►Før Talen.
✂ Mel. Hvo veed hvor nær mig er min Ende.
✂
Velsignet er den Konges Minde,
Som elsked Ret og Miskundhed!
Og mens Aarhundreder henrinde,
Med Æren hviler han i Fred.
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!
✂
Vort Fædreland var, af Guds Naade,
Miskundelige Kongers Hjem,
Som Hjertet lod for Spiret raade;
Hensovet nys er En af dem!
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!
✂
Hans Kraft var vel hans Ungdoms Smykke,
Dets Ædelsteen dog Miskundhed;
I Kjærlighed Han fandt sin Lykke,
Hans Lov var Ret, Hans Lyst var Fred!
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!
✂
3For Konger sjelden Taarer rinde
Saa varme og saa mangefold,
Velsignes skal den Herres Minde
Paa Daners Mark fra Old til Old.
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!
✂
Som Vidnesbyrd af ædle Sjæle,
Med Taareblik og dæmpet Røst,
Det være skal hans Eftermæle:
“Det Rettes Ven, de Ringes Trøst.”
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!
✂
For Gud er ingen Mand retfærdig,
Og daarlig Støvets Roes af Dyd,
Men Miskundhed er Naaden værdig,
Og Kjærlighed er Engles Fryd!
Halleluja! vor Gud er god,
Hans Miskundhed er Livets Flod!
✂
Halleluja! Han kom til Jorden,
Som os forligde med vor Gud!
Halleluja! Det kom til Norden,
Det himmelsøde Julebud:
Nu Sandhed Naaden tog i Favn,
Guds Fred i Jesu Christi Navn!