↩ Dog, er denne Slutning end, efter mine Tanker, ingenlunde for rask, saa kommer den dog vist her de fleste Læsere hovedkulds; thi Faa af dem har vel engang ⓘ gjort sig det tydeligt, at der kan være, end sige at der har været, og maa, indtil videre, for Sagens Skyld, nödvendig være, mere end et Slags Videnskabelighed, og at hvert Slags, for at trives, maa have et eget Universitet eller aandeligt Værksted, hvor Man med forenede Kræfter stræber at giennemföre en egen Synsmaade for ⓘ Menneske-Livet i dets Hovedretninger. Saasnart det imidlertid nævnes, vil Mange indsee det, at ethvert Folk, der har en ►eiendommelig, omfattende og udviklet Literatur, har ogsaa en egen Philosophi, fölgelig en egen Videnskabelighed, kiendelig paa det Lys, hvori den stræber at sætte Menneske-Naturen, dens Kræfter, Bestræbelser og endelige Maal. Saaledes opdage vi i Oldtidens efterladte Skrifter klarlig en tredobbelt Videnskabelighed: den ►Ebraiske, Græske og Romerske, og skiöndt Videnskabeligheden 366 (VU) hos alle de nye Folk hidtil især tog den Romerske til Mönster, er det dog kun den Italienske, der saavidt mueligt sammensmelter dermed, mens den Franske, Engelske og Tydske har hver sin egen Skikkelse, og kun det 31tilfælles, at de Alle, om end meer og mindre, forgudede Latinen og Hedenolds Videnskabelighed.