↩ Dog, De har i Grunden allerede svaret, ved at erklære Dem uforbeholden for Sogne-Baandets Løsning; men laster det som en ►Duplicitet ►ͻ: Tvetydighed hos 👤Lindberg, at han vedbliver at staae ►hardt paa det Gamle i ►Alter-Bogen og andensteds. De har altsaa ikke læst min lille Bog om ►“Den Danske Stats-Kirke”, ellers vilde De seet, at jeg gjør ligesaa, og ►vist være ►billig nok til at indrømme, vi maae nødvendig gjøre ►saa, naar Modstanderne haardnakket, som de gamle Romere, afslaae ethvert Freds-Tilbud, der ei medfører Trældom. En Krig lader sig nemlig ikke fortsætte fredelig, og vil det Clausenske Parti absolut have en herskende Kirke i 📌Danmark, da er der kun ►ladt os Valget mellem at trælle, eller kæmpe om Herredømmet, skjøndt vi slet ingen Lyst har til at kæmpe for det. ►Herskabet er endnu vor Troes lovlige Ret, men vi indsee, det er i Grunden Uret og derfor opgive vi det gjerne for bestandig, men overgive det til Modstanderne kan vi jo ikke, saa just fordi vi ere “Frihedens Mænd”, maae vi sige: skal endelig Nogen være Træl, som vi ikke ønske, da være Den det, som vil gjøre sin fribaarne Næste dertil! ►Vist nok er dette en Slags ►Duplicitet, som Krig og Fred, men det er ingen Tvetydighed, det er den ærligste, aabneste og ►billigste Færd, der findes beskrevet paa noget Blad af Kirkens Historie, og naar det synes Dem, ►som det var at ville ►aftrodse “Regjeringen” Noget, da begriber jeg neppe, hvordan en saadan Tanke kunde ind200snige sig hos Dem. Vel er jeg under Censur og 👤Lindberg ligesaa, og det har jo Udseende af Regjeringens Mishag med os og Mistanke til os, men om de fandt Sted, var De, Professor 👤Sibbern, ►vist ikke den Mand, der vilde styrke Regjeringen deri, og jeg har al Grund til at troe, at hverken har den Danske Regjering 118 (US8) mange ►troere Undersaatter end mig og mine Lige, ikke heller har Den det Mindste imod os ►uden for den Uro vi unægtelig har gjort, og som Den maaskee ikke endnu indseer, vi var nødt til at gjøre. At oplyse Regjeringen herom, det har været og det er endnu bestandig vor Bestræbelse, fordi vi føle os visse paa, at saasnart vor Faderlige Regjering, det er: vor elskede Konge seer, at det virkelig slet ikke er andet end “Nødværge” vi bruge mod et stærkt Parti, der vil undertrykke vor “Fæderne-Tro” og berøve vore Børn den, og at naar vi blot kan beholde den i Fred, vil vi gjerne holde Fred, da skaffer Han os ►sikkerlig Fred. Herved maa det blive indtil videre, og Een maa ►staae i Gabet, saalænge vi har Krig, enten det saa skal være 👤Lindberg eller mig eller en Tredie, og Den, der ►staaer i Gabet har det i alle Maader saa ondt, at Modstanderne, som hverken ynke eller skaane ham, kan aldrig med ►Billighed forlange, han skal enten ynke eller skaane dem, saa naar nu De, Professor 👤Sibbern, i Humanitetens og Frihedens og Fredelighedens Navn, byder os at nedlægge Vaaben, da maae vi nødvendig spørge, om De har Fuldmagt til at slutte Fred paa ►billige Vilkaar? Vi indrømme nemlig gjerne, at al Slags Krig baade er ubehagelig og, ⓘ paa “Nødværge” nær, uchristelig og uretfærdig, og føres blandt os syndige Mennesker aldrig paa nogen af Siderne saa reent og menneskelig, som den burde, men derfor kan vi dog umuelig overgive os paa Naade og Unaade til vor Troes Modstandere, som ovenikjøbet endnu har Loven imod sig.