Grundtvig, N. F. S. Fugl Phønix

60

Fugl Phønix.

1

Der ligger et Rige i 📌Østerland
Det har ingen Bjerge og Dale,
Der aabner og lukker sig Himlens Port,
Der seer Man de gyldne Høisale!
Raader I vel de Runer?

2

61Der er ingen Vinter med Frost og Snee,
Der er ingen Hundedags-Hede,
Der falder ei Blomst og ei fældes Løv,
Der haver Fugl Phønix sin Rede.
Raader I vel de Runer?

3

Fugl Phønix han er et Vidunder stort,
Paa Jorden han haver ei Mage,
Alene han boer i det favre Land
Og sjunger dog glad alle Dage.
Raader I vel de Runer?

4

Om Natten han tier, men sover ei,
Han sørger, naar Solen sig dølger,
Men qvæger sig brat ved fuldmangt et Bad
I Lyshavets rødmende Bølger.
Raader I vel de Runer?

5

Naar Stjerner dale i Dæmring sval,
Da svæver han over Trætoppe,
Og stirrer mod Østen og længes hardt
Og ønsker gid Solen var oppe!
Raader I vel de Runer?

6

Om Dagen han sjunger til Solens Priis,
Saa lyder ei Luren for Helte,
Saa liflig er ikke den Jomfrurøst,
Som toner, saa Hjerter hensmelte!
Raader I vel de Runer?

7

62Saa lever Fugl Phønix i tusind Aar,
De er kun som tusinde Dage,
Da tynges hans Vinger og saa hans Sind,
Ham Alderen vorder til Plage!
Raader I vel de Runer?

8

Da flyver han bort fra det faure Land,
Til 📌Norden, hvor Vintren har hjemme,
Der synger han kun i den unge Vaar,
Og dæmpet, men dyb er hans Stemme!
Raader I vel de Runer?

9

Og naar han har sjunget sin Svanesang
I Bøgen, hvor Bølgerne blaane,
Da følge ham Storke til Solstiks-Land,
For der skal han dvæle og daane!
Raader I vel de Runer?

10

Der skjuler han sig i en Palmeskov,
Og bygger fuldkonstig sin Rede
Af alle de Urter, som dufte sødt,
Ham trykker dog Sommerens Hede!
Raader I vel de Runer?

11

Han synger ei længer ved Dagens Lys,
Hans deilige Fiere de graane,
Han slaaer kun veemodig som Nattergal
I Skin af den bleghvide Maane!
Raader I vel de Runer?

12

63Da kysser ham Straalen en Middagsstund,
Saa kysser Valkyrien Helte,
Den Gamle ei taaler sin Ungdoms-Ild,
Han maa i dens Luer hensmelte!
Raader I vel de Runer?

13

Tilsammen da smelte i Solstiks-Land
Fugl Phønix og duftende Rede,
Et Røgoffer sødt stiger høit i Sky,
Kun Aske da synes dernede!
Raader I vel de Runer?

14

Et Æg der dog findes som Aske graat,
Deraf skal end Levende fødes,
Af Skallen udkryber en Glimmerorm,
Dens Kaar skal med Tiden forsødes!
Raader I vel de Runer?

15

Lysormen sig nærer af Midnatsdug,
Den voxer i Nætter og Dage,
Omsider den skyder sin Ormeham
Og flagrer med Vingerne svage:
Raader I vel de Runer?

16

Mod Faderens vel er hans Vinger smaa,
Men Tegningen er dog den samme,
Som Marken saa grøn, og som Havet blaa,
Som Dagrødens Skyer i Flamme!
Raader I vel de Runer?

17

64Den flagrer saalænge, den lille Fugl,
Til flyve den kan over Skove;
Den voxer, til Faderens Navn og Støv
At løfte til Sky den tør vove!
Raader I vel de Runer?

18

Da samler den Unge med sønlig Hu
I Ægget, hvor han er udklækket,
Sin Fædrene-Aske, ei kold endnu,
Med Palmer den godt var tildækket!
Raader I vel de Runer?

19

Den unge Fugl Phønix da over Hav
Sig svinger med Asken saa fage,
I Paradis-Landet kun er en Grav,
Som Solfuglens Støv kan modtage.
Raader I vel de Runer?

20

Da følge ham alle de Fugle smaa,
Som skabtes med Toner paa Tunge,
Den Sangfugle-Drot, som var sovet hen,
De kjende paany i den Unge!
Raader I vel de Runer?

21

De kan dog kun følge til Lyshavs Bredd,
Derover han flyver alene,
Istemmer med Gammen sin Faders Sang
Til dandse maae alle Graastene!
Raader I vel de Runer?

N. F. S. Grundtvig.