↩ Var nemlig Videnskabelighed blot et Læs Kundskaber og en sammenhængende Lærebygning (et System) fra 📌Grækenland og 📌Rom, der skulde ►eensdan forplantes fra Slægt til Slægt, og lod sig allerbedst forplante ved Pennen, da seer Man let, alle Universiteter alt i lang Tid havde været overflödige; thi de Læs Kundskaber og den Romerske Tankegang om allehaande Ting i Himmelen og paa Jorden, er nu saa ►forturskede i Böger paa mange ►levende Sprog, at hvem der har Lyst til dem, kan faae dem ►for godt Kiöb, uden at dertil 23behöves enten lærde Skoler eller Universiteter; og den Videnskabelighed, som blot bestaaer i at have tygget den Latinske Grammatik, gjort ►Stil derefter, og derpaa igien vridt Mund efter ►Stilen, den er jo saa latterlig og aabenbar unyttig, at, gav Man ikke ►visse Levebröd for den, vilde vist ikke et eneste 361 (VU) Menneske finde den værd at eie, end sige med Slid og Slæb at erhverve sig. Da nu dog begge disse Ting tilsammentagne, i vor lange Latinskole-Tid, er kommet til at udgiöre det sædvanlige Begreb om Videnskabelighed, saa er det intet Under, at Mange studsende vil spörge, hvad Man skal med Universiteter, naar der er ►föiet Anstalt til folkelig Dannelse og til Embedsmænds hensigtsmæssige Forberedelse. Hvad Man imidlertid strax maa indrömme, saasnart det nævnes, er, at Mathematiken og Naturvidenskaberne hverken kan udtömmes ved den folkelige eller Embedsmændenes Dannelse og at de dog, baade for deres mangfoldige praktiske Anvendelighed, og for den Indsigt i Naturens Hemmeligheder, de enten give eller dog spaae og love, fortjene alle ►Hovedfolks Opmærksomhed, altsaa ogsaa Nordboens, der dog vel ei lader sig sin Plads blandt ►Hovedfolkene ►aftrætte. Langt mindre indlysende vil det ►vist nok, ei blot i 📌Ægypten og 📌Nordamerica, men selv mangensteds i 📌Europa findes, at de Historiske Videnskaber, som ogsaa er langt fra at kunne udtömmes i Folkets eller Embedsmændenes Dannelse, er endnu langt mere praktisk anvendelige, og deels give, deels spaae og love en langt dybere Indsigt i Naturen og hele 136 (Gskv) Menneske-Udviklingen; men i vort 📌Norden, hvor Historie har fra Arildstid været mere Folkesag end noget andet Sted paa Jorden, vil dog vist ingen kritisk-historisk ►Hakke24mad► have givet Afsmag for Andet end sig selv, have bragt den gamle Kiærlighed til at ruste, eller lukket Öret for den simple, klare Tale, at, da Historien omfatter Menneske-Slægtens ►mærkværdigste Ord og Gierninger, hvori Menneskenaturen aabenbarer sig, og hvortil alle videnskabelige Fremskridt höre, saa er al menneskelig ►Vidskab i Grunden historisk, og Kundskaben om det Forbigangne det eneste Middel til at forstaae det Nærværende og lægge fornuftige Planer for det Tilkommende. Er det os derfor om at giöre, at komme til Forstand paa os selv, baade som Medlemmer af den store Menneske-Slægt, og som egne Grene paa det store Stamtræ, da kan det ingenlunde fyldestgiöre os, at have sörget saa godt som mueligt for Folkets og ►det Borgerlige Selskabs öiebliklige Fornödenhed, men vi maa ogsaa giöre Vores til, at Enkelte, som dertil have Lyst og Anlæg, kan erhverve sig grundige Kundskaber og dybere Indsigt i alle Dele af menneskelig ►Vidskab, sikkre paa, at hvor det lykkes, vil Frugterne, saavel for den almindelige Dannelse, som for hele ►det Borgerlige Selskab, i Tidens Löb blive baade kiendelige og mangfoldig velgiörende. Spörgsmaalet er altsaa blot, hvordan Man bedst kan fremme grundig og omfattende Viden 362 (VU) skabelighed, og hvad der staaer i vore Kræfter uden föleligt Afsavn at giöre derfor.