kommentar til ‘vælsk’. I navnelisten til 👤Klaeber's ►Beowulf oversættes “wealh” med keltisk eller fremmed, mens “þēow” betyder slave eller krigsfange (►Fulk m.fl. 2008, s. 472).