↩ Altsaa, Professor 👤Sibbern! vi To kjende hinanden fra “📌Valkendorphs Collegium”, fra de aabne, livlige Ungdoms Dage, som vi aldrig kan glemme, men hvis Minder er som Reliqvier, vi vel ikke dyrke eller forgude, men kysse dog venlig og trykke til vort Hjerte, og, hvorvidt vi end adskildtes i Levnets-Løbet, hvor ulige end vore Anskuelser og Meninger, vore ►Baner og Veie blev, gode, gamle ►Bekjendtere kunde vi dog aldrig holde op at være; vi kunde misbillige hinandens Skridt, vel endogsaa gjensidig miskjende Endeel i den senere Udvikling, men aldrig mistænke eller fordømme hinanden; thi vi vidste det godt, at Ingen af os vilde noget Uædelt eller gjorde noget Uærligt! Om De end derfor ikke selv, midt i Angrebet paa 👤Lindberg, med gammel Oprigtighed, havde indrømmet, at 👤Lindbergs yngre Venner, der skyldte ham Agtelse og Taknemme 114 (US8) lighed, gjorde vel i at blive ham troe, saa det er ilde, Man vil lade dem bøde derfor, saa var jeg dog lige vis paa, at saasnart De opfatter Forholdet mellem 👤Lindberg og mig, og mellem de gammeldags Christne og Rationalisterne i 📌Danmark, reent og upartisk, da vil De ⓘ strax finde, det er en meget “indviklet Sag”, som umuelig kan ►opredes ved at “banlyse” 👤Lindberg eller dømme ham til “►eensomt Fængsel” paa “Vand og Brød”, 195hvad dog, ei engang blot figurlig talt, var Tilfældet, naar han skulde lade sig Pennen rive af Haanden og nedsynke i total Uvirksomhed.