Grundtvigs faglige baggrund
Oversættelsen 1820
✂ Grundtvig henviser mange gange til sin oversættelse, ►Bjowulfs Drape. Et Gothisk Helte-Digt fra forrige Aar-Tusinde af Angel-Saxisk paa Danske Riim, under det lidt kryptiske “Dansken”. Derudover lader han i anmeldelsens indledende opremsning af værker sin egen oversættelse indgå på lige fod med de andre ►Bjovulf-udgaver og oversættelser, han anmelder. Ud over selve oversættelsen indeholder hans udgave et langt forord, tekstkritiske noter til 👤Thorkelins udgave og et navneregister (se indledningen til ►Bjovulfs Drape her). Om oversættelsens kvaliteter og svagheder, se ►Malone 1960.
Englandsrejserne 1829-1831
✂ I forhold til perioden 1815-1820, hvor Grundtvig arbejdede med sin egen oversættelse af ►Bjovulf, er han i 1841 endnu bedre rustet til at vurdere såvel oversættelser som afhandlinger om værket, bl.a. fordi han under mindst en af sine tre Englands-rejser (1829, 1830 og 1831) selv havde set manuskriptet, ►Nowell-Codex (s. 483). I slutningen af maj 1829 havde Grundtvig foræret British Museum et eksemplar af sin oversættelse fra 1820, vel vidende, at der næppe var mange dér, som kunne dansk (►Rønning 1885, s. 355).
✂ Englandsrejserne blev hovedsagelig foretaget på kongelig understøttelse og havde været til både glæde og skuffelse for Grundtvig (s. 532). Skuffelse, fordi han ikke opnåede hele den faglige anerkendelse, han tragtede efter, og fordi andre — nærmest bag hans ryg — efterhånden overtog de udgivelsesplaner, han havde udtænkt og plæderet for i forbindelse med en del angelsaksisk tekster (►Toldberg 1947, s. 291 f.). I 1829 havde han fx deltaget i møder i både Royal Society og Society of Antiquaries, men han blev ikke indvalgt, selv ikke da optagelseskravene var blevet ændret, så også udlændinge kunne indvælges (►Toldberg 1947, s. 277 f.)
✂ I 1830 offentliggjorde han under den anden rejse en omfattende subskriptionsplan til en værkrække, der skulle rumme udgivelser af vigtige angelsaksiske tekster, ►Bibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus, and Proposals of a Subscription, (se indledning til Bibliotheca Anglo-Saxonica her). Desværre for ham var der fremkommet endnu et prospekt — anonymt, men det var formentlig 👤Benjamin Thorpe, der stod bag — til en angelsaksisk udgivelsesrække (►Rønning 1886, s. 131-134). Dette fik Grundtvig at vide, ganske kort tid efter at han var ankommet til London på sin tredje Englandsrejse i begyndelsen af juni 1831, hvor han på forhånd havde aftalt møder med bogtrykkere og regnet med, at det var hans planer, der skulle bringes til udførelse.
✂ Glæden fandt han først og fremmest på bibliotekerne i Oxford, Exeter og London, hvor han afskrev mange især angelsaksiske tekster, og i Bristol, hvor han besøgte 👤Richard Price, der på det tidspunkt var en af landets bedste kendere af angelsaksisk, skønt han først og fremmest arbejdede som advokat. At 👤Price har gjort et stor indtryk på Grundtvig, fremgår af brevene fra England til hustruen, hvor 👤Price er omtalt mere end en snes gange (►Grundtvig 1920, s. 202). Med sig hjem havde Grundtvig afskrifter af bl. a. 👤Cædmons ►Genesisparafrase, 👤Layamons ►britiske rimkrønike og uddrag af ►Exeter-bogen. Hertil kommer resultaterne af hans undersøgelser af ►Nowell Codex.
En angelsaksisk udgivelse fra Grundtvigs hånd
✂ Under Englandsopholdene var Grundtvig i Exeter Cathedral Library i 1830 stødt på ►Exeter-bogen, som stammer fra midten af 1000-tallet (MS 3501). Denne angelsaksiske antologi indeholder blandt andet digtet ►The Phoenix, som dels er en oversættelse til angelsaksisk af det latinske digt ►De Ave Phoenice, dels en kristen allegorisk udlægning af sagnet om fabelfuglen ►Føniks. I 1840 havde Grundtvig under titlen ►Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang udgivet dette digt efter sin egen afskrift fra Exeter tillige med en oversættelse til dansk og et såkaldt efterklangsdigt til oversættelsen. Han var således opdateret mht. angelsaksisk, da han skrev anmeldelsen “Bjovulfs Drape eller det Oldnordiske Heltedigt”.
Nordens Mythologi 1832
✂ ►Nordens Mythologi var Grundtvigs sammenskrevne og gennemarbejdede udgave af hans viden om nordisk mytologi og sagnhistorie, indledt af en afhandling om hans historiesyn, “Universal-Historisk Vidskab” (►Grundtvig 1832, s. 1-46). Han henviser selv til dette hovedværk (s. 566-583), hvor han blandt mange andre ting udviklede en systematik, der gik ud på, at “►Ylfingerne har hört til Norge, ligesom ►Skilfingerne til Sverrig og ►Skjoldungerne til Danmark” (►1841, s. 508). Hermed fik han givet hvert af de tre nordiske lande dets egen slægt af konger og helte. Til disse udredninger havde han ikke alene brugt de oldislandske kilder, fx ►Hyndlas Sang og ►Skáldskaparmál, men også netop ►Bjovulf-kvadet (►1832, fx s. 572).
Vidsids-Maal
✂ Grundtvig refererer flere gange til ►Vidsid, hvormed han både tænker på den sagnhistoriske skjald i et angelsaksisk digt og på digtet af samme navn, ►Widsið, fra ►Exeter-bogen. Ud over navnet kender man intet til skjalden, så han er formentlig blot en litterær figur. Grundtvig omtaler oftest digtet som ►Vidsids-Maal (►1841, bl.a. s. 503). Det er på 144 verslinjer og delt op i tre ‘kataloger’, thulaer, der opremser forskellige sagnkongeslægter og navnene på de folk, de herskede over, lister over folkeslag, som digteren har besøgt, og sagnhelte, han har mødt. I forbindelse med ►Bjovulf-teksten er det interessante bl.a., at også ►Hroþwulf og ►Hroðgar er omtalt. På de indledende sider af anmeldelsen gør Grundtvig meget ud af netop de nordiske folkeslag og deres herkomst, så Grundtvig var tilfreds med, at 👤Kemble nu gjorde denne ekstra kilde tilgængelig. I sin udgave af teksten kalder 👤Kemble digtet ►The Traveller's Song (►Kemble 1835).
*►Widsið-digtet findes i dansk oversættelse ved 👤Gudmund Schütte (►1907) og i tekstkritiske engelske udgaver ved 👤Kemp Malone (►1936 & ►1962).Den nyeste historiske faglitteratur
✂ Derudover er Grundtvig som sædvanlig velorienteret i samtidens historiske udgivelser, fx refererer han til 👤Friedrich Christoph Dahlmanns kontroversielle tyske danmarkshistorie, ►Geschichte von Dännemark (1840-1843), der var begyndt at udkomme. Den blev meget kritisk anmeldt i Danmark af 👤Caspar Frederik Wegener året efter (►Wegener 1841).