↩ Men, skiøndt De ►sagtens veed det, maa jeg dog ogsaa her udtrykkelig erklære, jeg er saa langt som mueligt fra at være enig med dem, der mene, at ►Folkeraadet først vilde blive gavnligt og glædeligt, naar det fik “afgiørende Stemme” i alle eller dog i de vigtigste Stats-Sager, thi da vilde jeg ikke blot kalde det skadeligt og sørgeligt, men en saadan Grund-Forandring i den Danske Stats-Forfatning vilde jeg ansee for en af de største Ulykker, der kunde ramme Fædrenelandet. Saasnart nemlig vort ►Folkeraad fik afgiørende Stemme, da var det forsaavidt ikke længer et Raad men en Deel af Regieringen, og hvad der kommer ud af en deelt Regiering, har 📌Danmark, under sit gamle “Rigs-Raad” saa smertelig følt, at vi sandelig ikke for nogen Priis skulde giøre Prøven om igien, hvor glat det saa end kunde gaae, og hvor smukt man saa end udmalede os alle muelige Fordele. Muelighed er nemlig Et, og Virkelighed er noget ganske Andet, og hvad kan det dog nytte et Folk, hvor smukt en Stats-Forfatning tager sig ud i Tankerne og “paa Papiret,” naar den 8efter Erfaringens Vidnesbyrd slet ikke duer i Livet! Selv vore sydlige Naboere, Tydskerne, der dog langt anderledes end vi er baade skikkede og vant til at trøste sig over bittre Erfaringer med en sød Drøm, selv de maae dog tilstaae, det er ►Tant med den blotte Muelighed, der aldrig træder i Kraft, og hvorledes skulde da vi, som er af en langt grovere Materie, kunne leve af Luften! Jeg finder det saaledes ganske upaatvivleligt, at vi vilde faae en mageløs ypperlig Regiering, naar vort ►Folkeraad enten ganske eller dog for Størstedelen bestod af ►høivise, upartiske, uegennyttige, ►lydesløse, ufeilbare, fuldkomne Skabninger med “afgiørende Stemme,” men da vi nu hverken har eller kan øine mindste Udsigt til at faae en saadan Engle-Skare samlet, men maae finde det høist rimeligt at ►Fleerheden altid vil være den saare ulig, hvad hjelper os saa hele den glimrende Udmaling paa Papiret af et tomt Hjernespind! Derimod er det en Kiendsgierning, slet ikke glimrende, men urokkelig, at da Kongen hos os forrige Gang var indskrænket ved en Haandfæstning og maatte intet Vigtigt foretage uden Rigsraadets Samtykke, da blev baade Borger og Bonde Adelens Træl, og Riget kom to Gange (baade i 👤Niels Ebbesens og i 👤Frederik den Tredies Dage) paa Randen af sin Undergang; og det er ligeledes en Kiendsgierning, vel heller ikke glimrende men glædelig, at siden vor Konge igien fik ►Enevoldsmagten, er Borgerstanden blevet ligesaa fri som Adelen, Bondestanden befriet fra sin værste 9Trældom, og Riget kiendelig i Opkomst. Dette er Virkeligheder, og naar der nu spørges, hvorved vi rimeligst kan vente hvad der endnu fattes i en saa fri og blomstrende Tilstand som den paa Jorden, Ufuldkommenheds Fædreneland, kan times, enten ved en deelt Regiering eller ved Kongens Enevælde, da svarer jeg ►trøstig: naturligviis ved ►Enevoldsmagten, der allerede har gjort Saameget godt igien af hvad den deelte Regiering gjorde galt, og som baade sætter Kongen istand til at giøre det Gode, Han vil, og giver Ham Æren derfor og Glæden deraf, medens derimod Regieringens Deling ►aabenbar giør det langt vanskeligere for en Konge at udrette noget Stort og Godt, og slapper tillige de ►Drivefiere dertil, som sædvanlig virke stærkest hos os skrøbelige Mennesker. Det er ►vist nok let sagt, at jo vanskeligere det bliver at udrette noget Godt, desmere skal Kongen anstrænge sig, og trøste sig med, at jo mindre Tak, Han faaer for sine Bestræbelser, og jo mindre Glæde, Han har deraf, des renere bliver Hans Dyd og des større Hans Fortjeneste; men hvortil nytter den Skolemester-Stil, naar al Erfaring lærer, at Kongerne er hverken Guder eller Engle, men skrøbelige Mennesker saavelsom vi! Naar man bandt vore Hænder, fik vi da maaske ►ret brændende Lyst til at arbeide med Fødderne for dem, der bandt os, eller mon vi ikke snarere, om det kunde lykkes, gav dem et Spark eller traadte dem paa Nakken! Kan vi da vente Andet end at en Konge, der har næsten uover10vindelige Vanskeligheder at bekæmpe for at gavne det Hele, og faaer sædvanlig Skam til Takke, vil 99 af 100 Gange opgive det utaknemmelige Arbeide og kun tænke paa sin egen Nytte og Fornøielse, og enten lade Alt gaae sin skæve Gang, eller stræbe ved Penge, List eller Magt at sætte Rigsraadet i sine Lidenskabers Tjeneste?