Grundtvig, N. F. S. I Hundrede Aar satte Fienden ei Fod





5

Mel. Saa kæmped de Helte af anden April.

1

I hundrede Aar satte Fienden ei Fod
Paa 📌Danmarks de deilige Kyster,
Og isnet i Graven var Kæmpernes Blod,
Som kogde i 👤Tordenskjolds Dyster!

2

6Da svømmed af Master en Skov over Sø,
For Sang førde med sig den Torden,
Med Løver og Tigre den kom under Ø,
At giæste Havfruen i 📌Norden.

3

I 📌Konninge-Dybet sig fæsted den Skov,
Med Torden og Udyr i Kanten,
Halv Løve, halv Tiger, heel graadig paa Rov,
I Spidsen bar stolt Elefanten.

4

Hvor Dannebrog vaied, der fandtes dog end
Af Kæmpeæt modige Drenge,
Og hurtig i Vaaren de voxde til Mænd,
Som Blomsterne voxe i Enge.

5

Saa kæmped de Helte fra anden April
For Fædreland, Frihed og Ære,
At række dem maatte den Stolte fra 📌Nil
En Krands, som de Bedste kun bære!

6

De vandt ikke glimrende Seier med Rov,
Og Lykken de lod sig fraliste,
Men vandt dog af arrigste Fiende det Lov,
Fra dem var ei Seiren at vriste!

7

Thi blaane Kjærminder paa Heltenes Grav
Til Krandse, i Morgen at vindes,
Og Dannebrog vaier med Æren paa Hav,
Saalænge Skiær-Thorsdagen mindes!

8

7Lad Freden kun vare i hundrede Aar!
I 📌Danmark Fred-Disen har hjemme;
Mens 👤Villemoes mindes som Dagen igaar,
Vi 📌Kongedybs-Kampen ei glemme.

N. F. S. Grundtvig.