Grundtvig, N. F. S. Sang-Værk til den Danske Kirke

No. 36.

1

👤Moses var gammel, af Verdens Uro
Var han kied, og af Ondskabens Pile,
Sex Snese Aar blev den Arbeider tro,
I den Syvende gik han til Hvile.

2

Ørken laae bag ham, udbredt for sit Blik
Saae han Landet fra 📌Jordan til Havet,
Korteste Vei han til Fædrene gik
Paa en Sti, som for Engle er lavet.

3

Prøvet tilgavns, siger Aanden forsand,
Er kun den, som faaer Priis af vor Herre,
👤Moses det fik, den taalmodige Mand,
Saa for ham ingen Djævel kan spærre.

4

Ansigt til Ansigt han talde med Gud,
Som en Mand under Sol med sin Næste,
Da fra Guds Herlighed Straalen gik ud
I hans Aasyn med Glands sig at fæste.

5

161Derfor han gik giennem Verden med Slør,
Alt paa Jorden med Himlen forbundet,
Ikkun paa Skrømt den Forklarede døer,
Intet Under, hans Grav blev ei fundet.

6

Himmerig vis, han paa Bjerget opsteg,
Hvor ham ventede lyse Udsigter,
Lovet af Ham, der, om Klipper end sveg,
Saa dog aldrig i Evighed svigter.

7

Herlig han endte sin Pillegrimsfærd
Over Toppen af 📌Gileads Høie,
📌Kanaan dog, skiøndt han kom det saa nær,
Han kun maalde med funklende Øie.

8

Vidunder-Staven, som var i hans Haand,
Han misbrugde engang i sin Vrede,
Som ikke Nok var Guds Ord og Guds Aand
Til af Klippen et Væld at udlede.

9

Klippen han slog, og den sprudede Vand,
Ei til Guds men til Konstnerens Ære,
Derfor ei heller til 📌Kanaans Land
Maatte Fod over 📌Jordan ham bære.

10

Høit han opfoer, men Aarhundreder svandt,
Før det undtes ham 📌Thabor at giæste,
Hvor med 👤Elias den Herre han fandt
Som i Ørken ham kaldte sin Næste.

11

👤Moses nu lever i Himmerigs Sal,
Er med 👤Jesus opreist og forklaret,
162Navnet og lever i Jorderigs Dal,
Har det brusende Hav overfaret.

12

Moselovs-Christne er ei i Guds Aand,
Kan i Kirken med Fynd ikke roses,
Men som en Engel med Pennen i Haand
Var dog 👤Luther en Christelig 👤Moses.