Adskillelsen
✂ I 1811 lod 👤Frederik 6. et universitet oprette i Christiania, og Grundtvig måtte tage afsked med flere af sine norske venner, da de fik ansættelser ved det nye universitet. 👤Hersleb var i blandt dem. Han blev udnævnt til lektor i teologi og hebraisk i januar 1813 og blev derved den første lærer ved det teologiske fakultet.
✂ Der havde i årene 1811-1813 været en flittig korrespondance mellem Grundtvig i Udby og 👤Hersleb i København. 👤Hersleb havde taget sig af flere af Grundtvigs forretninger i København og været korrekturlæser på blandt andet ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng (1812). Af den bevarede korrespondance fremgår det, at 👤Hersleb på flere områder var uenig med Grundtvig, men også at venskabet stadig var varmt (jf. ►Brandrud 1921, s. 144-161). 👤Hersleb tog ved afgangen til Norge varmt afsked med Grundtvig: “Nu Tak, min ædle danske og kristelige Ven! for hver Venskabs Ytring, medens vi vare her tilsammen. Naar [hvornår] vi sees, véd Gud, men som Venner ville vi altid mødes” (►Breve 1, s. 177).
✂ Det var ikke kun Grundtvig og 👤Hersleb, der blev adskilt. Året efter afrejsen blev tvillingerigerne Danmark-Norge separeret ved Kielerfreden, og det satte sine spor på begge sider af Skagerrak. 👤Hersleb begræd nok adskillelsen fra Danmark, men som nordmand var han først og fremmest optaget af Norges fremtid, og så ikke genforeningen af tvillingerigerne ske ad samme vej som Grundtvig, der ønskede, at 👤Hersleb skulle forsøge at stoppe udråbelsen af Prins 👤Kristian Frederik til konge ved at lade et opråb fra Grundtvig trykke. Dette fremgår af et brev til 👤Hersleb, hvori det bl.a. lyder: “Til mig har du Intet sagt, men jeg har dog hørt din Tale. Gud! hvor var den dog kold og fremmed! hvor nedslog den ikke paa eengang mine kjæreste Forventninger. Ogsaa du 👤Brutus! ogsaa du, min elskede Ven!” (►Breve 1, s. 205). 👤Hersleb undlod at lade skriftet trykke, da han netop så udråbelsen af 👤Kristian Frederik til konge som et skridt på vejen til genforening. Grundtvigs udbrud og sorgen over adskillelsen af Danmark og Norge skal ses i lyset af hans store betagelse af broderlandet mod nord, hvor han i tiden op til adskillelsen havde forestillet sig at skulle virke enten som professor eller præst (jf. ►Albeck 1985, s. 62-64).