Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skolen for Livet og Academiet i Soer borgerlig betragtet Hr. Krigscommissair Fibigers fuldkomne Enighed med mig om den Danske Høiskole i Soer

Ved sin fremkomst anmeldtes Skolen for Livet og Academiet i Soer forudsigeligt varmt i Nordisk Kirke-Tidende, der var redigeret af Grundtvigs nære ven og kirkepolitiske kampfælle 👤J.C. Lindberg: “Blandt de Skrifter, som her ere udkomne i dette Aar fordunkler en lille Bog af Pastor N. F. S. Grundtvig uden Vanskelighed de øvrige”, osv. (25. februar, spalte 122). Grundtvigs synspunkter, herunder hans afvisning af latin- og realskolen over én kam, refereredes udførligt, for ikke at sige ukritisk.