Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra [Andragende vedrørende sognebaandets løsning, oplæst af etatsraad Treschow paa stændermødet i Roskilde 23/7]

Mellem disse Misforstaaelser var nu vistnok ogsaa den, at Sognebaandets Løsning vilde ophæve, eller dog mærkelig svække, den kjærlige Forbindelse, der endnu mangensteds skal findes mellem Præst og Menighed, og maatte ønskes baade bevaret og udbredt, men herved vil jeg 555dog ikke dvæle, da det er soleklart, at hvor Kjærligheds-Baandet, der efter sin Natur er frit, virkelig findes, der vinder det netop ved Friheden sin rette Glands, medens Forbindelsen kun hæves ved Friheden, hvor den var en Lænke, der maatte falde den retsindige Præst ligesaa besværlig som hans Sognefolk.