📌Babels-Taarnet.
►No. 15.
✂
►Paa Sletten ved 📌Euphrat i 📌Asialand►,
Hvor nu kun boer Tiger og Løve,
Der ►Kæmperne fordum med Dværge-Forstand
Sig flokked for Konster at prøve;
Men vor Herre, Han var deres Mester.
✂
►De sagde: hvad aldrig Man hørde tilforn,
Og Ingen skal giøre os efter,
Af Tegl lad os bygge til Himlen et Taarn,
Et ►Mærke paa Menneske-Kræfter►!
Men vor Herre.
✂
►Og lad os om Taarnet saa bygge en By,
Der rummer os alle ►tilhobe►,
►Om Floden da gaaer over Bjerge paany,
En ►Dyst vi paa Sletten tør vove!
Men vor Herre.
✂
►Saa ælted de Leer og saa brændte de Tegl,
Og ►Lim kogde ►ret de med Gammen►,
De tænkte, det kunde nu aldrig slaae feil,
Det hængde jo ypperlig sammen.
Men vor Herre.
✂
►De havde ►end Alle det deiligste Sprog,
En Levning fra 📌Paradis-Dage,
Det Mennesket gjorde paa Verden ►fuldklog,
Og spared ham megen Umage►.
Men vor Herre.
✂
87
42
(GSV)
►Da sagde vor Herre: nei holdt! ikke ►saa!
Forvirre lad Os deres Tale!
Da kunde ei meer de hinanden forstaae►,
End Heste kan Haner, som gale,
For vor Herre.
✂
►Kun ►📌Babel ͻ: Forvirring kom Alle ihu►,
De ►skyldte hverandre for Skaden,
Og 📌Babel blev Navnet, og er ►saa endnu,
Paa Taarnet saavelsom paa Staden.
For vor Herre.
✂
►Nu hver sine Veie med Nag og med Sorg
Udvandred, som ►Lige med ►Lige►,
►Kun 👤Nimrod af Taarnet sig laved en Borg
Og stifted 📌det Babelske Rige►.
For vor Herre.
✂
Saatit sig de Kloge nu flokke i By,
Og taarne sig op imod Himlen,
Da skaber vor Herre et Babel paany,
Som Avner adspreder han Vrimlen;
For vor Herre, Han er deres Mester!