↩ At det nu i 📌Kiøbenhavn er Manges Ønske, at kunne lade deres Børn døbe af hvilken Præst de helst vilde, behøver intet Beviis, og at dette Ønske kan have en meget reel Grund, har især de flere ubehagelige Optrin i 📌Frue ⓘ Kirke sat udenfor al Tvivl, ved at oplyse, at Præsterne ingenlunde forrette Daaben eens, saa det kan være en ►ⓘ Samvittigheds-Sag►, at lade sit Barn døbe af sin 837ⓘ Sogne-Præst. Jo mere Man nu ogsaa tænker paa den uadskillelige Forbindelse mellem Daab og Confirmation, som selv Professor 👤Clausen indrømmer, des klarere bliver det, at ⓘ Daabs-Pagten maa være een og den samme ved begge Handlinger, da det jo er den ved Daaben ⓘ oprettede Pagt Man ved Confirmationen skal bekræftes i. Enten maa der altsaa sørges for, at alle Præster igien oprette samme Daabs-Pagt, eller Oprettelsen deraf maa blive ligesaa fri som Bekræftelsen deri, naar de høitidelige Handlinger ei tit skal blive høist forargelige og Samvittighederne plages. Professor 👤Clausen mener nu ►vist nok, at Forskiellen paa, ►enten Man ved Daaben forsager Djævelen eller ikke, er alt for ubetydelig til derfor at løse Sogne-Baandet; men deels sammenblander han her igien paa den snurrigste Maade Sogne-Baandet med Kirke-Samfundet, deels veed han jo godt, at Forsagelsen ikke er den eneste ►Tviste-Punkt ved Daaben, og endelig finder han jo selv denne Uenighed saa vigtig, at Ritualet derfor maa forandres, saa Præsterne faae Lov til at følge hver sin Overbeviisning. Hvorledes skal nemlig Præsterne faae Lov dertil, uden at ►Sogne-Folkene ogsaa fik Lov til at følge deres og selv ►raade for, hos hvilken Præst de vilde lade døbe?