Grundtvig, N. F. S. Vinter-Soelhverv

916

Vinter-Soelhverv.


1

Ding, Dang,
Klokkerne ringe for Kongens Liig.
Sidste Gang,
Til vi skal mødes i Himmerig,
Saae jeg Ansigt hans,
I Voxlys-Skin,
Med dødbleg Kind!
Forgængelig er al Verdens-Glands!

2

Ding, Dang,
Klokkerne ringe for Kongens Liig.
Ingen Sang
Stiger for Sjælen til Himmerig!
Hvorfor dog saa tyst,
Som Hver og Een
Var Stok og Steen?
Ved Ordet kun blir for Sjælen lyst.

3

Kulsort
Høielofts-Salen er som en Grav,
Immer fort
Stirre de Stumme paa Loibænk lav;
Hvor er Livets Røst,
Med dæmpet Klang,
I Vemods-Sang
Med trillende Taare: Hjertets Trøst!

4

Iiskold,
Over os farer nu Dødens Haand,
Hedenold
Var ei saa blottet som vi for Aand;
Thi om Støvet tyst,
Den dulmed Sorg,
Paa Birtingsborg,
Med tonende Pust fra Gladhjems Kyst.

5

Steendød
Er hvad der skriver sig nu paa Jord
Tunge sød,
Kan den ei mæle et Trøstens Ord,
917Hvor der ringes for Liig,
For Muld af Mand,
Paa Gravens Rand,
Ei tone en Røst fra Himmerig!

6

Lydhør
Vandrer paa Marken fra Arildstid,
Ei han døer,
Om han end daaner i Dødens Strid;
Det er Hjarne-Skjald,
Lys-Alfers Sang
Og Harpe-Klang
Indskyde ham Gladhjems Tonefald!

7

Tunghør
Slægten er blevet for Livets Røst,
Hovedør
Søger i Grav den for Døden Trøst;
Men nu vendes Blad,
Halleluja!
Med Hephata;
Hærskarernes Sang gjør sjæleglad!

8

Juul, Juul!
Kimer, I Klokker, for Kongens Aand!
Lege Skjul
Lyster den vel i sin Skabers Haand,
Over 📌Danevang,
Sin Mark fuldkjær,
Dog svæver nær
Kong Fredegods Aand i Folkesang!

9

Juul, Juul!
Solen den klare bag Skyer graa
Leger Skjul,
Skinner dog snarlig paa Himmel blaa,
For at skabe Vaar,
Med Blomstervang,
Og Fuglesang,
Da grønnes vor Skov til Gyldenaar!

N. F. S. Grundtvig.