Grundtvig, N. F. S. Fugle-Vise til Bonde-Frihedens Priis i Danske Samfund 1840

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes ingen manuskripter, som kan knyttes til tilblivelsen af Fugle-Vise til Bonde-Frihedens Priis.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 690.

Fugle-Vise til Bonde-Frihedens Priis blev trykt hos bog- og nodetrykker J.D. Qvist i København.

Hverken oplagets størrelse eller prisen er kendt, men sangen er formentlig blevet uddelt i foreningen Danske Samfund i juni 1840 ved fejringen af årsdagen for stavnsbåndets ophævelse 20. juni 1788 (Bibliografien, bind 2, s. 177).

Senere udgaver

Sangen udkom flere gange i Grundtvigs levetid:

År Publikation
1840 Viser og Sange for Danske Samfund, hæfte 2, s. 49-52, under overskriften “Fuglevise”
1842 Viser og Sange for Danske Samfund, hæfte 2, s. 49-52, under overskriften “Fuglevise” [Andet oplag]
1847 Viser og Sange for Danske Samfund, hæfte 2, s. 49-52, under overskriften “Fuglevise” [Trejde oplag]
1865 👤Christian Køster udg. Et Hundrede Danske Sange, nr. 36, s. 77-79, under overskriften “Fuglevise”
1865 Sange ved Indvielsen af Folke-Højskolen i Vallekilde, s. 9-11, under overskriften “Fuglevise”
1867 Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, nr. 15, 1867, med overskriften “For Bønder Himlens Fugle meer (Fuglevise.)” på titelbladet og med to melodiforslag: “Velkommen i den grønne Lund” eller “Svend Felding han sidder paa Helsingborg”
juni 1869 Grundtvig, N.F.S. Digte, nr. 33, s. 131-133, under overskriften “Fuglevise”
november 1869 Grundtvig, N.F.S. Digte, 2. (uændrede) oplag, nr. 33, s. 131-133, under overskriften “Fuglevise”
1872 👤Heinrich Nutzhorn & 👤Ludvig Schrøder udg. Historiske sange, nr. 184, s. 338-340, under overskriften “Fuglevise”

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, katalognr. k, ex. 2 (beskåret og hæftet i lyserødt glanspapir med præget mønster). Proveniens: Steen Johansen.
  • Eksemplar fra Center for Grundtvigforskning (beskåret og hæftet i stift gråbrunt karton).
  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, Fr. Thorkelins Grundtvig-Samling (beskåret og indbundet), stregkode 011555164-000010.

Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven. Den følgende bibliografiske beskrivelse tager udgangspunkt i eksemplar 1.

Formler

Format: 8o.

Eksemplaret er beskåret og måler ca. 204 × 124 mm.

Kollationsformel: [1]2.

Pagineringsformel: 2 blade, upagineret.

Eksemplarets format er oktav og udgør et kvart ark. Det består af et usigneret læg på 2 blade. Der er ingen paginering.

Indholdsoversigt

[1] titelblad. [2-4] tekst.

Papir

Papiret er maskinpapir uden kædelinjer.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians. Bortset fra de senere indbindinger er der ingen forskelle af materiel art.

Tekstkritik

Anvendt litteratur