↩ De første seks digte i andet bind har en særlig funktion i forhold til udgivelsen og behandles derfor mere indgående. I programdigtet, nr. 1, med overskriften “Kirkegaarden”, gendigtes profeten 👤Ezekiels vision i ►Ez 37,1-14, hvor de døde af Herrens folk genoplives ved lyden af Herrens ord (strofe 1-7). Visionen gentages med ‘jeget’ i profetens rolle, hvor ‘jeget’ skal genoplive 👤Kristi kirke ved hjælp af Guds ord på modersmålet (strofe 8-14). Dødningebenene på kirkegården bliver allegorisk fremstillet som Bibelens døde bogstaver uden liv og ånd (strofe 9). ‘Jeget’ påkalder Helligånden og beder den om at indblæse Herrens ord nyt liv, så ordene i 👤Jesu navn kan opstå med menighedens stemme (strofe 11). Ved Helligåndens indgriben kommer Guds ord i Bibelen til live som inspiration eller livsånde fra Gud hos ‘jeget’, og Guds folk opstår åndeligt (strofe 13-14). I de sidste strofer sammenfattes digtet (strofe 15-17). Kirkegården bruges her som et billede på 👤Kristi menighed, hvoraf hver enkelt får nyt liv gennem dåben, og menigheden opfordres til at vise, at Gud sejrrigt kan overvinde døden.