Alle forekomster
↩
Ja, hvert et Ord, hvor dødt det laae
End paa Papiret længe,
69
(VU)
Som jeg bad Aanden blæse paa
Og Dødens Lænker sprænge,
Stod paa min Tunge op igien
Og hængde, som en gammel Ven,
Sig om min Hals og hulked!