Grundtvig, N. F. S. Lykønskning til Kroningen

Indhold

Skjoldunger og modersmål

Et fremtrædende billede er “Skjoldung-Kronen” (strofe 3). Skjoldungerne er efterkommere af sagnkongen Skjold, hvis kongesæde lå i Lejre, og som man fx kan læse om hos 👤Saxo (Saxos Danmarkshistorie, 1. bog). Skjold var et mønster på kraft og gode sæder, på storhed og modenhed. Ved at gøre 👤Christian 8. til den naturlige efterkommer pålægger Grundtvig ham implicit at leve op til sin stolte forgængers gode egenskaber. Digtet understreger således den “mytologiske forestilling om en metafysisk forbindelse mellem de danske konger”, som Grundtvig ofte fremhævede (Schmidt-Madsen 2014, s. 161).

Digtet er samtidig en hyldest til modersmålet, den danske tunge, der kan udtrykke “den store Sage / Klædt paa Dansk i jævne Ord og faa” (strofe 3). I strofe 9 omtales modersmålet ligefrem som kongens “ægte Dronning”. Hendes trældomsperiode på 300 år henviser til de foregående århundreder, hvor latin og til dels også tysk var de lærdes sprog.

* Den 14. maj 1840 havde kongen udsendt en forordning, et kongeligt sprogreskript, om at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog. Hermed understregede han sin interesse for det danske sprog, selv om det naturligvis også var en politisk udmelding. I hertugdømmerne blev det da også opfattet som et første skridt til at udskille de nordlige dele af Slesvig.

Føniks og nyt håb

Et tronskifte indvarsler naturligt en ny tid, hvilket Grundtvig understreger med billedet af den genopstandne Føniks i strofe 12, og ved at gøre kongen til Danmarks håb (strofe 10). Om Grundtvigs øvrige anvendelse af Føniks, der optog ham meget omkring 1840, se evt. indledningen til “Fugl Phønix” m.fl., afsnittene om Føniks-myten og om Modtagelse og temaets efterliv.

I 1831 var 👤Christian Frederik blevet medlem af Gehejmestatsrådet, som dog var uden reel politisk indflydelse i 👤Frederik 6.'s levetid. Her udviste 👤Christian Frederik ellers stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i Slesvig, men som konge under navnet 👤Christian 8. blev han ikke den reformkonge, de liberale havde kunnet ønske. Han afviste i sine første regeringsår ønsker om en friere konstitution, men gennemførte betydelige administrative reformer i 1840-1841.

Barneengel og ordets ånd

Barneenglen, der optræder første gang i strofe 4, må være kong Skjold, idet hans ankomst til Danmark som spæd på et skib og hans afrejse herfra igen til søs indgår i strofen, hvor der også spilles på, at kongen symboliserer Danmarks forsvar og er dets skjold. I strofe 8 får barneenglen karakter af landets skytsengel.

Grundtvig understreger vigtigheden af, at også ånden hersker — en ånd, som både kan være Helligånden, den afdøde konges ånd, kong Skjolds ånd, ja selve livet og åndedrættet eller den ånd, der besjæler mennesket (strofe 4-8). Kongens status som velsignet af Gud understreges ligeledes af ordet ‘ånd’: “Derfor, Konge! alle Dine Dage / I sit Rige Aanden herske frit!” (strofe 8).