↩
En Morgen de mødes ved Sengen med Skrig:
Vor Anne! o, ►kanst du ei høre!
195
(PS)
Skiøn Anne er borte, der ligger et Liig,
Basunen kun naaer til dets Øre!
For Verden, for Verden, som byder Farvel,
For Verden ►saa brast hendes Hjerte!