Grundtvig som fredsmægler
✂ I en indledende kommentar til sin udgave af Grundtsvigs to indlæg skriver 👤Holger Begtrup:
✂ Selv uden Kendskab til 👤Sibberns Indlæg vil man med Interesse kunne læse disse to Breve, hvori Grundtvig tager 👤Lindberg varmt i Forsvar uden at glemme sit Ungdomsvenskab med 👤Sibbern, og hvori Datidens kirkelige Forhold bliver klart belyste (►Udvalgte Skrifter 1909, bind 8, s. 112).
✂ Med kendskab til 👤Sibberns indlæg tegner der sig et andet og mere nuanceret billede af relationen mellem 👤Sibbern og Grundtvig. I ►“Aabent Brev til Prof. Sibbern” var tonen venlig og et eksempel på, hvordan Grundtvig formåede at friholde det personlige i en principiel diskussion, som på alle måder inviterede til at blive meget personlig. 👤Sibbern lod sig dog ikke overbevise af den venlige og personlige tone. I ►“Svar til Pastor Grundtvig” udpegede 👤Sibbern nøgternt og detaljeret de mange modsigelser i Grundtvigs position. I tillæg viser han, hvordan Grundtvig i nogen grad konstruerede den position, han kritiserede, ligesom hans argumenter mod rationalisterne også kan gøres gældende mod de gammeldags kristne. Den skærpede argumentation prægede også ►“Nok et Brev til Professor Sibbern”.
✂ Trods, eller måske netop på grund af, den skærpede tone i Grundtvigs sidste brev må det i et vist omfang være lykkedes ham at balancere hensynet til venskabet med 👤Sibbern og hensynet til egne synspunker i denne del af kirkekampen. Der kom ikke flere indlæg i denne polemik mellem 👤Sibbern, 👤Lindberg og Grundtvig.