↩ 162 (Gskv) Blandt disse ►Sildefödninger i ►Asgaard og ►Vænhjem er mig Ingen ►mærkeligere end det ny Par Folk: ►Brage med Harpen og ►Idunne med Æblerne; thi, 57poetisk talt, er det aabenbar en musikalsk Sön med en yndig, munter Kone, som igien sætter Liv i det gamle Digterhuus, hvor ►Odin og ►Frigge er blevet graa og affældige; og denne ►historisk-poetiske Oplivelse af Guldalderen er det jo aabenbar, den dramatiske Digtekonst allevegne spiller, og den Folkelige ►Höiskole for Alvor skal arbeide paa.