↩ Anmeldelsen begynder med et vue over de kongeslægter og sagnhelte, man kender i nordisk sammenhæng i de sidste fem århundreder op mod år 1000. Grundtvig jævnfører slægtsregistre fra nordisk sagnhistorie med kilder uden for Norden, fx 👤Beda og 👤Gregor af Tours, og finder — trods store ortografiske forskelle — ligheder med angivelser i det angelsaksiske ►Bjovulf-kvad. Deruover citerer han lange passager fra sin egen 1820-oversættelse (►1841, s. 512-518 og 520-523). Citaterne understreger Grundtvigs ønske om at indføre sin fordanskning, ►Bjowulfs Drape fra 1820, som del af pensum for danske skolebørn, der her kunne stifte bekendtskab med deres glorværdige fortid (s. 523-524). Dette forslag kan spores flere år tilbage og blev bl.a. fremsat på hans vegne i 1832 (►Heilesen 1972, s. 25).