↩ Grundtvig er udmærket klar over, at hans anmeldelse kan opfattes som selvros, men vover alligevel at betegne sig selv som “Nordens eneste bekiendte Angelsaxer for Öieblikket”, dvs. den eneste kender af det angelsaksiske i Norden. Den hidtige danske ekspert, 👤Rasmus Rask, var nemlig død i 1832 (►1841, s. 538). I forhold til 👤Rasks var Grundtvigs sprogbegavelse af mere intuitiv end etymologisk art, ligesom hans ‘oversættelser’ snarere var fri gendigtninger end ordrette oversættelser. Den samtidige englænder 👤Benjamin Thorpe, som var kraftigt medvirkende til, at de engelske udgivelser af angelsaksiske tekster kom i gang, har karakteriseret Grundtvigs oversættelse af ►Bjovulf-kvadet som følger: