Ludvig Ettmüller
✂ I det tysktalende Schweiz var der mindre opbakning til de stortyske planer. Filologen 👤Ludvig Ettmüller fra Zürich var også langt mere afdæmpet end sin kollega 👤Leo fra Halle i Midttyskland. 👤Ettmüller nævner ikke Grundtvig, men retter faglig kritik mod 👤Kemble, 👤Leo og 👤Thorkelin.
✂ 👤Ettmüllers undertitel “Heltedigt fra 800-tallet” tager afstand fra 👤Thorkelins datering med en fremrykning af tiden på hele 400-500 år, idet 👤Thorkelin på titelbladet angiver “Secul. III & IV”, dvs. 3. og 4 århundrede. Som 👤Thorkelin splitter 👤Ettmüller langversene op i halvvers. Men i modsætning til 👤Thorkelin, der havde oversat til lapidarisk og urytmisk latin, og forsøger 👤Ettmüller at få bogstavrimene med halvvers for halvvers. Hermed lægger han også indirekte afstand til Grundtvigs overordentlig frie gendigtning i de mange forskellige versemål, der i 1820 for nogles vedkommende kunne opfattes som moderne, for andres som folkevisepastiche. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, så lidt Grundtvig får sagt om denne oversættelse. Grundtvig er tilfreds med selve oversættelsen, men mener ikke, at bogstavrimene var nødvendige (►1841, s. 535). Derudover er han glad for, at 👤Ettmüller ikke gentager 👤Kembles fejl ved at gøre ►Bjovulf til en krigshest, forveksle ►Hygelak med ►Hygd og blande ►Hermod ind i sagnstoffet om ►Sigmund Volsung (s. 535).
✂ ►Bjovulf-sagnet lokaliserede 👤Ettmüller heller ikke i det slesvig-holstenske område, men i det svenske Götaland (►Ettmüller 1840, s. 24 f., 32). Grundtvig er mere begejstret for den neutrale 👤Ettmüller end den polemiske 👤Leo, men er blot uenig i 👤Ettmüllers udsagn om, at de kristne elementer i ►Bjovulf-►kvadet er en senere tilføjelse (s. 536).