↩ De rådgivende provinsialstænderforsamlinger var efter flere års forarbejde og trods kongelig modvilje blevet formelt og reelt nedsat efter forordning af 15. maj 1834, fordi kongen som holstensk landsherre var forpligtet hertil af den tyske forbundsakts artikel 13. Der var fire sådanne forsamlinger, fordelt ud over Kongeriget og hertugdømmerne: i Roskilde (for Øerne), i Viborg (for Nørrejylland), i Slesvig By (for hertugdømmet Slesvig) og i Izehoe (for hertugdømmet Holsten). Deres opdrag medførte, at de skulle have lovudkast i betænkning, og at de kunne stille forslag til nye love. Kongeloven (1665, først offentliggjort 1709), der ikke gjaldt i hertugdømmerne, var fortsat i kraft, men stænderforsamlingerne indebar i realiteten en indskrænkning af den enevældige konges magt.