Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hr. Krigscommissair Fibigers fuldkomne Enighed med mig om den Danske Høiskole i Soer

Først maa jeg da erklære, at det er ingenlunde Vexelvirkningen mellem Vidskaben og Livet, jeg har det mindste imod, da det tvertimod er den, jeg paa alle Maader og i alle Retninger ønsker at see fremmet, saa vi er blot uenige om Drenge-Skolen som et Middel dertil, da jeg troer, det nytter ikke at læse om Sysler, som man ikke kjender, men skader meget i Opvæxten at vænnes til Stillesidden, legemlig Dovenskab og Bogormevæsen, naar vort Fremtids-Kald udkræver netop det Modsatte for at rygtes med Lyst og med Held. Det er sandt, jeg ønsker ikke mit Fædreneland mange Fabrikherrer og hvad man kalder store Arbeids-Anlæg, fordi jeg er vis paa, man ogsaa kan kjøbe Guld for dyrt, saa jeg beundrer Meget i den Engelske Virksomhed, som jeg derfor aldrig kunde ønske efterlignet hos os; men selv i modsat Tilfælde vilde jeg fraraade de boglige Drenge-Skoler for Arbeidslivet, som uhensigtsmæssige, da det hverken er ved saadanne 📌England har naaet sin mageløse Høide, eller kan i Regelen blive fra dem, praktisk virksomme Mænd vil udgaae med det sikkre Blik for hvad der efter Omstændighederne til Fordeel lader sig drive, og med den levende Deeltagelse for det såkaldte “grove Arbeide,” som enhver dygtig Bestyrer maa have, om han end ikke selv tager Haand i med. Hvor indtaget jeg derfor end kunde være for de store Arbeids-Anlæg, vilde jeg dog ligefuldt fraraade de saakaldte Realskoler, men kun ivrig anbefale allehaande Værksteders Oprettelse ved den Folkelige Høiskole, og hvem kan i Grunden tvivle om, at vi i Ungdommen langt bedre forstaae og langt snarere forlystes ved videnskabelig Oplysning om hvad vi i Opvæxten mechanisk har drevet, end vi efter en boglig Optugtelse blive fortrolige med, føle Drift til og finde Smag i det os fremmede og, som det synes, halv uværdige Arbeide. I 131alt Fald vil Hr. 👤Fibiger strax see, at Vexelvirkningen mellem de daglige Sysler og Vidskaben derom, vil være tilstrækkelig sikkret ved Oprettelsen af saadanne Værksteder i Høiskole-Byen, som fra alle Sider maae findes tilraadelige, baade fordi en Deel Haandværkere derved fandt en Adgang til Høiskolen, de maaskee ellers maatte savne, og fordi alle nye Opdagelser der under de gunstigste Omstændigheder kunde prøves. Ogsaa i denne Henseende aabner en Dansk Høiskole i 📌Sorø os smilende Udsigter, thi hvor Høiskolen saaledes er Grundeier, kan den, saa at sige, udrette Alt hvad den vil og har Forstand til at fatte.