►No. 2. *►Aab. 10.
✂
►Tag Bogen af den Engels Haand,
Der staaer ►saa høit begavet,
Som alt det Timeliges Aand,
Paa Jorden og paa Havet!►
✂
►Saa Røsten lød til Herrens Ven
Om ►Skiænk af Engle-Haanden,
►Saa lyder den til os igien,
Naar over os er Aanden.
✂
6Med Bogen da fra Engle-Favn
Os ►kiendes Raad saa ►fage,
►►Opæd du den i Herrens Navn
►Alt som en Honning-Kage►!
✂
►Da spaae du skal om Folkefærd,
►Alt som en Seer ►sjunger,
Om Konger mange, fjern og nær,
Og ►saa om ►Folke-Tunger►!
✂
►Saa tag, paa Kirke-Røstens Bud,
►Det er paa Vink af Aanden,
Den Kirkebog, som tækkes Gud,
Tag den af Englehaanden!
✂
VI
(GSV)
Og ►æd den op, som du kan bedst,
Paa Folke-Modersmaalet!
Da vorder du en dygtig Præst,
Som har fra Ingen stjaalet.
✂
Da ►løsner sig dit Tungebaand,
Og dine Læber ►rødme,
Da lærer dig den Hellig-Aand
At smage Ordets Sødme.
✂
Da spaaer du meer end selv du veed,
Om Tungemaal og Drotter,
Og om en salig Evighed,
Og ynker den som spotter.
✂
Da paa hvert Bibelblad igien
Du spore kan ►Guds Finger,
7Og mærker godt, at ►Skriftens Pen
Er gjort af Englevinger;
✂
Thi paa dit Hjertes Tavle seer
Du Skrifttræk ►himmelfagre,
Og Sjælen som med ►Pennefier
Paa Engleviis kan flagre;
✂
Men aldrig det dig falder ind
At søge Gud i ►Skriften,
Og ►slaae den Røst i Veir og Vind,
Som øvede Bedriften.
✂
At Herrens Røst fra Bogen kom,
Saa død og stum og stille,
Det lærer oplyst Christendom,
Var kun en Barnegrille,
✂
VII
(GSV)
Og at vi i vort eget Bryst
Har Kirke-Moderskiødet,
►Det er ►den gamle 👤Adams► Røst,
Som laver Aand af ►Kiødet►,
✂
Det er den gamle Sværmer-Drøm
paa Sommerfugle-Vinger,
Som bader sig i Luftens Strøm
Og leger med ►Guds Finger.
✂
Hvor Røsten lyder, lytter du,
Ved ►Badet og ved ►Bordet,
Og jubler: Gudskeelov, endnu
Forstummed dog ei Ordet!
✂
8I Ordets Navn du tager op
Hvad Herren ►faldt af Munden,
Og Aanden over ►Issetop
Oplyser Hjertegrunden.
✂
Hvert ►Bibel-Sprog, du kalder paa,
Som 👤Lazarus sig hæver,
For ►igienløst paa Jord at gaae,
Som en ►Forklaret svæver!
✂
I Lovsang bryder Tungen ud:
Hos mig har Ordet hjemme,
Og takket ►være Guders Gud,
Som gav til det mig Stemme!
✂
Da bliver Munden aldrig tømt,
Da rystes ei af Ærmet,
For dig har alle Skjalde drømt
Og alle Viismænd sværmet.
✂
VIII
(GSV)
►Du Gud forstaaer kun stykkeviis,
Det nytter ei at prale,
Men derfor just, til Aandens ►Priis,
Er altid ny din Tale.
✂
Det altid er den gamle Aand,
Men Ham, som aldrig ►graaner,
Det altid er Guds ►runde Haand,
Som ei sin Rigdom skaaner.
✂
Det altid er det samme Ord,
►Guds Ord, som Kiød er blevet,
9►Men i dets Favn al Fylde boer,
Netop som der staaer skrevet.
✂
Det altid er den samme Gud,
Den samme ►Himmel-Stige,
Det samme ►Bad og ►Giæstebud,
Det samme Himmerige;
✂
Men Gud, ►vor Gud er Alt i Alt,
►Hos Ham er godt at være,
Og hvem der med Ham ►holder Halvt,
Har Meer ei at begiære!