Grundtvig, N. F. S. Bjovulfs Drape eller det Oldnordiske Heltedigt

Grundtvigs anmeldelse

Formelt set er “Bjovulfs Drape eller det Oldnordiske Heltedigt” en gruppeanmeldelse, hvis samlende emne er det angelsaksiske digt Sangen om Bjovulf. Men allerede den store tidsmæssige spredning på de anmeldte værker (fra 1815 til 1840) bør vække læserens opmærksomhed. Når det ene omtalte værk tilmed er af Grundtvig selv (1820), er der god grund til at se nærmere på Grundtvigs øvrige dagsordener.

Anmeldelsen begynder med et vue over de kongeslægter og sagnhelte, man kender i nordisk sammenhæng i de sidste fem århundreder op mod år 1000. Grundtvig jævnfører slægtsregistre fra nordisk sagnhistorie med kilder uden for Norden, fx 👤Beda og 👤Gregor af Tours, og finder — trods store ortografiske forskelle — ligheder med angivelser i det angelsaksiske Bjovulf-kvad. Deruover citerer han lange passager fra sin egen 1820-oversættelse (1841, s. 512-518 og 520-523). Citaterne understreger Grundtvigs ønske om at indføre sin fordanskning, Bjowulfs Drape fra 1820, som del af pensum for danske skolebørn, der her kunne stifte bekendtskab med deres glorværdige fortid (s. 523-524). Dette forslag kan spores flere år tilbage og blev bl.a. fremsat på hans vegne i 1832 (Heilesen 1972, s. 25).

Først efter 44 indledende sider begynder Grundtvig en egentlig omtale af de andre værker. Hans mange referencer til egne udgivelser og såvel sproglige som litterære præstationer kan opfattes som en beklagelse over, at man hverken fra engelsk eller tysk side har forholdt sig videnskabeligt til hans udgivelser, selv om 👤Kemble næsten uforvarende kommer til at give Grundtvig ret i en læsemåde, hvilket Grundtvig heller ikke undlader at bemærke (1841, s. 532, første note). Det danske sprog kan have været en forhindring, som de tysksprogede formentlig forholdsvis lettere ville have kunnet overvinde.

Samlet kan man sige, at Grundtvig demonstrerer egen viden, udtrykker skuffelse over, at hans oversættelse fra 1820 ikke indgår i skolernes historiepensum og over, at udlandet ikke tager ham tilstrækkeligt alvorligt som Bjovulf-forsker.