Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Professor Clausens Kneps ad Sogne-Baandets Lösning

Det er altsaa ingen Ting, og Frygten for Præsternes Pung, som Man hidtil ei har mærket, er høist ilde stædt, hvor Talen slet ikke er om at tage Noget fra dem, men kunde i det Høieste synes at være om en ligeligere Deling af deres uvisse Indkomster, eftersom de behagede Kirke-Giængerne, og jeg skiønner ikke rettere end Staten altid maatte ønske sine talentfuldeste og folkeligste Præster den behageligste Stilling og lade det blive Stympernes og Smaa-Pavernes egen Sag, at de ei var kommet paa deres rette Hylde. Dette vilde nu vel være formastelig talt, hvis Præsterne, som Prof. 👤Clausen paastaaer, ingenlunde maatte betragtes som Menighedens Tjenere, men da Professoren her, som saa tit, har baade 👤Petrus og 👤Paulus og 👤Martin Luther og ovenikiøbet Tids-Aanden imod sig, saa tør jeg nok vove at sige, de er det, og gjorde vel i at skikke sig derefter. At Bønderne derimod skulde blive mindre villige til at svare Tiende, naar Sogne-Baandet løstes, er ligesom Man vilde sige, at Borgerne i 📌Kiøbenhavn blev sikkert langt villigere til at svare Præste-Penge, naar de mistede Friheden til at lade confirmere og communicere hos hvilken Præst, dem lyster, eller at Jøderne vilde blive villigere til den Udgift, naar man nødte dem til at søge Sogne-Kirken isteden for Synagogen. Nei, baade Tiende og Præste-Penge er nok saa forhadte, som de vel kan blive, saa hvor Stats-Kirken skal bestaae ret længe, kommer Man vist til at lønne dens Embeds-Mænd af Stats-Kassen; men er der Noget, som kan forsone Mængden med Tiende og Præste-Penge, og vilde udsone den med Stats-Kirken i det Hele, da er det ene og alene Sogne-Baandets Løsning. Enhver fornuftig Mand maa nemlig indsee, at Stats-Kirken er Opholdet værd, naar Han og Enhver har Lov 843til deri at søge sin Sjæle-Sørger, hvor han finder ham og er sikkret for de ham Ubehageliges Paatrængenhed baade i sunde og syge Dage; men hvor Sogne-Baandet ikke snart løses, vil det snart blive for silde, thi jo alvorligere Præsterne under de nærværende Omstændigheder tage sig af deres Embede, des utaaleligere vil Stats-Kirken synes, ikke fordi den, men fordi Sogne-Baandet er utaaleligt, hvor de religiøse Anskuelser er blevet hinanden modsatte og Sogne-Præsterne stræbe at paatvinge deres Sogne-Folk sin. Man kan derfor vel foragte mit Raad, men Man vil sikkert komme til at fortryde det.