Baggrunden
✂ Siden 1832 havde Grundtvig ved flere lejligheder fremsat krav om sognebåndsløsning og præstefrihed indenfor statskirken. Forestillingen om friheden udviklede han fra muligheden for at vælge mellem to ligestillede ritualer til en næsten fuld liturgisk og læremæssig frihed. 👤Lindberg, der havde været stærk modstander af enhver form for frihed, tilsluttede sig i løbet af 1834 Grundtvigs tanker. Der var forskellige grunde til, at de indtog det samme standpunkt. Kravet om, at ingen skal tvinges ind i en menighed, hvis ikke de kunne godtage måden, hvorpå kristendommen blev praktiseret, var en af grundene. Grundtvig ønskede desuden at fremme den åndelige frihed i Danmark, som han med begejstring havde set den under sine tre rejser til England i 1829, 1830 og 1831. 👤Lindberg var enig i begge dele og ville desuden gøre op med vanekristendommen. Alt dette fremmedes bedst under fuld liturgisk frihed til præsterne, hvilket også forudsatte friheden til at løse sognebånd for medlemmerne af menighederne (►Baagø 1958, s. 292-317 og 343-345).